Credits, PRISMA app.

Vi må lade os inspirere af Trump og Brexit

Hvordan udvikler vi demokratiet

ALTIVISTEN er nysgerrig på ungdommen. Ungdommens udfordringer, visioner og løsningsforslag. I denne interviewserie samtaler vi med alle landets ungdomspartier. En for en. Ugens interviewperson er Lasse Quvang Rasmussen. Han er forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og gik aktivt ind i politik allerede under folketingsvalgkampen i 2002. Lasse Quvang mener, at vi må tage folkets bekymring og den særlige retorik, der kom til udtryk under Brexit og valget af Donald Trump alvorligt og bruge det som inspiration til, hvordan man kan kommunikere til et bestemt politisk segment. Han vil dog ikke gøre det med politiske floskler og er bekymret for de populistiske tendenser, som han også mener, at særligt Trump repræsenterer. 

Hvorfor gik du ind i politik?

For mig har der altid være en følelse, der bliver vækket, når noget er uretfærdigt. Når nogle mennesker ikke er lige eller ikke har de samme muligheder. Det er uanset, om du er født i Afrika eller Europa og ikke har de samme muligheder, eller om du er vokset op i et socialt boligbyggeri.

Faktisk var grunden til, at jeg blev aktiv, at jeg havde en rigtig god ven, som var aktiv i Venstres Ungdom. Det var den politiske diskussion, der drev mig frem til at tænke: ”Okay, jeg vil også gerne være aktiv”. Så man kan sige, at jeg er blevet endnu mere politisk bevidst ved at være med i ungdomsorganisationer i mange år. Jeg vil ikke påstå, at jeg vidste lige så meget om mine egne holdninger i forskellige politiske emner. Det er noget, jeg har lært ved at være aktiv i en politisk ungdomsorganisation. Jeg har ikke lært, hvad jeg skal mene, men er blevet enormt meget klogere på, hvad jeg selv vil. Hver gang man diskuterer et politisk emne, bliver man klogere på, hvad man selv mener.

Hvorfor er det vigtigt, at unge mennesker engagerer sig i politik?

Det er vigtigt, at de engagerer sig i det samfund, der omgiver dem. Vi er så privilegerede, at vi har muligheden for det. Vi har muligheden for at påvirke vores samfund. Vi har ikke en ond diktator eller magtelite, som styrer det hele. Man kan relativt hurtigt gå fra at være lastbilschauffør til at være inde på Christiansborg. I virkeligheden er det vores pligt. Vi må aldrig tage det for givet, at vi kan påvirke det politiske system. Det kan man godt komme til, hvis de yngre generationer bliver for ligeglade. Så kan det være, man mister noget af det. Man kan jo engagere sig i sit samfund på mange måder. Det kan være ved at være politisk aktiv, men man kan også engagere sig i elevrådet for eksempel. Det synes jeg også, at vi har en god tradition for i Danmark.

Hvem er dine politiske forbilleder?
Jeg har to politiske forbilleder. Den ene er Mogens Lykketoft, fordi han har den der forståelse for, hvordan økonomien har betydning for det sociale og uligheden. Han ved, hvordan man kan bruge økonomien til at give mennesker muligheder. Samtidig med det har han det internationale udsyn og en forståelse for, hvad international politik er, og hvordan verden fungerer.

Den anden politiker er den første politiker, jeg mødte. Det er den nu desværre afdøde Jan Trøjborg. Han var den første politiker, jeg mødte, da jeg aktivt deltog i valgkampen og det, der gør ham til et forbillede er, at han altid har haft et enormt velindstillet ideologisk kompas. Han har virkelig været med til at gøre en forskel. Han har været med til at færdiggøre storebæltsbyggeriet som transportminister. Han har forhandlet med Bill Clinton som forsvarsminister på vegne af Danmark i 90’erne, hvor der var et internationalt samfund, der tog ansvar. Som borgmester i Horsens var med til at få Horsens, som var kendt for rockerbander, til i stedet at blive kendt for kultur og koncerter.

Hvilke politiske modstandere inspirerer dig mest?

Det spørgsmål har jeg faktisk ikke fået før. Nu kommer der lidt et politikersvar. Jeg synes, at der er noget inspirerende og rigtigt bag de Brexit-agtige, anti-establishment bevægelser, der er i EU, og i USA med Donald Trump. Måske også lidt Dansk Folkeparti, men ikke helt så meget. De formår at tale til en gruppe mennesker, som ingen andre politikere kan. Jeg synes, at vi som socialdemokrater har den målgruppe, som vi gerne vil repræsentere politisk, men alligevel har vi ikke formået at kommunikere ordentligt. Vi har måske heller ikke formået at tage de bekymringer til os, som de mennesker har haft.

