,

TEGN DIN KLIMAFORSIKRING

 


Hvordan balancerer man pessimisme og optimisme, når det gælder klimaspørgsmålet? Hvordan holder vi håbet oppe når det hele ser sort ud, og er det overhovedet individets ansvar at være klimaperfekt forbruger og tegne en klimaforsikring for fremtidens usikkerheder? Altivisten har snakket med 26-årig Bjørg Ørneborg som er studerende på kandidatuddannelsen ’klimaforandringer’ ved Københavns Universitet. For hende er det ikke altid lige nemt at overskue en hverdag med dommedags-scenarier og håbløse klimatal på hendes studium. Hun taler om en form for individuel klima-depression, der kunne lettes ved øget handling fra politikernes side.


Af Stine Emilie Fløe Dalby

Bjørg forklarer i et interview til Altivisten, hvordan det er at skulle forholde sig til dommedagsscenarier på daglig basis, som hun via sit studium om klimaforandringerne er vidne til:

”Det er mildest talt lidt skræmmende. Hver forelæsning jeg har haft, handler sådan set om, hvor galt det går. For 10 år siden troede vi sådan og sådan. Nu er det hele bare accelereret og klimaforandringerne udvikler sig stadig hurtigere. Vi ved faktisk ikke rigtig, hvad der vil ske – udover at det går galt.”

Til spørgsmålet om, hvordan denne klimaviden om fremtidens skræmmescenarier påvirker hende som menneske, svarer hun:

”Jeg føler på en måde ikke, at der er nogen vej tilbage. Nu ved jeg for meget. På vores første semester havde vi om en masse overordnede emner i relation til klimaforandringer, hvilket faktisk var ret hårdt. Hver lektion handlede på en eller anden måde om, hvor galt det kommer til at gå. Klimadepression og såkaldt ”præ-traumatisk stress” (hvor man ved, der kommer til at ske en katastrofe, men ikke kan gøre noget ved det) er faktisk en reel ting, så jeg synes personligt godt, der kunne være mere fokus på det mentale aspekt i at studere og arbejde med klimaforandringer.”

Findes der modige politikere?

Bjørgs følelse af håbløshed over for den aktuelle klimakrise og -situation, skyldes ikke kun forudsigelser om klimaet, men også en generel mangel på politisk handling:

”Der er ikke nok politisk opbakning. Det er meget fint, at vi går op i at genbruge og at vi køber lokalt og sådan noget. Men det rykker ikke særlig meget i det store hele. Det lyder lidt pessimistisk, men vi har først og fremmest brug for ambitiøse politikere.”

Hun uddyber at ambitiøs politik, for hende, hænger sammen med modige politikere:

”Jeg savner noget mere mod fra politikernes side. Både fra politikere og fra de store virksomheder. Mod til at turde udfordre folk. Der er sådan lidt berøringsangst. Der var f.eks. forslaget om kødskat, og så reagerer folk sådan: ”det kan vi ikke pille ved”. Men vi piller også ved anden personlig frihed. Hvor er det grænsen går? Hvorfor er det okay at have en sukkerskat og ikke en kødskat? Vi skal turde udfordre den personlige frihed. Vi gør det på så mange andre områder og i dette tilfælde handler det ligefrem om at redde menneskeheden.”

Bjørg pointerer altså, at hun bl.a. ville kunne gå en mere håbefuld fremtid i møde, hvis hun begyndte at se noget mere politisk engagement og handling. Dog uddyber hun:

”Men man kan godt se, at der begynder at ske ting rundt omkring. Jeg tror faktisk civilsamfundet har forstået det og at mange i civilbefolkningen er enige i, at der skal ske noget radikalt – men at der samtidig mangler noget politisk handling. ”

Findes den perfekte klimaforbruger?

Bjørg efterlyser altså et fokus på politisk handling, frem for at klimaproblematikken udelukkende reduceres til et individuelt ansvar – for kan man være en perfekt klimaforbruger? Til det svarer hun:

”Nej, ikke som det ser ud lige nu. Jeg tror også, at man skal passe på med at synes, at man skal være det. Man kan gøre sit bedste, men inden for de rammer der er nu, så er det rigtig rigtig svært. F.eks. når en el-bil koster mere end en almindelig bil. Vi har brug for nogle helt andre samfundsstrukturer, der ikke kun handler om vækst og forbrug. Hvorfor har vi for eksempel en forventning om, at supermarkederne skal bugne af friske varer, når så meget alligevel bliver smidt ud? Sådan nogle strukturer skal vi turde rykke ved.

Bjørg fortæller i den sammenhæng, at hun kan få lidt dårlig samvittighed, når hun f.eks. benytter sig af flytransport, når hun skal rejse, men at ansvaret ikke kun ligger hos hende som forbruger:

Men det er også det, der er problemet, at man får det til at være den enkeltes ansvar. Det er lige så meget flyselskabernes ansvar, når de sælger flybilletter til Thailand for kun 5000 kroner.”

At individualisere klimaproblematikken er også et emne, som bl.a. George Marshall, medstifter af The Climate Outreach Information Network fremhæver i sin bog ”Don’t even think about it” fra 2014. Her beskriver han, hvordan klimaformidling er præget af et forøget fokus på individuelt forbrug og fortvivlelse, der snarere skaber individuel skyld fremfor handling, hvorfor han efterlyser et større fokus på fælles interaktion og værdier i klimasammenhænge.

Bjørg nævner ligeledes, at bare det at tale med andre om klimaforandringerne, er et skridt i den rigtige retning:

”Jeg tror man skal snakke med folk om det. Når der bliver snakket om klimaforandringer, så bliver folk typisk sådan lidt: ”jeg kan ikke overskue at tale om det”. Men det kunne være man f.eks. kunne dele nogle løsninger med hinanden: ”det her er jeg begyndt at gøre, det fungerer egentlig meget godt”.

