Af Nicolai Hvidberg. www.nicolaihvidberg.info instagram: @illunicolai

GÅ DIN EGEN VEJ: INNOVATION PÅ SKOLESKEMAET

red

At vores unge skal have en uddannelse, der er mindst lige så god som i resten af Europa er ikke bare ukonkret, det er også uambitiøst. Jeg siger ikke, at alle skal blive entreprenører, men at der er behov for en mentalitetsændring i det danske uddannelsessystem. 

 

Uddannelsesvision 2025

Igennem det seneste år har vi i stigende grad hørt politikere argumentere for, at vi bør tænke mere på fremtidige generationer, når vi udvikler rammerne for vores samfund. Hvilken verden er det, vi ønsker, at vores børn og børnebørn skal vokse op i? I sin åbningstale d. 4. oktober 2016 indledte statsminister Lars Løkke Rasmussen med følgende ord:

Jeg tror, det ligger dybt i de fleste af os, at vores børn skal have det bedre end os. Bedre liv. Større håb. Opfyldte drømme.

Statsministeren fortsatte med at fremlægge sin vision for Danmark i den såkaldte 2025-plan. En plan, hvori han påpegede, at det er væsentligt, at “danske unge ikke bare får en gratis uddannelse, men at de får en uddannelse, som er mindst lige så god, som deres kammerater fra resten af Europa.

Men at vores unge skal have en uddannelse, der er mindst lige så god som i resten af Europa er ikke bare ukonkret, det er også uambitiøst.

De Radikale kritiserede efterfølgende 2025-planen og langede i særdeleshed ud efter besparelserne på uddannelsesområdet. Af de Radikales hjemmeside fremgår følgende: “Vi tror, at især uddannelse gør en forskel. Ude og hjemme. For den enkelte og for samfundet. Vi tror, at en satsning på uddannelse vil gøre det muligt for os at gribe fremtiden med alle dens forandringer, bøvl og muligheder – så vi kan forme den i vores retning. Lad os gøre det. Det skylder vi vores børn.

Men hvordan gør vi så det, kunne man passende spørge sig selv. Altså skaber uddannelse, der giver vores børn de bedste muligheder for at klare sig godt og få et godt liv i det samfund, de kommer til at vokse op i? Det gør vi i hvert fald ikke med en målsætning om, at vores uddannelsessystem skal være lige så godt som i resten af Europa.

Ambitioner, gentænkning og nye rammer for fremtidens uddannelse

Hvis der er noget, jeg har lært ved at være entreprenør, er det, at det er vigtigt at drømme og at turde forfølge drømmene. I DR’s programserie “Løvens hule”, hvor håbefulde iværksættere præsenterer deres idéer og produkter for potentielle investorer, kunne man i andet afsnit opleve et frustreret dommerpanel, da ét af deltagerparrene med realistisk sans og jysk ydmyghed præsenterede deres målsætninger.

Men hvorfor så det? Jo, som Tommy Ahlers, tidligere McKinsey-konsulent og serieiværksætter forklarede det, så skaber man ikke en millionforretning med en målsætning om at være middelmådig.

Vi skaber heller ikke et grundlag for et godt liv for vores børn med en målsætning om uddannelse, der er på niveau med andre EU-lande. Det gør vi kun, hvis vi tør sætte ambitiøse målsætninger og tænke stort.

Hvis det så virkelig ER det, vi vil. Hvis vi virkelig ønsker at skabe et godt fundament og gode rammer for vores børn og børnebørn, så er vi nødt til at skabe et bedre uddannelsessystem. Og her er det ikke nok at uddanne flere og dygtigere lærere eller at gøre skoledagen længere. Ligesom det heller ikke er nok “bare” at investere flere penge.

Hvis vi virkelig ønsker at skabe uddannelse, der er den bedste i verden, er vi nødt til at gentænke, hvad uddannelse egentligt er, og hvordan vi bedst forbereder os på – og uddanner os til – den fremtid, som de kommende generationer kommer til at vokse op i.

Fra karakterfrygt til innovativ tænkning

Det er svært at forudsige, hvordan den fremtid ser ud. Vi lever i en tid, hvor der bliver vendt op og ned på det meste. Konstant hører vi om, hvordan teknologi vil forandre vores hverdag og de jobs, vi passer, og dermed også de kompetencer, der er nødvendige for, at vi kan indgå på fremtidens arbejdsmarked. Det stiller i stigende grad krav til den enkeltes kompetencer og viden, og dermed også til det uddannelsessystem, der skal forberede kommende generationer på at træde ind på arbejdsmarkedet, være med til at løfte samfundet og skabe et godt liv for sig selv.

Min pointe er ikke, at vi skal forudsige fremtiden med det formål, at uddannelsessystemet skal replikere arbejdsmarkedet, endsige forsøge at spå om hvilke jobs, der fremover kommer til at eksistere.

Min pointe er, at vi skal skabe uddannelse, hvis formål er at lære og forme studerende og mennesker; ikke kun for at de kan beherske matematik, fysik osv., men så de også er i stand til at tænke selvstændigt, at stille og løse komplekse problemstillinger – og at være nysgerrige og passionerede. At vi skaber rammerne for, at unge kan forfølge deres interesser og fordybe sig i dem; at de kan satse og blive belønnet for at tænke innovativt og nyt i stedet for, som i det nuværende uddannelsessystem, at frygte for en dårlig karakter, hvis deres projekt fejler – og dermed et dårligere karaktergennemsnit, der risikerer at koste dem drømmestudiet senere hen.

Hos Google X har man indført en pris til de mest kreative og nyskabende forslag. En pris, der gives, før det overhovedet er sikkert, at det er muligt at gennemføre det pågældende projekt. Der er altså tale om belønning af det at tænke utraditionelt og anderledes i et forsøg på at skabe udvikling og fremdrift.

Behov for mentalitetsændring og nye perspektiver

Jeg siger ikke, at alle skal blive entreprenører, men at der er behov for en mentalitetsændring i det danske uddannelsessystem.

Finland har tiltrukket sig stor opmærksomhed ved at have den korteste skoledag og samtidig placere sig helt i top, når man måler på kvaliteten af uddannelse og de studerendes niveau. Her har man valgt helt at afskaffe traditionelle fag. I stedet for fag som matematik og historie vil eleverne nu komme til at studere begivenheder og fænomener i et tværfagligt perspektiv. Det kan for eksempel være Anden Verdenskrig, der studeres ud fra et historisk, geografisk og matematisk perspektiv.

Man kan også forestille sig, at elever studerer flygtningekrisen ud fra et samfundsfagligt, etisk og økonomisk perspektiv, eller klimakrisen med udgangspunkt i naturvidenskab og politik. Tiltaget introduceres for studerende fra 16 år og opefter, med den idé at de studerende i højere grad selv kan vælge studie efter deres interesser, evner og ambitioner for fremtiden.

Jeg mener, at vi i Danmark bør lade os inspirere af denne tilgang. Jeg mener, at vi – ved at tage udgangspunkt i den enkeltes interesser og kompetencer – skaber bedre muligheder for, at hun/han kan dygtiggøre sig og finde frem til eget potentiale. Jeg mener, at det er afgørende, at vi skaber et uddannelsessystem, hvor unges nysgerrighed pirres, og hvor vi inspirerer dem til at finde deres egen vej og gøre sig erfaringer med at opstille og udføre projekter.

Erfaring er forberedelse

I sin kronik fra 2010, “Eliten læser fortsat bøger”, konkluderer Clement Kjersgaard følgende: “Uddannelsessystemet skal fremskynde den studerendes møde med sine egne begrænsninger og give den studerende erfaring. Erfaring er den bedste forberedelse. Hell, erfaring er den eneste forberedelse.

Jeg mener, at den bedste måde vi kan forberede vores unge – vores børn og børnebørn – på den fremtid, de kommer til at vokse op i, er ved at tillade dem at forfølge deres nysgerrighed og udvikle deres evner, at give dem mulighed for at forsøge noget nyt, og for at fejle.

Kort sagt, at skabe et uddannelsessystem, der giver vores unge de erfaringer, der gør dem i stand til at skabe et godt liv for sig selv og være med til at løfte samfundet. Det er en opgave, vi bør tage på os. Det skylder vi hinanden.

I handlemulighederne neden for opfordres der til, at du sender en virtuel post-it-note med dine ønsker for fremtidens uddannelsessystem. Det kan du gøre her