Det er jo alle globaliseringens skyggesider som risikoen for at miste sit arbejde til udenlandsk arbejdskraft eller til en ny teknologi. De her usikkerheder har man måske lidt negligeret. Dem må man så sige, at politikere som Donald Trump har formået at lytte til. Jeg synes så ikke, de har det rigtige svar, overhovedet, på hvordan man afhjælper frustrationerne. Men der er altså noget inspirerende, rent politisk, ved at kommunikere til den her gruppe af mennesker. Det er noget, vi skal. Det noget, vi er nødt til. Og den første erkendelse er at tage disse bekymringer alvorligt. Den næste er at gøre det uden at blive populistisk på samme måde, hvor man bare tager de nemme løsninger. For der er ingen nemme løsninger.

Hvilket lovforslag ville du stille?

Jeg ville afskaffe alle fattigdomsydelser. Integrationsydelser for eksempel. Det ville være den første økonomiske prioritet. Det ville jeg gøre på bekostning af, at vi skulle sætte skatterne op.

Hvad har du ændret mest holdning til, efter du gik ind i politik?

Der er mange ting, hvor jeg lidt har ændret holdning. En af de mest konkrete ting har været om forbud mod sexkøb. Da jeg startede i DSU, var det en ret stor intern diskussion. Efterhånden som jeg har diskuteret det rigtig meget, tror jeg, at jeg er kommet frem til, at det godt kan være, at der er logiske argumenter for, at man bedre kan bekæmpe sexkøb, når det ikke er kriminelt. Men jeg synes også, at det er et moralsk spørgsmål. Det er simpelthen det moralske, der skal være øverst. Man må erkende prostitution som et samfundsproblem, som skal kriminaliseres og bekæmpes. At et menneskesyn således kan være, at man synes, at en menneskekrop skal være til salg er et socialt samfundsproblem, der må løses. Det var jeg ikke helt tilhænger af, da jeg startede, men der har jeg ændret holdning. 

Hvordan udvikler vi demokratiet?

I virkeligheden synes jeg faktisk, at der er ret mange gode initiativer i gang. Det ene er jo vores folkemøde, som jeg selv er kæmpe fan af. Jeg har lige skrevet speciale om det. Jeg synes, det er en enormt åben måde at diskutere politik på. Det er virkelig bekræftende at være på folkemødet og se på hele civilsamfundet, der mødes, og alle, der interesserer sig for politik, er engageret i en eller anden form. Og så bare at diskutere politik i flere dage, og politikerne er tilstede og lytter. Når man lige går rundt der, det er jo bare billedet på, hvordan demokratiet burde være. Det er den lette adgang til beslutningstagerne. Det er også en bevægelse, der er begyndt at sprede sig. Nu begynder ungdommens folkemøde i denne uge for eksempel. Det er jo så ungdommens folkemøde i hovedstadsområdet i første omgang, men jeg ved, at man allerede er i gang med at udvide det til resten af landet. Der er en masse lokale folk i gang.

Et andet initiativ er vores skole-folketingsvalg. Jeg er arrangør til januar for anden gang. Det er forhåbentlig noget, der skal køre hvert andet år i folkeskolerne og overbygningen, hvor eleverne skal igennem et folketingsvalg. Alle folkeskoler kan melde sig til, og ungdomsorganisationerne der kører valgkampene. Og så kører man ligesom et forløb med en pakke, som folketinget sørger for at lave, hvor der nogle forskellige mærkesager. Det bliver lidt simplificeret. Man kan vælge nogle forskellige mærkesager og hvert sit parti, og så er der masser af debatter og paneldebatter på folkeskolerne. Man regner med over 200 debatter i løbet af en uge. Så skal de jo ned og sætte det rigtige kryds, da der er valgaften og dækning på DR Ultra. Jeg synes, det har været en stor succes i hvert fald, og det håber jeg, det også bliver denne gang og bliver ved med at være det. Også i forhold til at demokratisere ungdommen og få flere til at melde sig ind i ungdomsorganisationer. Det, synes jeg, er to relativt håndgribelige, konkrete håb for, hvordan vi kan udvikle demokratiet.

