TEKSTILINDUSTRIENS KOMPLEKSITET

 

altivisten-facebook

Makershirt er en lille virksomhed, der producerer t-shirts med print på baggrund af tre grundprincipper: Kvalitet, ansvarlighed og kreativitet. I denne grønne modeuge hos Altivisten, vil de komme med en lille ‘skrivelogi’, af tre indlæg, der alle giver et indblik i nogle af de problematikker der eksisterer i tekstilindustrien, ligefra dyrkelsen og produktionen af bomuld til arbejdsforhold og socialt ansvar. I dette indlæg starter vi med et lille overblik over den komplekse industri og kigger lidt nærmere på, hvor meget vand der egentlig går til produktion af en t-shirt.

Verden bliver i øjeblikket ramt kraftigt af effekterne af klimaforandringer. Aldrig før, har vi set så ekstremt vejr, blandt andet i form af tørke, orkaner, tornadoer og lignende. Hyppigheden tager til og det samme gør intensiteten. Samtidig bliver vi flere og flere indbyggere, der alle sammen gerne vil forhøje vores levestandard.

Selvom udviklingslandene mærker mest til effekterne, på grund af den større sårbarhed der er forbundet med f.eks. infrastrukturelle udfordringer og for få midler til at prioritere forebyggelse, mærker den vestlige verden også til dem. Det står nu klart, at vi er nødt til at passe bedre på vores ressourcer og på vores miljø.

Massive mængder vand til vanding

Det kræver enorme mængder af ressourcer, at producere tekstil. Især vandforbruget er en af de store syndere. Oplysninger fra 2005 viser, at 73% verdens bomuldsproduktion foregår ved irrigeret dyrkning, dvs. kunstig vanding, hvor det i gennemsnit kræver 10.000 liter vand, at producere ét enkelt kilo bomuld. Taler vi, i lidt mere håndgribelige tal, betyder det, at det kræver ca. 2720 liter ferskvand, at producere en bomulds t-shirt.

Hvert år mellem 2013 og 2016 blev der produceret næsten 24 millioner tons tekstil, svarende til 47.8 billioner liter vand om året (ikke amerikanske milliarder, men 47.800.000.000.000 liter), som blandt andet blev brugt til kunstig vanding, ofte med vand fra omkringliggende søer eller vandløb, der potentielt kunne være brugt som drikkevand.

Spildvand skaber ubalance i økosystemet

I dyrkningsprocessen bliver der ofte brugt sprøjtemidler, der ud over, at være farlige for den enkelte bonde, også kan forurene jorden, det omkringliggende miljø og økosystemet. Og selvom det er helt almindelige næringsstoffer, som fx fosfor eller nitrogen, man benytter sig af, bliver det transporteret ud af marken, med det overskydende vand fra vandingen eller regnvand, og det skaber ubalance i miljøet. Kommer disse naturlige næringsstoffer fx ud i en nærliggende sø, begynder alger at formere sig hurtigere end normalt, på grund af den nye næring i vandet. Algerne spreder sig som et grønt lag i søens overflade og blokerer sollyset for, at trænge igennem. Med det nu manglende sollys, kan bundplanterne ikke ilte vandet og fiskene i søen dør.

Bearbejdelsen af bomuld

Men det er ikke kun i landbrugsproduktionen, der er problemer. En anden stor del af forureningen og ressourceforbruget kommer nemlig også fra bearbejdningsprocessen, hvor bomulden blandt andet bliver blødgjort, farvet og vasket. Problemet er, at den slags processer bruger rigtig meget vand og at overskydende kemikalier ofte bliver ledt ud i lokalområdet efterfølgende.

Se infografik nedenfor, om hvor meget vand der går til produktionen af en t-shirt
VANDFORBRUG & TEKSTIL

Infografik af Makershirt

Hvorfor har vi ikke gjort noget ved det?

Hvorfor har vi ikke for længst, gjort noget ved disse problematikker i tekstilproduktionen? Det kan der være mange forklaringer på: Billige produkter er nemmere at afsætte og det kan umiddelbart virke billigere og mere overskueligt, at producere sine produkter uden at tage højde for miljøet. Også for forbrugeren kan det være svært, at overskue: der er mange led og skjulte mellemregninger , der gør det svært at vurdere, hvilken indvirkning man har, når man som forbruger køber tøj. Politiske initiativer (eller mangel på samme), magtalliancer og virksomhedernes manglende ansvarstagen, kan man også overveje, på den lange liste.

