,

DE UNGE KANDIDATER VOL. 5

Til november er der kommunalvalg. Derfor kickstarter ALTIVISTEN nu dækningen af kommunalvalget ved at sætte fokus på de unge kandidater. Det gør vi, fordi de unge ofte er underrepræsenterede ved både folketings- og kommunalvalg, og sjældent får tilstrækkelig mediedækning til at trænge igennem. I hvert afsnit af denne serie, taler vi med to unge kandidater fra forskellige partier og byer i Danmark.


af Matthew Daniali

I denne uge bringer vi femte del af serien om de unge kommunalpolitikere, hvor vi skal høre om 19-årige Mathias Magnussen Thorsson fra Alternativet i Odense & 19-årige Isabella Sara Sarchar fra Dansk Folkeparti i København.

/ HVAD FIK JER TIL AT GÅ IND I POLITIK?

Mathias:

Jeg har altid synes, at dét at blive hørt og dét at gå i dialog med andre, er enormt motiverende og spændende. Jeg startede allerede i 7. klasse med at blive elevrådsmedlem på min folkeskole, hvorefter jeg blev elevrådsformand og skolebestyrelsesmedlem i 2 år. Hermed fulgte en bestyrelsespost i Danske Skoleelever, og ved gymnasiestart: et valg til elevrådsformand og skolebestyrelsesmedlem

Jeg har altså altid været specielt motiveret, når det kommer til at repræsentere folk, der ellers hurtigt kan blive glemt, når de store linjer skal tegnes fra national side. Men én ting var på daværende tidspunkt helt sikker: Jeg skulle aldrig melde mig ind i partipolitik.

Der har dog altid ligget en samfundskritiker gemt i mig. Især miljøpolitikken (eller manglen på samme), og manglen på borgerindflydelse gik mig på. Og her kommer Alternativet ind i billedet.

Isabella:

Jeg blev interesseret i politik da jeg var omkring 12 år gammel. Jeg fik samfundsfag i skolen, og begyndte at interessere mig for hvordan verden og Danmark egentligt hang sammen. Dertil begyndte jeg at opdage nogle uretfærdigheder i det danske samfund, og dem ville jeg egentligt gerne lave om på. Allerede dengang vidste jeg, at det var Dansk Folkeparti jeg ville stemme, men jeg vidste ikke, at der fandtes et ungdomsparti. I 6 år gik jeg og mente en masse ting om samfundet og dens opbygning, og fortalte min holdning til enhver der ville lytte, og nok også nogle som ikke ville. Set i bakspejlet tror jeg egentligt mine forældre og lærere synes det var jævnt træls. Da jeg fyldte 18 meldte jeg mig ind i DF og DFU(Dansk Folkeparti Ungdom) med et håb om at gøre en forskel, og rette op på nogle uretfærdigheder. Det er så også drivkraften bag mit kandidatur.

/ HVORFOR STILLER I OP TIL KOMMUNALVALGET?

Mathias:

I bund og grund har det længe gået mig på, at ungdommens indflydelse, inklusion og stemme langsomt er svundet ind i løbet af de forgangne årtier. Helt konkret gik det mig på, da jeg læste en artikel af DR, der påviste, at kun cirka 60% af de unge mellem 18 og 25 år på Fyn stemte til kommunal- og regionrådsvalget i år 2013. Det oveni en ugennemtænkt folkeskolereform og gymnasiereform har gjort, at jeg besluttede mig for at stille op. Jeg nægter simpelthen at tro, at de unge undlader at stemme, fordi det ikke interesserer dem. Jeg tror, at mange opgiver at stemme i ren frustration over, at de hverken føler sig hørt, og at der ikke er nogle unge kandidater, de kan afspejle sig i. Derfor har jeg valgt at stille op til kommunalvalget i Odense Kommune, og derfor er jeg også glad for, at mange af de andre partier vælger at opstille en masse unge kandidater i Odense: Fordi der simpelthen mangler nogle unge kandidater, de unge borgere kan afspejle sig i.

 

Isabella:

Nu er DF jo ikke just kendt for at være et parti der appellere til de unge, og jeg tror til dels det er fordi vi mangler nogle kandidater til at kæmpe de unges sag, og det vil jeg gerne være. Som nævnt tidligere ser jeg nogle uretfærdigheder i samfundet, og nogle af de uretfærdigheder mener jeg skal løses lokalt, her i blandt ældreplejen og studieboliger. Jeg vil gerne vise de unge i København, at der er en ung kandidat, som har deres interesser i hjertet, og det er også meget tydeligt i mine mærkesager. DF kan sagtens være forkæmper for en stram udlændingepolitik, kæmpe for de ældre, men samtidig kæmpe for de unge. Jeg tror egentligt bare der mangler nogle unge til kommunalvalget som lytter til ungdommen, og som tager deres holdninger med ind til forhandlinger.

/ HVAD ER JERES MÆRKESAGER TIL KOMMUNALVALGET?

Mathias:

Jeg kæmper ihærdigt for blandt andet to ting:
– At indføre gratis psykologhjælp til børn og unge under 25 år i Odense Kommune.

– At indføre et ungeråd i Odense Kommune, der har en reel indflydelse og en stemme i anliggender, der vedkommer de unge i kommunen.

Det første kæmper jeg for, fordi jeg tror på, at den bedste måde at hjælpe folk med eksempelvis stress, depression eller angst er ved at tage fat om roden på lidelsen allerede, når den opstår.

Et ungdomsråd tror jeg på af én simpel årsag: Ingen ved mere om et område, end de der oplever det i deres dagligdag. Så selvfølgelig skal de unge i Odense Kommune have en indflydelse i såvel politikudvikling som -vedtagelse, så de for det første kan få demokratiet ind under huden, og så vi i Odense Kommune kan få de bedste resultater på børn- og ungeområdet.

Isabella:

Jeg har 4 mærkesager som jeg virkelig brænder for.

Jeg vil arbejde for flere og billigere studieboliger. København skal igen være en attraktiv by for de unge at studere og bo i!

Jeg er træt af at høre om unge piger der bliver forulempet i nattelivet, og jeg er træt af at høre om unge drenge som bliver stukket ned. Derfor vil jeg gå forrest i at få skabt en dialog med myndighederne om, hvilke ressourcer de mangler, og hvad kommunalbestyrelsen kan gøre for at sikre et trygt og sikkert natteliv.

Dertil skal Københavns kommune sætte en meget skarpere kurs, hvad angår integration. Det er meget simpelt. Nej til stormoskéer og minirater i bybilledet, Nej til forbud mod svinekød i offentlige institutioner, nej til kønsopdelt svømning. Men ja tak til bedre kontrol med muslimske foreninger, ja tak til at stille krav til indvandrende, og ja tak til en bedre integration!

Sidst men absolut ikke mindst, så banker mit hjerte for en værdig ældrepleje. Vi skal kæmpe for, at de ældre får en bedre og mere omsorgsfuld alderdom. I et så velfungerende land som Danmark, er det ikke retfærdigt, at vores ældre konstant bliver sat i anden prioritet. Det er ikke retfærdigt, at de ældre skal undvære den gode hjemmelavede mad. Det er ikke retfærdigt, at de ældre ikke kan få gjort anstændigt rent. Det er de generationerne af dansker før os, der har slidt og slæbt, for at Danmark er det fantastiske land, det er i dag. De fortjener en værdig alderdom. Derfor skal vi sætte flere penge af til ældreplejen, så alle ældre kan få et bad når de trænger, så alle ældre kan komme ud og gå i den danske natur, og så alle ældre generelt få den hjælp de fortjener.

/ HVOR FINDER I JERES POLITISKE INSPIRATION OG INDIGNATION?

Mathias:

Jeg tager ofte mig selv i at kigge fjernt efter min politiske inspiration, hvilket nogle gange kan virke lidt unødvendigt. For ganske ofte kan inspirationen opstå ved at kigge ud ad vinduet. På den ene side kan man opleve en voksende højrepopulisme, der repræsenteres stolt af både Donald Trump på global basis og Dansk Folkeparti på national basis. Men med et mere positivt sæt briller, kan man også vælge at se en helt anden fortælling. En fortælling om en forsamling der er ved at rejse sig, både nationalt og internationalt: Den såkaldte ”anti establishment” bevægelse som Bernie Sanders i USA, Piratpartiet i Island og Alternativet i Danmark er en del af.

Jeg har altså fundet ud af, at selvom vi kan finde både godt og ondt i den store verden, skal vi ofte ikke langt ud over eget dørtrin for at finde nøjagtigt samme tendenser herhjemme. Danmark byder altså både på massere af inspiration og indignation.

Isabella:

Jeg finder min inspiration meget i mit eget liv, og de mennesker jeg kommer i kontakt med. Forleden var jeg til påskefrokost med noget familie. Et familiemedlem som er lærer fortalt om, hvor træls hun synes folkeskolereformen var, og hvordan den havde påvirket hende. En anden var politibetjent, og hun kunne fortælle, hvordan manglen på politibetjente tvang hende til at arbejde ekstra meget.

Man hører meget at politik handler om prioriteringer; jeg tror der ligger meget mere i det, for politik handler også om at få et samfund til at gå op i en højere enhed. Så kan det godt være man mener at man skal prioritere en sag frem for en anden sag, men man skal også bare huske at tænke på hvem det går udover. Vi mangler at spørge den almindelige dansker, hvad de synes om et emne som påvirker dem. Nogle vil måske kalde det populisme, jeg betragter det mere som, at rent faktisk lytte til vælgerne.

/ HVORFOR ER DET VIGTIGT MED UNGE KANDIDATER TIL KOMMUNALVALGET?

Mathias:

Jeg tror, at grunden til, at mange unge ikke stemmer til kommunalvalget er, at de ikke føler sig hørt, og at de mangler nogle kandidater at afspejle sig i. Det kan hurtigt virke lidt lige meget, hvis man ikke føler, at nogen taler ens sag. Derfor er det vigtigt at få flere unge kandidater: Så vi kan tænde gløden i de unge og vise dem, at de også har en demokratisk stemme, der – hvis de slår sig sammen – kan have en enorm gennemslagskraft.

Isabella:

Jeg tilslutter mig Mathias her. Der er simpelthen for mange unge som ikke føler sig hørt, og de er begyndt at stemme til folketingsvalget. Men jeg tror bare stadig de mangler nogle unge kandidater lokalt som de kan se sig selv i, og som de har tiltro til vil lytte til dem og arbejde for at de også har en plads i byen. Det er ikke kun de ældre, bilisterne, og arbejdstagerne osv. der skal tages hensyn til, det er også de unge!


 Mathias Magnussen Thorsson  er 19 år og stiller op for Alternativet i Odense.  Isabella Sara Sarchar er 19 år og stiller op for Dansk Folkeparti i København