, ,

VÆLG GREEN WEEKEND FREMFOR BLACK FRIDAY

Udtrykket ‘Black Friday’ bruges i Amerika om dagen efter Thanksgiving, der falder den fjerde torsdag i november. Det symboliserer for amerikanere den dag på året, hvor juleindkøbene for alvor begynder – det symboliserer altså begyndelsen på masseforbruget i julemåneden. Det er så småt ved at brede sig til andre lande, fx Danmark, der således ikke fejrer Thanksgiving, men fejrer storforbrug og billigere varer på Black Friday, i år d.24. november. Den danske modebutik SLOW FASHION 1123 har valgt at gå imod strømmen, fordi de ikke mener overforbrug er vejen frem. Læs mere her:

 

Svar af Jesper Fuglevig Andersen og Jospehine Raun

 

Hvem er I?

SLOW Fashion 1123 er en slow fashion kælder med en vintage showroom, et (slow fashion) design atelier og et kreativt univers, placeret i hjertet af København, Danmark.

SLOW Fashion 1123 samarbejder med 3 sub-brands;
1. Other Vintage – vi sælger secondhand tøj, som vi udvælger, vasker og giver nyt kærlighed
2. Phine Raun – et slow fashion brand, som ’upcycler’ og laver ’one of a kind’ designs
3. Awesome Designers, hvor vi showcaser og sælger nye bæredygtige / upcycle designs fra andre kreative sjæle.

Alle brands er forbundet igennem SF1123 kælderen, workshops, events og samarbejdsprojekter med andre kreativ sjæle. Hos SLOW Fashion 1123 er det kun fantasien der sætter grænserne for mulighederne og kreativitet.

 

Hvordan kom I på idéen?
Black Friday er ikke en positiv dag, fordi det udfordrer mennesker til at købe ’ekstra’ meget tøj og andre personlig pleje / ting, teknologi, osv. Det er super vigtigt at man tænker før man køber – fordi vi lever i en verden hvor der er kæmpe overforbrug! ’GREEN Weekend / NO Black Friday’ hos SLOW Fashion 1123 opstod i efteråret 2016, da vi følte vi kunne gøre mere som mennesker. Derfor startede vi dette sociale og lokale projekt, hvor vores virksomhed hjælper de lokale hjemløse der virkelig har brug for hjælp. Det er mennesker der har det ekstra hårdt i denne kolde vintertid, og som har brug for omsorg, støtte og kærlighed. Der var mange SuperStars der støttede op om SF1123 eventen sidste år, så vi kunne hjælpe Projekt Hjemløse, hvilket varmer vores hjerter. Vi har valgt at holde ’GREEN Week / NO Black Friday’ igen i år, d. 24. – 26. november, hvor vi donerer 25 % af omsætningen fra Other Vintage til Projekt Hjemløs.

 

 

Hvad I håber at opnå?

Først og fremmest handler det om at få indsamlet så stort et beløb til Projekt Hjemløs, så de kan sikre en bedre vinter og hyggelig jul til de hjemløse. Stifteren, Gitte fra Projekt Hjemløs, er en skøn kvinde, der virkelig knokler og en SuperStar kvinde, der har hjertet på det rette sted! Derfor er vi stolte af at støtte Projekt Hjemløs.

Samtidig håber vi også, at vi kan have en indflydelse på at få folk til at stoppe op og tænke over deres forbrug og shopping, både til Black Friday, men også generelt. SLOW down! Selvom der er store rabatter, så får Black Friday os til at shoppe unødvendigt, og dermed skaber et større overforbrug. Vi håber vi kan være med til at inspirere vores SuperStars til at tænke mere over hvad de køber og hvem de støtter, så vi sammen kan skabe en bedre og bæredygtig (mode) fremtid.

Hvad er budskabet?

Tænk før i køber, og støt de lokale og hjemløse mennesker der virkelig har brug for det.
Vi skal som mennesker hellere tænke over hvordan vores shopping påvirker jordens økosystem, da jorden er det dyrebareste vi har. ”We only have one Planet and no Planet B!”

 

 

 

Du finder SLOW Fashion 1123 på Gothersgade 153, 1123 KBH K

Læs mere om weekenden på SLOW FASHION 1123s facebook-begivenhed.