En jungle af tradeoffs

Det kan være svært som forbruger at overskue hvilke produkter du skal købe. Du kan vælge, at købe et stykke økologisk tekstil, hvor bomuldsplanterne dermed ikke er blevet sprøjtet. Det sparer undergrunden for de giftige kemikalier og nærområdet for at blive skubbet ud af balance, hvilket naturligvis er godt. Men hvis en bonde skal undgå sprøjtemidler, betyder det også at han eller hun får et lavere udbytte af sine marker og skal dermed, have mere plads for, at producere det samme som bonden ved siden af, med en konventionel dyrkningsmetode. Dermed skal der fældes flere træer for at gøre mere plads, hvilket i den grad skaber ubalance, i det omkringliggende miljø, men også giver et indhug i vores allerede lille carbon sink (Den del af verden der optager CO2 eller omdanner det til ilt – f.eks. havet og skove). Det kan godt virke lidt som et trade-off.

Man kan også i stedet købe syntetiske produkter som polyester eller nylon, som kræver meget mindre vand (et studie siger 0.1% af hvad man skal bruge til at producere bomuld), men det kræver i gennemsnit 5 gange så meget energi, meget CO2 og er i øvrigt produceret af olie.

Producenterne må tage ansvar

Hos Makershirt erkender vi, at vi er en del af problemet, og derfor vil vi gerne tage ansvar. Vi har afsat ressourcer af, til udforske forskellige muligheder for, hvordan vi kan være mere bæredygtige. Det er ikke noget man bliver over natten, for der er mange produktionskæder både internt og eksternt, der skal kigges efter i sømmene og findes alternativer til. Vi er i gang med at kortlægge vores supply chain (som det hedder på godt dansk), for at gøre den mere gennemsigtig – både for os selv, men også for dig som forbruger. Til det, prøver vi, at arbejde med ’SourceMap. Her kan du skrive alt fra industrier, mærker og produkter i søgefeltet.

Og det er ikke en kort produktionskæde, vi står overfor her. Der er mange af processer, der er fordelt på et hav af underleverandører, og fabrikanter. De forskellige delelementer af et stykke tøj bliver typisk fragtet langt mellem forskellige stationer, for at blive færdigt. Kig for eksempel her.

Politiske initiativer

Det er vigtigt at politikerne også erkender problemet. Inden for EU er der mange regulativer omhandlende tekstil. Problemet er blot, at regulativernes fokus er på hvilke kemikalier der findes i slutproduktet. Det er selvfølgelig dejligt, at der er styr på, at der ikke er gift i vores t-shirts, så vi får udslæt og bliver syge, men det er et problem, at der slet ikke er regler for hvordan, produktionen må foregå, hvad der må udledes i spildevandet og hvordan arbejdsforholdene må være.

Uden regler og håndhævelse af dem, kommer virksomheder hurtigt til at søge den billigste måde at producere det samme produkt på, for at få de bedste markedsbetingelser. Med markedspræmissen som udgangspunkt, betyder det også, at forbrugerne har magt til at bestemme retningen på udviklingen.

Hvis vi som forbrugere viser, at vi er interesserede i mere bæredygtige tekstiler, (og med interesserede mener vi, at vi rent faktisk køber det) så vil markedet helt sikkert justere sig, på sigt.

 

 

KOLDE FACTS

  • Ca 73% af verdens bomuldsproduktion foregår ved irrigeret dyrkning (SEI-international, 2005 9)
  • Det kræver 10.000 liter vand at producere et enkelt kilo bomuld (Chapagain et al., 2006, 192)
  • Det kræver i gennemsnit 2720 liter vand at producere en enkelt bomulds t-shirt (Chapagain et al., 2006, 193).
  • Det kræver i gennemsnit 5 gange så meget energi at producere syntetiske produkter, som nylon og polyester sammenlignet med bomuld (SEI-international, 2005, 13)
  • Fremstilling af syntetisk tøj kræver omkring 0,1% vand, sammenlignet med bomuld (SEI-international, 2005, 13).
  • I EU har vi bestemmelser i forhold til indholdet af kemikalier i slutproduktet, men ikke i forhold til processen.
  • Der blev produceret næsten 23.9 millioner tons tekstil hvert år (mellem ’13 og ’16), svarende til 47.8 billioner liter vand om året (mangler ref.)