Men udover at fremme det sociale aspekt i forhold til klimaforandringerne, ved at undgå at individualisere klimaproblematikken, efterlyser Bjørg også en større grundlæggende forståelse og viden omkring, hvad klimaforandringerne er for en størrelse:

Vi bliver nødt til at kende problemet, før vi kan finde på løsninger. Jeg synes helt klart, der skal være mere fokus på klimaet i folkeskolen, gymnasier og lignende. Det kan f.eks. være svært at forstå de der 2 grader, vi skal holde os under. Jeg synes også selv det kan være svært at forstå. Fordi man tænker, det er da okay, at det bare bliver lidt varmere. Det kan være svært at forstå, hvor stor indflydelse det egentlig vil få.”

Foruden mere viden, mener Bjørg også, at vi skal turde protestere mere på vores arbejdsplads og i andre hverdagsscenarier:

Man må godt stille nogle krav synes jeg. Tage en diskussion op: skal vi have kød i kantinen? Hvor får vi vores varer fra? osv.”

På den måde bliver individets rolle snarere, at påvirke fælles strukturer i dagligdagen, frem for udelukkende at stræbe efter at være en perfekt klimaforbruger, der kun skal passe på egen CO2-udledning.

Bjørg påpeger selvfølgelig, at hun synes, at man som individ skal prøve at gøre det man kan i hverdagen, i forhold til at handle klimavenligt, men at det er endnu vigtigere også at stemme efter klimadagsordenen til folketingsvalgene:

”Vi bliver nødt til at vise, at det er en bekymring, der findes i befolkningen.”

Folkets Klimamarch

Derfor mener hun også, at det er vigtigt at komme til Folkets Klimamarch d. 29. april, der finder sted i København på Christiansborgs Slotsplads, så befolkningens bekymring kan blive synliggjort.

Til spørgsmålet om hvem folket i Folkets Klimamarch er, svarer hun:

Det er relevant for alle. Hele Danmark. Der er ikke nogen, der ikke bliver ramt af klimaforandringerne. Især er det relevant for børnefamilier. Det er børnenes fremtid det handler om. Gå med i klimamarchen for dem. Jeg ville gerne efterlade en verden til mine børn, der er sikker at leve i.”

For Bjørg uddyber i denne sammenhæng, at klimaforandringer vil føre til en verden med mere usikkerhed:

Vi kommer til at leve med meget større usikkerhed, når store dele af verden ikke kan bo der, hvor de bor. Det bekymrer mig også med den negative flygtninge/indvandrer debat herhjemme, for det bliver så meget værre med klimaforandringerne. Der kommer til at være så absurd mange klimaflygtninge. Fødevaresikkerheden falder også fordi vi ikke ved, hvordan vejret bliver. Der kommer til at værre flere sygdomme og flere storme, som konsekvens af klimaforandringerne. Man kan være nervøs for om vi kommer ud i krige, fordi folk ikke kan blive, hvor de er, og på grund af ressourceknaphed. ”

Når man går en usikker fremtid i møde, forsikrer man sig typisk mod mulige farer i fremtiden, såsom tyveri og ulykker, gennem dyrt tegnede forsikringer. Men når det gælder klimaforandringer og nye usikkerheder, er vi så villige til at forsikre os som samfund?

Bjørg undrer sig over menneskets kortsynethed, da jeg spørger hende om, hvilket spørgsmål hun ville stille menneskeheden, hvis hun kom fra en anden planet:

Alligevel mener Bjørg samtidig at kunne ane håb forude, da hun efterhånden ser flere grønne initiativer og da det begynder at være mere populært at være ”bæredygtig”. Dog kritiserer hun samtidig, at ’grønne’ initiativer og ’bæredygtighed’, som begreb, bliver brugt i flæng og kan betyde alt muligt:

F.eks. økonomisk og social bæredygtighed. Der er miljømæssig bæredygtighed og klimamæssig bæredygtighed. Miljømæssig bæredygtighed kunne f.eks. være, at man køber økologisk, men det er ikke nødvendigvis klimamæssig bæredygtighed. Vi bliver nødt til at få de begreber lidt mere på plads og snakke om det samme. Bæredygtighed er simpelthen for bredt”.

Så hvis man skal tegne en klimaforsikring for fremtiden, må man have styr på de grønne begreber. Hvis Bjørg skulle tegne en klimaforsikring mod fremtidens usikkerheder eller mod følelsen af håbløshed og såkaldt ”præ-traumatisk stress”, indebærer den altså et fokus på:

1) Øget politisk handling

2) En refleksion over, hvordan man som individ kan påvirke samfundsstrukturer, frem for at stile efter at være perfekt klimaforbruger

3) Større generel viden om klimaforandringernes konsekvenser og sociale samtaler om klimaforandringerne, hvor man deler fælles løsninger med hinanden

4) Og ikke mindst et fokus på at være modig i hverdagen og f.eks. turde råbe både arbejdsplads eller Christiansborgs Slotsplads op, når vi har muligheden som samlet folk.

For din klimaforsikring er ikke blot et individuelt foretagende. Den bliver muligvis mere bæredygtig og sikker både økonomisk, social og klimamæssig, hvis vi tegner den sammen.


HANDLEMULIGHEDER:

  1. Deltag i Københavns klimamarch d. 29. april på Christiansborgs Slotsplads kl. 13-15 (https://www.facebook.com/events/952773371525051/)
  2. Vær modig og sæt klimadagsordenen på højkant i din dagligdag, på din arbejdsplads og til det kommende kommunalvalg