Af Biala Alicja, www.alicjabiala.com

Gør ubrugte kontorer til grønne boliger

green

Der findes en massiv boligmangel i København – og den rammer især de unge. Men frygt ikke; vi kan finde en løsning! En løsning, der måske ikke kræver så meget som forventet – og som tillige er noget så bæredygtig. Pauline Selvejer Faaborg, der er arkitekt, beskriver i denne tekst, hvordan vi kan forvandle ubenyttede kvadratmeter i København til lækre ungdomsboliger. 

Boligmanglen i København er stigende, og lige nu er det ekstra slemt, fordi studiestart er lige rundt om hjørnet. Samtidig står der 1,17 milioner kvadratmeter kontorbyggeri tomt i og omkring København. Kontorbyggerierne kan med få kvalitative indgreb transformeres til billige og studievenlige boliger. I stedet for at rive gamle uattraktive kontorer ned og bygge nye CO2 kostbare bygninger op, kan de gamle bygninger få nyt liv og en ny funktion. Dette emne har jeg taget op som mit afgangsprojekt fra Det Kongelige Kunstakademis Skole for Arkitektur.

 Hver år omkring 1. september bliver vi bombarderet med nyheder om, at der nu starter tusindvis af studerende på landets universiteter. Med til historien hører ofte, at rigtig mange af de studerende mangler tag over hovedet. I år er ingen undtagelse. Tværtimod er intensiteten og boligmanglen steget, og der meldes om stadig flere studerende, der står uden bolig. Løsningerne virker til at lade vente på sig.

For to år siden læste jeg imidlertid en artikel med et andet emne. Artiklen hed ’Tomme kontorer bider sig fast i København’ og beskrev, hvordan der i København står over 1 milioner kvadratmeter kontorbyggeri tomt. I dag er det stadig omkring 1,17 mio kvadratmeter, som står tomme uden udsigt til at blive lejet ud. Kontorerne er typisk grimme betonbygninger fra 1960 og -70’erne. Teknisk lever de ikke op til kravene i dag, og især lysforholdene er dårlige. De står efterladte og venter på at blive revet ned.

Men der er skjulte potentialer i disse bygninger. Deres strukturer er typisk stærke og holdbare. De er bygget efter et fleksibelt system, som kan tilpasses til en anden brug. Der er engang blevet brugt mange ressourcer på disse bygninger, og de ressourcer har vi et ansvar for at forvalte godt og ikke bare smide ud, fordi indpakningen er grim eller er utidssvarende. Den grimme og tunge bygning har i virkeligheden mange potentialer. I mit afgangsprojekt fra Kunstakademiets Arkitektskole foreslår jeg en løsning, hvor man kan tage disse tomme bygninger og transformere dem til studieboliger med en stor grad af fællesskab.

Mit projekt tog udgangpunkt i en konkret bygning på Islands Brygge. Det er et kontorhus på syv etager, i alt omkring 4500 m2 og næsten helt tomt. Med få store indgreb som bedre lysforhold, adgangsforhold, en inviterende stueetage, isolerede lejligheder og store fællesarealer transformeres kontoret til 55 ungdomsboliger på 40m2. Hver af de syv etager består af to dele. Langs facaderne ligger lejlighederne på række og nyder godt af de store åbne vinduespartier. I mellem lejlighederne ligger et område, der fungerer som fordelingsgang og fællesareal. Lejlighederne er et-værelses lejligheder på 40m2 med eget bad og køkken. Lejlighederne har et lille vindue mod fællesområdet, som giver lidt liv til fællesarealet. I midten, mellem lejlighederne, ligger et stort rum, som deles af alle på etagen. Det fungerer som fællesrum og er en rumtype, som er mere grov, og hvor man kan få noget af det friareal, som der ikke er plads til i lejligheden. Det er her, at man kan have gæster på besøg eller gøre sin cykel forårsklar. Fra fællesrummet har man desuden adgang til en terrasse i det sydvestlige hjørne på hver etage. I midten af fællesrummet er en lysskakt, som trækker lys ind i det mørke midterrum. Lysskakten har en organisk form for ikke at skabe en korridor i fællesrummet, så man nemt kan komme omkring den.

For at give mere lys til de nye lejligheder fjernes den lette facade, som består af en skalmur i gule teglsten og hvide og blå plastikvinduer. Tilbage står råhuset i beton og danner, mellem søjler og dæk et grid. Tilbageliggende i grided er lejlighederne indsat som isolerede trækasser, med store vinduespartier. I stueetagen tilføjes adgangsforhold til lejlighederne, fællesfaciliteter for beboerne og butikker, der kan sætte gang i det omkringliggende byliv.

Løsningen på manglende studieboliger kunne derfor være noget så simpelt som en ombygning af de mange tomme bygninger, vi allerede har. Med fokus på fællesskab kan der sættes gang i en mere bæredygtig arktitektpraksis, hvor vi i stedet for at rive ned og bygge nyt i stedet indstiller byggelysten og skruer op for ombygningslysten.