,

SÅDAN BLIVER DU BLÆREDYGTIG

Vi kommer aldrig til at købe tøj for at redde verden. Men hvorfor går vi så meget op i, hvad vi putter ind i vores krop og så lidt op i, hvad vi putter uden på den? De sidste tre uger har Altivisten fokuseret på bæredygtig mode, og i denne feature har vi samlet alt det vi har lært, og alt det der skal til for, at du kan blive blæredygtig.

 

Det er ingen hemmelighed at mode- og tekstilbranchen er kompleks. Når man skal vurdere om en t-shirt er bæredygtigt produceret er der en del flere faktorer der spille ind end, når det drejer sig om, at varedeklarere en grøntsag. Hvad er en t-shirt lavet af, hvordan er den blevet produceret, hvem har produceret den og hvordan har arbejdsforholdende været? Sandheden er, at det ikke et let at producere bæredygtigt tøj, men før vi skal se nærmere på de konkrette løsningerne er det vigtigt at forstå, hvordan produktionen fungerer i dag, og hvilke udfordringer det indebærer.

Et badekar af kemikalier

Groft sagt, kan man dele udfordringerne ved tøjbranchen op i to kategorier: Produktion og forbrug. For overblikkets skylds, så lad os starte med produktionen. Den første problematik vi vil se på, er i landbrugsproduktionen. Konventionelt bomuldsproduktion bruger enorme mængder af kunstgødning og sprøjtemidler. Dette skyldes at bomuldsplanten er udviklet, den gang man ikke vidste, hvad brugen af sprøjtemidler og kunstgødning havde af konsekvenser, for vores miljø. Bomuldsplanten er derfor meget skrøbelig og afhængig af sprøjtemidler, for at holde insekter væk og for at give den mængde bomuld, man har brug for.

Foruden kunstgødning og sprøjtemidler, bruges der gigantiske mængder af vand til vanding af markerne. Ifølge undersøgelser foregår 73% af verdens bomuldsproduktion ved irregeret vanding, dvs. kunstig vanding, hvor man tager vand fra omkringliggende søer. I gennemsnit kræver det ca. 10.000 liter vand, at producere 1 kilo bomuld. I mere håndgribelige tal betyder det, at det kræver lige godt 2.720 liter ferskvand, at producere bare én bomulds t-shirt. Vandet kan efterfølgende ikke indgå naturligt i økosystemet, fordi det i kraft af de kemikalier der bruges til at sprøjte markerne, er blevet forurenet.

Det er ikke kun i landbrugsproduktionen, at der findes miljømæssige udfordringer. Også i bearbejdelsen af stoffet bruges der store mængder af kemikalier til bl.a. blødgørelse, afblegning og farvning af stoffet, så det ligner den t-shirt, vi tager ned fra hylden i butikken. Det gælder både bomuld og andre ikke-organiske stoffer. Dette er ikke blot problematisk for miljøet, det påvirker også vores hud og krop, fordi der altid vil være restkemikalier det stof, som vi påfører huden. Knap 10 % af vægten på en ny t-shirt består af kemikalier og for at producere en enkelt t-shirt kan man fylde 10 karbad med vand. For at blive endnu klogere på modeindustriens kompleksitet har Emilie Kvistbjerg i denne podcast mødt Kasper Hillingsøe Eis, der har en fortid som udviklingsdirektør i Dansk Mode & Textil, og nu arbejder med bæredygtig produktion for et helt nyt tøjmærke.

Underbetaling og overforbrug

En sidste udfordring i tekstilproduktionen omhandler arbejdsforholdene. Tekstil og modebranchen er en kæmpe industri og beskæftiger næsten 22 millioner mennesker på verdensplan. Problemet er blot, at arbejdsforholdene i mange tilfælde er dårlige og direkte farlige. Her er tale om alt fra slave- og børnearbejde til farlige arbejdsforhold og lave lønninger, der bliver holdt kunstigt nede. Når man taler om en bæredygtig modebranche er det altså ikke blot en miljømæssig, men også en social bæredygtighed man må efterspørge.

Samtidig med at millioner af mennesker bliver underbetalt for at producere tøj, har andre et overforbrug, der skaber en uhensigtsmæssig brug-og-smid-væk kultur. Designere og producenter spytter hele tiden nye kollektioner ud og forbrugerne fristes dermed konstant til at købe nyt, mens ’det gamle’ ryger på udsalg. Dette bidrager til et overbrug af jordens ressourcer og gør at priserne på tøjet bliver presset i bund. Vi har på Altivisten omtalt denne problematik som fast-fashion, eller hurtig mode. Det kan være vanskeligt at bestemme, hvor denne problematik begynder, for det er lige så meget forbrugerne, der efterspørger de billige priser, som det er producenterne, der giver dem det. Hvis man er vant til, at kunne få sit tøj til halv pris, er der ingen der vil betale fuld pris. På denne måde bliver det en selvforstærkende cirkel, hvor forbruget bliver større og større og priserne bliver lavere og lavere. Til sidst afspejler prisen på den t-shirt vi køber, slet ikke omkostningerne ved produktionen. Især ikke, hvis produktionen skal tage højde for miljøet, mennesker og kvalitet i slutproduktet.

Som et handlingsorienteret medie, der fokuserer på løsninger og muligheder, har vi selvfølgelig også fået en masse indlæg, der kommer med konkrete forslag til, hvordan både producenter, forbrugere og politikere kan være med til at gøre branchen bæredygtig. Dem skal vi se nærmere på nu.

Bæredygtig bevidsthed

Vi kommer aldrig til at købe tøj for at redde verden, men der findes en lang række tiltag, som virksomheder og forbrugere kan benytte sig af, hvis de vil forurene verden mindst muligt. Virksomheder og designere skal først og fremmest til at kommunikere på en helt ny måde, der får flere til at iklæde sig de bæredygtige alternativer, hvis de vil skabe en bæredygtig bevidsthed hos den fashionable forbruger. Det gør man ikke ved at prædike for potentielle købere, men ved at opfordre til at gå efter det grønne i sin kommunikation, reklamer og gennem mouth-to-mouth og efterspørgsel.

Åbenhed og ærlighed om øko-labels og produktionsforhold er en vigtig kommunikationsstrategi, der skaber tillid og fordrer tilgængelighed. Nogle mærker opererer med egne labels eller mærkninger, der måske ikke er certificerede, men som oplyser om alt fra indholdsstoffer til vandforbrug. Andre eksponerer deres bæredygtige brand på sociale medier og hjemmesider gennem hashtags, der forklarer lige præcis deres bæredygtige fokus. Men der skal også være et større fokus på omkostningerne ved at producere tøj, konventionelt såvel som bæredygtigt. Virksomhederne skal understrege, at det koster penge at producere tøj under forhold, der er gode for både miljø og mennesker, så forbrugerne ikke regner med, at den bæredygtige bluse stadig kan koste 50 kr.

Kommerciel kommunikation

Hørskjorter og fodformede sko er stadig hvad mange associerer med bæredygtig mode. Men hvad hvis man gjorde det sexet at shoppe bæredygtigt? Designerne skal kommunikere kommercielt og lave en ny fortælling om bæredygtighed.

“At arbejde med mode handler om at sælge en drøm og en fortælling. Men lige nu ses bæredygtig mode hverken som moderne eller sexet” – Regitze Regitze Bay, indehaver af River and Raven, interview fra The Green Walk.

Ligesom Leonardo DiCaprio var en såkaldt influencer i forhold til klimakrisen, kan musikere, politikere og andre kendte personligheder være med til at sætte fokus på vigtigheden af at tænke i bæredygtig tøjproduktion. Dette var en af tankerne bag ”Grøndreng” og Altivistens #blæredygtig kampagnen, hvilket vi vender tilbage til i det sidste afsnit om fremtiden for bæredygtige mode.

Der skal selvfølgelig være reelle bæredygtige strategier bag kommunikationen. Flere virksomheder opfordrer i dag andre bæredygtige in spe til at omlægge til mindre produktioner, der kan hindre overskud og udsmidning. Samtidig kan det være med til at værne om brandværdien, ved at gøre de enkelte items mere eksklusive.

Udover mindre produktioner, skal designere stille større krav til deres producenter. Mister man overblikket over, hvor produktionen foregår kan man bidrage til umenneskelige arbejdsforhold og miljøbelastende produktioner. Som med de fleste omlægninger kan det kræve tid og penge, men er det ikke det værd? Og med en kommunikationsstrategi, der understreger fordelene og eksklusiviteten ved det bæredygtige valg, kan det hurtigt tjenes ind igen.

Hellere lidt godt end intet godt

Nogle gange er det bedre at gøre noget godt end slet ikke at gøre noget. Flere designere og virksomheder peger på, at branchen, fra de største modebrands til de mindste indie-designere, skal gå imod fast-fashion tendensen, hvor alt går hurtigere, vildere og billigere, hvilket sjældent rimer på bæredygtigt. Stop op og tænk over kvaliteten og holdbarheden. Det handler alt sammen om fokus, om hvilken form for bæredygtighed, man vælger at fokusere på. Som de mange certificeringer, mærker, hashtags og dogmer viser, kan man vælge mellem et væld af forskellige former for bæredygtighed, der både kan være miljømæssig, social eller økonomisk.

“Det er de færreste af os, der er slaver af trends, og det man er allergladest for, det gemmer man jo.” – Karin Bjørneboe, Tricotage

Flere af de designere og virksomheder der har bidraget til den bæredygtige modeuge med indlæg eller interviews, understreger dog også, at forbrugerne har et kæmpe ansvar, når det kommer til at omlægge til bæredygtighed i branchen. Men det kan være en jungle for forbrugere at finde rundt i markedet. Derfor har Sara Kaastrup-Olsen talt med designer og forsker, Rachel Kollerup, blogger Johanne Stenstrup og butiksejer Søren Alling Sørensen, der giver gode tips til, hvordan man kan skabe en bæredygtig garderobe.

 

Bæredygtig mode er også bæredygtigt forbrug

For på mange måder er moden præget af forbrugernes ønsker og efterspørgsel efter nye designs og kollektioner og hvis det skal være profitabelt for producenterne at omlægge til grønne vaner, skal forbrugerne også være klar til den omlægning. Vi kan forsøge at omlægge vores forbrugstankegang til en grøn tankegang. I stedet for at købe nyt hver eneste gang der kommer en ny pre-fall-kollektion eller der er udsalg, kan vi forsøge at opfylde vores behov uden at slide unødigt på miljø og mennesker.

“Før vi tager en svingom med dankortet, bør vi først undersøge, om vi kan bruge noget, vi allerede har, låne, bytte, købe brugt eller lave selv.” – Mere byt, mindre nyt.

Hvis man er frisk på at bytte noget af sit gamle tøj, så har Veras, der er et nyt tøjbyttekoncept med en online medlemsbaseret platform og butik, taget genbrugstendensen til helt nye højder. Det kan du se mere om her.

 

Politisk fokus på fashion

Fra tøjdesignere og producenter er der ligeledes flere opfordringer til politikerne for at omstille til en mere bæredygtig branche.

Flere af de miljømæssige udfordringer i branchen er overproduktion, spildvarer og uhensigtsmæssige produktionsmetoder, der overforbruger vand eller udleder kemikalier. Her kan et lovgivningsmæssigt loft på produktioner være med til at skære ned på overproduktioner og de store mængder af spildmateriale. Ellers kan initiativer, der gør det økonomisk fordelagtigt at importere bæredygtige materialer til tøjproduktion, gøre det lettere for danske designere at omlægge til bæredygtig produktion.

Men det er heldigvis allerede i politikernes og modespidsers bevidsthed, at der skal ske ændringer i branchen. Her er Danmark med til at sætte den bæredygtige barre højt. Siden 2009 er der blevet holdt fire topmøder om bæredygtig mode med fokus på, hvordan vi kan mindske det ekstreme forbrug af ressourcer og have en langt mindre negativ påvirkning på miljø og mennesker i produktionen af mode. De mest konkrete planer er at skabe en større bevidsthed hos forbrugerne, at oplyse og informere, med håbet om, at det giver forbrugerne den nødvendige viden til at træffe det grønne valg.

Globalt genbrug

Danish Fashion Institute, der står for førnævnte topmøder, arbejder på et Global Garment Collection System, der skal gøre det lettere at indsamle restmaterialer til genanvendelse. I stedet for at brænde overskudsstof eller genbrugsmaterialer fra globale produktioner, skal det genanvendes til nyt tøj. Her er politisk hjælp nødvendig i arbejdet med at indgå aftaler med EU om indsamling og genanvendelse af materialerne – og altså en faktor for projektets succes. I denne podcast af Oliver Riel har Alternativets politiske ordfører og tidligere tøjdesigner, Rasmus Nordqvist, mødt Eva Kruse, der er direktør for Danish Fashion Institute og arrangør af Copenhagen Fashion Summit.

 

 

Fra Alternativets side er der netop kommet et politisk forslag, der går ud på at gøre det billigere at få repareret sit tøj. Ved at sætte momsen ned på reparationer, vil man forsøge at give forbrugerne et økonomisk incitament til at stoppe brug-og-smid-væk kulturen, når det kommer til tøj, men også cykler og elektronik.

 

 

Nu har vi forsøgt at belyse modebranchens største udfordringer. Vi er kommet med en række bud på, hvordan branchen, forbrugerne og politikerne kan løse disse udfordringer og skubbe modeindustrien i en mere bæredygtig retning. Vi indledte blæredygtig-kampagnen med, at erklære ”grøn er det nye sort”. Formålet var, at gøre det ligeså normalt at tænke bæredygtig, når vi køber tøj, som når vi handler mad og gå ligeså meget op i, hvad vi putter uden på kroppen, som hvad vi putter ind i den. Hele ideen med Grøndreng var at gøre det ”blæredygtigt” at være bæredygtigt. Grøndreng fik mere opmærksomhed end vi kunne have håbet på og #blæredygtigt blev brugt hyppigt under modeugen. Hans succes blev samtidig et eksempel på, at man godt kan lave et kommercielt hit ved at synge om Svanemærket og grønne løsningsmodeller. Grøndrengs første video ”Blæredygtig” er blevet set over 230.000 gange og nummeret har længe ligget nr. 1 på Spotify Denmark Viral 50.

Kampagnen for en mere bæredygtig modebranchen blev også bakket op af en række ambassadører, der poserede med ”Blæredygtig” t-shirt på sociale medier og en opfordring til, at tænke bæredygtigt i forhold til tøjindkøb.

 

Grøn moderevolution

Sidder du stadig tilbage, lidt skræmt, overfyldt med information og tænker “jamen, hvad er det helt præcist jeg skal gøre for at være blæredygtig?”, så forstår vi det godt. Der er lidt af en jungle at navigere i bæredygtig mode, men hvis vi som forbrugere begynder at efterspørge bæredygtigt tøj, så vil der også blive produceret mere af det. Når man køber et stykke tøj, kan man kigge efter Blomsten og Svanen (ligesom Grøndreng) eller GOTS mærket i sin t-shirt, der indikerer, at produktionen er foregået med bæredygtig omtanke, med hensyn til økologi, forbrug af kemikalier, arbejdsforhold, spildevandshåndtering og så videre. Man kan også begynde at overveje sine forbrugsvaner. I stedet for at købe tre t-shirts til 100 kr., kunne man i stedet købe én til 200 kr., hvor produktionen har været mere fair, kvaliteten er højere og gør, at t-shirten holder længere.

Hos Altivisten opfordrer vi til, at du går ud og køber dit første stykke bæredygtige tøj. Om det er økologi, mærket med svanen, genbrug eller hjemmelavet er op til dig. Del det med os på Instagram og brug #Blæredygtig #JegHandler – så kan vi sammen vise hele modebranchen, at der er efterspørgsel på bæredygtigt tøj og sammen skabe en grøn moderevolution.

Altivisten 12. februar 2017

Altivisten er et handlingsorienteret medie, hvor indholdet bliver lavet af borgere fra hele verden.
Denne artikel er skabt af bidrag fra 30 personer og redigeret af Altivistens redaktion.

Tekst: Johanne Stenstrup, Signe Thermansen, Amanda Petersen, Maria Rostved, Ronja Thomsen Liselotte Østerby, Mathilde Nielsen, Anna Hoffmann, Johanna Engslev, Niko Grünfeld, Gry Hansen, Stinne Gorell, Tine Søby, Naja Svaneshoppen, August Krogh

Film: Anne Vestergaard Olsen, Toke Lotz, Christin Dalsgaard, Rebecca Vera Stahnke, Josephine Raun, Jesper Fuglevig

Kunst: Stine Reintoft, Tenna Buus, Marie Lassen, Emilie Lucia Lumholt Stahlschmidt,
Viola Emilie Wrede

Podcast: Sara Kaastrup-Olsen, Emilie Falk Kvistbjerg, Oliver Riel

Foto: Jesper Hyuk Larsen