,

SPOT DE FALSKE NYHEDER

 

Næsten alle danskere bruger sociale medier som Facebook i større eller mindre grad hver dag. Men desværre bliver de beskyldt for at gøre os dumme, have en hård tone og for at sprede falske nyheder. Det er ærgerligt, for vores brug af sociale medier behøver ikke at gå på kompromis med det gode liv. Måske kan sociale medier ligefrem styrke demokratiet, hvis vi bruger medierne på en konstruktiv og mere bevidst måde.


af Rikke Uhre Andersen

Du har nok hørt om ”fake news” eller falske nyheder på dansk. Begrebet fake news er for alvor blevet populært efter den amerikanske præsident Donald Trump gang på gang både har råbt og tweetet om fake news. Siden har både politikere, journalister og mange andre taget begrebet til sig og brugt det i rigtigt mange betydninger.

Fabrikerede og fiktive nyheder

Netop fordi fake news er blevet brugt i flæng af bl.a. politikere, valgte faktatjek-programmet Detektor på DR at undersøge, hvad begrebet egentlig betød oprindeligt. De kom frem til denne officielle betydning:

En fabrikeret historie over fiktive begivenheder. Altså en falsk nyhed,” som Detektors vært Mette Vibe Utzon siger i programmet, som du kan se her.

Ved første øjekast kan falske nyheder virke som rigtige nyheder, fordi de måske er skrevet ligesom en klassisk nyhedsartikel og udgivet af et medie. DR Nyheder besøgte et gymnasium, hvor de testede elevernes evne til at gennemskue falske og ægte nyheder. Her spottede ingen alle de falske nyheder. Læs mere om testen her og prøv selv, om du kan se, hvilke nyheder der er falske.

Udfordrer den frie presse

Hvorfor så meget fokus på fake news? Fordi falske nyheder bliver brugt til at udfordre den frie presse ved at stille spørgsmål ved, om vi kan have tillid til, at nyhederne er rigtige og at medierne dermed er troværdige. Som uddannet journalist er den vigtigste valuta for mig troværdighed. Det er det vigtigste for hele journaliststanden.

Derfor kan det blive et demokratisk problem, hvis fake news fører til, at befolkningen ikke har tillid til pressen. En af grundstenene i et demokrati er en fri presse, der kan stille magthaverne til ansvar. Mediernes rolle er også at være grundlaget for den offentlige debat omkring vigtige emner. Det er derfor vigtigt, at du som borger kan stole på, at emner bliver præsenteret fair, sandt og afbalanceret i medierne, så du er klædt på til at kunne tage aktivt del i samfundet eller i hvert fald i det mindste føle dig oplyst nok til at gå til valg og stemme på den rette for dig.

Falske nyheder er faktisk ikke et nyt fænomen, skriver Kristeligt Dagblad i denne artikel.  Men den nemme spredning af falske nyheder på sociale medier kan måske betyde, at falske nyheder får en helt anden udbredelse i dag end før i tiden.

I Detektor-programmet problematiseres den store spredning af begrebet fake news. Hvis politikerne bruger begrebet fake news i flæng og især hvis det handler om etablerede medier, bliver folk forvirrede over, hvad de skal tro på. Og som reaktion vælger borgerne måske at trække sig væk fra informationsstrømmen.

Der er altså i første omgang behov for, at politikerne – og selvfølgelig også alle os andre – bliver mere bevidste om vores brug af begrebet fake news.

Medier vil mærke falske nyheder

Nogle medier er nu begyndt at tage affære, så læserne kan undgå at blive narret, som du kan læse om her. Facebook tester et nyt system, hvor brugerne kan bedømme og melde artikler i deres nyhedsstrøm som falske. Bedømmelsen kan de sende til den person, som har delt artiklen.

Hvis mange melder artiklen som falsk, kan den blive faktatjekket og ende med at blive mærket ”omstridt”. Det mærke kan brugerne på Facebook se ved artiklen. Her kan de også klikke på et link, hvor de kan se, hvorfor artiklen har fået det stempel. Systemet vil bl.a. blive brugt for at dæmme op for falske nyheder ved det kommende tyske valg: https://www.dr.dk/nyheder/udland/tyskland-facebook-opruster-i-kampen-mod-falske-nyheder.

Facebook har desuden de seneste uger haft fokus på at fjerne falske brugerprofiler (https://www.mm.dk/facebook-foretager-massiv-udrensning-af-falske-brugere/). Disse profiler kan have mange formål, bl.a. at udbrede falske nyheder. I forbindelse med den franske valgkamp har Facebook lukket 30.000 formodede uægte profiler.

I Norge er både private og public service-medier gået sammen om en ny platform mod falske nyheder, og danske medier er ikke afvisende for at gøre det samme: http://journalisten.dk/danske-mediechefer-aabne-samarbejde-mod-fake-news.

Sådan spotter du selv falske nyheder

Mens medierne prøver at finde ud af, hvordan de kan dæmme op for falske nyheder er der også ting, du selv kan gøre for at undgå at falde i fake news-fælden.

Mandag Morgen har lavet en udførlig guide til, hvordan du spotter falske nyheder. Her kommer nogle af hovedrådene, som du kan læse meget mere om her.

  1. Har artiklen en mærkelig URL (www-adresse)?
  2. Kender du ikke mediet, så prøv at google det.
  3. Læs hele artiklen, ikke kun overskriften. Passer overskrift og resten af artiklen sammen?
  4. Bygger artiklen på en gammel nyhed, der er blevet genbrugt?
  5. Hører billeder og video til nyhedshistorien eller er de taget fra en helt anden sammenhæng?
  6. Citater kan også være falske. Hvor stammer citaterne fra?

Guiden gør også opmærksom på, at der findes forskellige former for falske og vildledende nyheder. Der er decideret falske nyheder, vildledende nyheder (der indeholder elementer af sandhed, men de kan være taget ud af kontekst), partiske nyheder, clickbait og satire.


Rikke Uhre Andersen er journalist og blogger. Denne artikel er tredje del i en serie om sociale medier. Næste gang kan du læse om, hvordan kan man rydde op i sit liv på sociale medier, så man får mere livskvalitet og bevidsthed i sin færden på Facebook og andre sociale medier.