Alle politikere har gode intentioner

Hvordan udvikler vi demokratiet

ALTIVISTEN er nysgerrig på ungdommen. Ungdommens udfordringer, visioner og løsningsforslag. I denne interviewserie samtaler vi med alle landets ungdomspartier. En for en. Hver uge bringer vi således et interview med ungdomsforkvinder og -mænd, hvor vi spørger ind til deres syn på demokratiets udvikling. Ugens interviewperson er Stefan Roy Frederiksen. Han er landsformand for Liberal Alliances Ungdom, 21 år og så har han ændret syn på politik efter, at han blev en del af det. I dag er han overbevist om, at alle politikere – uanset hvor uenig med dem han er – har de bedste intentioner for samfundet. 

Hvorfor gik du ind i politik?

Jeg har altid været interesseret i politik. