VI SKAL FORBRUGE PÅ DEN FEDE MÅDE

Qualture – en sammentrækning af Quality Culture – er en klima- og livsstilsbevægelse, der søger at inspirere danskerne til at være mere forbrugsbevidste. Det gør vi af hensyn til Jorden. Af hensyn til den enkelte. Qualture’s budskab er, at det er livsbekræftende og klimavenligt at leve med “yndlingsgoder” og “nyttegoder”, frigjort fra “overflødighedsgoder”.

Verdensrekord i forbrug

Verdensforbruget sætter nye rekorder år for år og er en væsentlig årsag til, at presset på klima og naturressourcer øges. Forbedrede teknologiske løsninger, større energieffektivitet og cirkulær økonomisk tænkning kan ikke alene løse udfordringen i tide. Det er allerede en kendsgerning. I denne uge slog antallet af CO2 partikler i atmosfæren ny rekord og oversteg 400 ppm (parts per million, red.). Opbygningen af en kvalitetskultur, der kan stå i stedet for kvantitetskulturen/masseforbrugskulturen, er en central del af løsningen – ikke mindst set i lyset af befolkningsudviklingen og velstandsstigningen på verdensplan.

Materiel overflod vil miste status

Det gode nyhed er, at opbygningen af en kvalitetskultur er fedt for den enkelte og for klimaet! Forestil dig et øjeblik, at du åbner og ser ind dit klædeskab eller dine køkkenskabe. Kan du komme i tanke om ejendele du aldrig bruger eller som bare er overflødige? Hvordan ville du føle, hvis disse ejendele ikke var til stede. Lettelse eller afsavn?

Jeg føler lettelse. Jeg føler, det er både let og farverigt at leve med færre materielle goder.

Let fordi det føles sådan at være fri af goder, jeg ikke bruger og fordi det giver overblik og ro.

Farverigt fordi jeg ikke mangler noget. Jeg har jo stadig alle de goder, der giver mest kulør til mit liv.

Hvad med dig? Fortrækker du at leve let og farverigt, eller tungt og farverigt?

Jeg tror ikke på, at materielle goder i samme grad som nu, vil være statussymboler i fremtiden. At materielle goder har status i dag, skal forstås historisk og markedsmæssigt. Vi havde færre ting før i tiden og derfor fulgte der status med at eje. Samtidigt har virksomhederne stået i kø for at fortælle os, at materielle goder gør os lykkelige. Det paradigme er under forandring.

I Danmark har mange mennesker i dag mulighed for at erhverve sig goder i overflod – og netop af den grund, bliver der ikke ved med at være status i materiel overflod. Det er snarere tid til oplevelser, relationer, eller fordybelse der vil blive sat højt. Fremtiden er let og farverig. Det er i hvert fald mit håb, og med Qualture vil jeg gerne inspirere og skubbe den udvikling på vej.

Har du mod på at være en del af Qualtures beværelse, kan du læse mere på vores hjemmeside: www.qualture.com.

Vis Qualture og Altivisten du handler med #qualture #qualityculture  #livinglightyetcolourfully  #yndlingsgoder #jeghandler