, , ,

YES.CPH: INKLUDER IMMIGRANTER PÅ DIN ARBEJDSPLADS

Foto: YES.CPH-gruppen

 

YES.CPH (YES står for Young Entrepeneurs for Society) er en social-ansvarlig rekrutteringsvirksomhed, der formidler servicejob til flygtninge og invandrere i Danmark. Det er fx i restauranter, barer, lagerbygninger og til event-planning, og det er på vilkår, der er til at gennemskue. Her har Stig Nielsen fra YES skrevet et indlæg til Altivisten om hvorfor arbejde er en vigtig vej til integration.

 

 

Af: Stig Nielsen – YES.CPH

At ansætte flygtninge og andre immigranter er en socialt ansvarlig praksis, der er med til at fremtidssikre Danmark. Dialog, social-inklusion og bæredygtig integration tælles blandt fællesskabets gevinster, mens en social hverdag med kollegaer, et professionelt netværk på arbejdsmarkedet og økonomisk uafhængighed er blandt de individuelle fordele ved at være i job – det gælder egentlig uanset etnicitet.

I Danmark anno 2017 har “integrations-spørgsmålet” indtaget noget nær en permanent plads på fællesskabets dagsorden. Religion, modsætninger og madvaner spiser spalteplads som små kongelige begivenheder, og det lader desværre til, at uenighed og politiske point er blevet lige så selvstændige mål for debatten som langsigtede strategier og pragmatiske løsninger på “spørgsmålet”. Det skyldes måske, at debattens mange parter ikke altid er helt enige om, hvad der egentlig tales om.

Spørger man Gyldendals Den Store Danske, hvad integration betyder, så er der tale om “den proces, der forener adskilte enheder og skaber en større helhed”, hverken mere eller mindre. Samme publikation siger om kulturel integration, at dette “drejer sig om etniske minoriteters indslusning i samfundet”. Gradsforskellen ligger tydeligvis i, hvilke enheder, der må tilpasse sig andre, og naturligvis i hvor høj grad. I socialvidenskaben findes der en række begreber, der beskriver forskellige grader af integration. Det britiske forskerpar Ager og Strang bruger blandt andet begreberne integration, assimilation og segregering til at beskrive forskellige grader af tilpasning af nye etniciteter i en vilkårlig majoritetskultur. Assimilation betyder i deres begrebsapparat en fuldstændig overtagelse af den dominerende kultur, segregering er deres udtryk for det, vi kender som parallelsamfund mens integration forstås som en tilpasning fra begge sider – det skal ikke nødvendigvis forstås som en fuldstændig udligning eller nogen form for perfekt median, men blot som en proces hvor begge parter giver men også modtager.

Formålet med denne artikel er ikke at diskutere i hvor høj grad forskellige etniciteter og kulturer har nemmere eller sværere ved at tilpasse sig hinanden, og formålet er absolut heller ikke at definere, hvilket niveau af gensidig eller ensidig tilpasning, vi bør ønske os i Danmark. Det er grundlæggende en politisk beslutning. Formålet er snarere at diskutere forudsætningerne for en effektiv integrationsproces samt at komme med et par konkrete forslag til handlinger, som den enkelte kan tage for at fremme integrationen i Danmark.
Vores handlingsforslag – og vores forretningsmodel – tager altså udgangspunkt i en pragmatisk virkelighed, hvor globalisering, Schengengrænser, flygtningestrømme og mere traditionelle migranter allerede er kommet og vil blive ved med at komme til Danmark. Endelig har vores handlingsforslag det formål at skabe mere frem for mindre integration eller ligefrem segregerede parallelsamfund.

 

Det handler om dialog (og penge)

 

Grundlæggende er vores opfordring bare, at vi skal tale sammen og tage os tid til at tale med vores medmennesker, både når vi ønsker at hjælpe, men også hvis det er nødvendigt at irettesætte, for integration handler om at forstå, og forståelse opnås nemmest gennem dialog og praktisk erfaring.

I dagens Danmark fylder professionelle identiteter, funktioner og lønninger meget både i praksis og i det politiske. Derfor bør arbejdspladsen også være en naturlig del af integrationsprocessen. Vi ved fra blandt andre Ager og Strangs forskning i integrationsprocesser, at arbejde både er en indikator for en god integrationsproces, ligesom blandt andet en bolig og et godt helbred er, og samtidig er arbejde også en faktor i selve integrationsprocessen. Arbejde giver som bekendt adgang til et øget økonomisk potentiale, som påvirker en lang række andre forhold, der er relevante for integrationsprocessen såsom foreningsmedlemskaber, ferie, sundhedsudgifter – ting mange danskere tager for givet.

Desuden medfører arbejde adgang til danskere. Det siges, at danskere er svære at lære at kende, og det er naturligvis svært at lære det Danmark, danskerne kender, at kende, hvis man ikke kender nok danskere. Men dialog mellem nye og gamle danskere er imidlertid en nødvendighed, hvis effektiv integration er målet. Konsekvensen af ikke at tale sammen er forudsigelige kulturelle misforståelser, splittelse og uoverensstemmende samfundsopfattelser

Social-økonomisk og social-ansvarlig

 

Dialog på job

 

Det er altså både teoretisk underbygget og et udtryk for sund fornuft, at de danske arbejdspladser kan katalysere effektiv integration. Den ene halvdel af det argument er ligefremt og enkelt. Immigranter i arbejde betaler til statskassen og yder til fællesskabet. Samtidig får immigranter i arbejde adgang til flere danskere, som de kan integrere sig med. De opnår med andre ord en indsigt i danske normer, samfundsmekanismer og muligheden for at øve sig på dansk. De får mulighed for at stille spørgsmål om alt fra Skt. Hans til selvangivelser, og det samme gælder den anden vej – det er måske vigtigt at understrege, at integration både er en lokal proces, der involverer forholdet mellem danskere og indvandrere men samtidig også omhandler Danmark i den globale virkelighed. I dialogen og i mødet sker den udveksling, tilpasning og forventningsafstemning, som aldrig kan ske i fraværet af dialog eller ved afstandtagen.

Dialog med immigranter på arbejdspladsen forudsætter naturligvis tre ting: et ønske, en mulighed og evne.

 

 

Læs mere om YES.CPH på deres hjemmeside, deres facebook, og deres instagram.

 

 

Stig Nielsen har forfattet de tre handlemuligheder nedenfor. Tryk og stem på den svarmulighed, du vil handle ud fra!