,

VED DU HVEM DIN NABO ER?

 


Det gode naboskab er ved at drive fra os. Vi kender ikke længere vores naboer, og vi snakker ikke med dem, med mindre det er fordi vi har spillet for høj musik. Men det er ikke dét, nogen af os ønsker, mener Hanne Sophie Hjorth Jensen, som har opfundet et koncept, hun ganske simpelt kalder for: Naboskab.


af Hanne Sophie Hjorth Jensen

En sms tikker ind på mobilen. ”Hej Hanne, er du hjemme i aften? Barnepigen har brændt mig af, og jeg skal til generalforsamling i badmintonklubben. Ungerne kan godt være alene, bare de ved, at der er nogen ovenpå”. Beskeden kommer fra min underbo Marianne. Jeg svarer: ”Jeg er hjemme, og ungerne kigger bare op, hvis der er noget ;-)”.

Et sofistikeret modangreb

Nu lyder jeg nærmest som et dydsmønster af en nabo. Det er jeg ikke. Jeg husker, hvordan jeg som 19-årig konstruerede et sofistikeret modangreb mod min larmende underbo, dengang jeg boede i Vanløse. Det bestod i højtalere, der i 8 stive timer skød Radio SLR (Slagelse Lokalradio) direkte ned gennem gulvet. Det var ikke kønt. Senere formåede jeg at bo 3 år ved siden af en mand, hvis navn jeg aldrig lærte at kende. Jeg hilste ikke på ham i opgangen, og han hilste ikke på mig.

I mit arbejde i organisationen Naboskab møder jeg dagligt historier som mine egne. Men hvorfor pokker er vi så dårlige naboer? I en stor undersøgelse af danskernes naboskab, foretaget af Realdania i 2013, fremgår det, at én ud af fire danskere overvejer at flytte på grund af en nabokonflikt. Én ud af ti er allerede flyttet på grund af en nabokonflikt. Det på trods af, at naborelationer hænger direkte sammen med velvære, tryghed og gode levevilkår.

Vi bygger altaner for ikke at sidde i gården

Hvad med dig selv? Er du en god nabo? Start med at besvare to fuldkommen banale spørgsmål:

Kender du fornavnene på dine naboer?

…og hvornår har du sidst taget en snak med dem?

Chancen for, at det var i forbindelse med en obligatorisk gårddag, en aften hvor musikken blev lidt for høj, eller at I blot krydsede hinandens veje ved postkasserne, er stor. Det vil sige, det var med stor sandsynlighed overfladiske snakke, der oftest bare består af et: ”Hejsa”.

Manglen på fællesskab i de danske opgange og på villavejene, er snarere reglen end undtagelsen, og det ser kun ud til at gå den forkerte vej. Kopper med mælk går ikke længere på tværs af lejlighederne, og sommerfesten, der plejede at være et årligt højdepunkt, er aflyst på grund af for få tilmeldte. Det er hvad boligforeningerne fortæller os.

Én af grundene er, at mange af de naturlige berøringsflader mellem naboer i dag er udviskede. Vi bygger altaner, så vi slipper for at sidde i gården. Vi sammenlægger lejligheder som aldrig før, så vi har plads til egen vaskemaskine, bad og toilet. Og vores gode økonomi gør os i stand til at købe alting selv. Så hvorfor overhovedet låne og dele med hinanden?

Fællesskab sparer penge

I 2014 stiftede jeg Naboskab med min makker Kristoffer Ravnbøl. Vores fælles mål var at genopfinde de sociale mødesteder i boligforeningerne, på villaveje og i det offentlige rum – deling og bytte skulle være omdrejningspunktet. Vi er drevet af en vision om at skabe et bæredygtigt samfund baseret på stærke sociale og lokale fællesskaber.

Foto: Hanne Sophie Hjorth Jensen/Naboskab

Alle ejer ting, som de kun sjældent bruger. Frem for at eje hvert vores eksemplar, kan vi lige så godt deles. Faktisk sparer vi både penge, tid og plads ved at dele. Derfor gør vi det muligt for naboer at dele de ting, som vi alligevel kun sjældent bruger. Slagboremaskinen, cykelpumpen, fiskestangen. Eller hvad med løbehjul, festtelt og vinduespudserkit? Samtidig gør vi det muligt for mennesker at bytte ting mellem hinanden – f.eks. køkkenstel, tøj, sko og bøger, der ellers ofte ender i husholdningsaffaldet.

Vi har opfundet ”Naboskabet”, ”Bytteskabet” og ”Byttestationen” og bragt det ind i en moderne ramme, der inkluderer teknologi og god service. Et socialt mødested i boligforeningen, på villavejen eller det lokale torv, hvor folk kan dele og bytte, kan være første spadestik til at tage hul på dialogen omkring det fællesskab, man ønsker med sine naboer og medborgere.

Benyt naboskabet frem for Silvan

Slipper vi fællesskabet, risikerer vi at små konflikter eskalerer. Forskelligheder bliver problemer, og vi går glip af oceaner af ressourcer, der befinder sig få meter fra os. Både menneskelige og materielle. Så snart vi mangler en boremaskine, kigger vi befippede rundt og leder straks efter Silvans åbningstider. Vores miljø kvæles, og vi svømmer i boremaskiner og overflod. Trygheden forsvinder.

Det virker betryggende at vide, hvordan Marianne bor med sine to børn nedenunder. Det fællesskab og nærvær er så væsentligt i et samfund, hvor vi er optaget af mig, mig, mig. Din næste boremaskine er ikke længere væk end et glas brombærmarmelade. Kom nu Danmark!

Vil du læse mere om Naboskab og vores deleløsninger, så tag et kig på: