Af Emilie Lucia Lumholt Stahlschmidt. Instagram: @emilieluciaa

Prøv kræfter med politikudvikling

Hvordan udvikler vi demokratiet

Politikerleden er vokset til en størrelse, der påkalder nye metoder og mere dialog. I dagens indlæg beskriver Qasam Nazir Ahmad, der er økonom, hvordan han har valgt aktivt at tage del i politik. For at genskabe tilliden til det politiske system og for at bidrage til en politisk dialog, der er kendetegnet ved større forståelse og mere indflydelse til borgere. Han har en klar opfordring til handling; vi skal have modet til at engagere os i politikudvikling. 

Tilliden til politikerne har aldrig været mindre, og politikerleden ikke været større. Det kan jeg faktisk godt forstå – jeg har selv haft det på samme måde. Ja, det er lidt komisk – endda dobbeltmoralsk – at sige, når man er folketingskandidat. Men det er netop derfor, jeg stiller op.

Under finanskrisen blev jeg som cand.merc. nødt til at finde et midlertidigt job, så jeg kørte taxa. Her fandt jeg ud af, hvordan de ældre, syge og studerende borgere har det. Jeg lærte på den hårde måde, at systemet kan spænde ben for job, når man for eksempel ikke kan få et opkvalificerende kursus. Det virkelighedsbillede oplever jeg, at politikerne ikke rigtigt forstår, når de debatterer i medierne. Derfor kommer de ofte til at bruge en hård og grim tone i debatten, som borgerne slet ikke har fortjent. Når man eksempelvis siger til de arbejdsløse, at der selvfølgelig er job, de kan få, og at den økonomiske ydelse er passende. Hvordan kan man sparke til en person, der i forvejen ligger ned? Hvor er empatien og den håndsrækning, der skal berolige borgeren?

Problemet er, at politikerne ikke længere kan sætte sig ind i almindelige borgeres hverdag. Hvor er de politikere, der selv har haft snavsede hænder og stået skulder ved skulder med den mand eller kvinde, som løber rundt for at få arbejde, familie og hobby til at hænge sammen? På Christiansborg lovgives der, og der lægges alverdens budgetter, men det går ikke altid som planlagt, og hvem påtager sig skylden? Det er der ingen, der gør – til gengæld må borgerne betale en høj pris for de politiske fejlbeslutninger. Tag nu bare dagpengereformen, integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet. Går det ud over politikerne? Nej, det går ud over borgerne, som får økonomiske, sociale og psykiske problemer.

Den var aldrig gået i en privat virksomhed

Hvis jeg var ansat i en privat virksomhed og lavede et lignende stunt, var jeg højst sandsynligt blevet fyret eller degraderet. I politik vil selv massive fejltagelser sjældent medføre parlamentariske eller andre politiske konsekvenser, kun i tilfælde, der grænser til det kriminelle, kan en ”næse” komme på tale. Der bliver hverken givet undskyldninger eller indrømmelser, og tilbage sidder borgerne med et tomt blik og en undren over den manglende forbindelse mellem deres hverdag og den politiske verden. Når kommuner og sundhedssektoren får besked på nedskæringer, går det ud over dig, mig og resten af befolkningen. Hvornår skar vi sidst ned på de offentlige udgifter til Christiansborg?

Ja, det er ærgerligt, at tilliden til politikere er så lav. Jeg ville ønske, at man oftere stillede den nuværende politiske kultur til regnskab, så vi højere grad kunne fokusere på at få skabt en ny politisk kultur. Christiansborg burde have mere forståelse og være nysgerrig over for borgerne for at få bedre forbindelse til befolkningens hverdag. Der skal tænkes bæredygtigt på mange forskellige områder. Et bæredygtigt Danmark er også et opgør med den nuværende politiske kultur. Vi skal give mere demokrati til befolkningen, således at alle kan få mere medbestemmelse gennem borgerdrevne forslag i Folketinget. Forestil dig, at du har et bæredygtigt forslag, der kan gøre en forskel for tusinder af borgere, du sender forslaget til Folketinget. Får dit forslag over 50.000 stemmer. Ja, så skal det behandles i Folketinget. Det kunne være en mulighed for dig og andre, så vi aktivt kan tage del i udvikling af politik.