Hvad er så de største udfordringer for demokratiet på kort og på lang sigt?

Jeg tror, at det, både på kort og lang sigt, er, at politik måske bliver for elitært. Når politik bliver for de belæste, de veluddannede og de nørdede, der formår at sætte sig ind i regnemodeller, så har vi et problem. Det er jo også derfor, at man på en eller anden måde bliver nødt til at blive lidt inspireret af Donald Trump-typer, som formår at gøre politik lige til for alle. Det er noget, vi alle skal lære af. Det er jo ikke fordi, man skal sætte niveauet ned for de politiske beslutninger, men man bliver nødt til i højere grad at få det til at handle om værdier og holdninger.

Hvad er et bæredygtigt samfund for dig?

For mig er bæredygtighed både social og miljømæssig bærdygtighed. Den sociale bæredygtighed er jo nok det, vi har været bedst til. Udvikling af vores velfærdssamfund. Det, som det handler om, er nemlig det, at økonomien skal forenkles. Økonomi skal ikke bare være BNP og en masse tal. Det skal være vækst, der kommer hele samfundet og alle grupper til gode. Det kræver omfordeling. Vi er nødt til at bygge et bæredygtigt samfund op.

Det gælder også den miljømæssige bæredygtighed, for i yderste konsekvens kan vi ende med ikke at have et samfund. Jeg tror, at vi skal fokusere mere på at understøtte forskning og starte en grøn omstilling med vedvarende energiudvikling for eksempel. Jeg tror ikke, det hjælper, at vi alle skruer ned for temperaturen. Al ære og respekt for mennesker, der er villig til at gøre det, tror jeg ikke det rykker noget.

Det er politisk regulering, der skal til. Jeg tror udvikling kun går én vej, og det er fremad. Jeg tror, vi skal kigge på, hvordan vi kan have et forbrug og en livsstil, der gør, at vi kan spise god mad og alle de der ting, som jo er blevet behov for mennesker. Men hvordan vi kan gøre det på en bæredygtig måde, det kræver politisk regulering. Det med bæredygtighed er i virkeligheden en omskrivning af en af de, for mig, vigtigste læresætninger om politik: At sætte mennesket og miljøet før markedet. Så det handler om, at vi skal regulere markedet, når det ikke tilgodeser uddannelse, medfører for meget forurening og skaber for høj ulighed. Et bæredygtigt samfund er et samfund, hvor vi kan give mennesker mange muligheder for at leve det liv, de drømmer om.

Hvad er den største uretfærdighed i Danmark?

Det er uligheden. Ulighed har betydning for, hvor gammel man bliver. Det er forskellen på, om du kommer fra toppen eller bunden. I takt med at vi har gjort arbejderklassen til en middelklasse, så er man ved at skabe en ny underklasse af indvandrere og efterkommere, som i så mange år ikke er blevet integreret, ikke har fået uddannelse, ikke har fået arbejde, og lige nu i øvrigt også ligger under for kontanthjælpsloft og integrationsydelser.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig om, hvordan vi får mere politikerglæde?

Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg abonnerer ikke helt på den der politikerlede-diskussion. Jeg har endnu til gode at møde en, der sidder herinde for pengenes eller prestigens skyld. Det ville virkelig være dumt at sidde her for pengenes skyld. Politikerne er jo mennesker, de er ildsjæle, der brænder for den sag, de nu tror på. Det synes jeg, vi glemmer lidt for ofte, når de bliver udstillet som nogle værre nogle. Men hvordan fanden vi kan gøre noget ved det, det ved jeg faktisk ikke.

Jeg kan sige det samme, som jeg sagde før: Vi skal have flere ting som folkemødet. Jo flere gange du kan møde lokale folketingsvalgte over en fadøl og en god snak i sommervejret, jo tættere på folket kommer politik. Det er i virkeligheden politikernes ansvar at komme mere ud til folket.

Som en del af denne serie blev alle ungdomskvinder og -mænd stillet en udfordring. De skulle opfordre til tre handlinger, der for dem kan være med til at forbedre den politiske dialog og engagere flere unge  i løsninger på aktuelle samfundsproblematikker.

Foruden de handlinger som Lasse Quvang opfordrer til herunder, så havde han også en fremragende idé til alle jer folkeskoleelever og lærer, der læser med. Tilmeld jer Skolevalg 2016 inden i morgen og prøv, hvordan et folketingsvalg forløber på din skole.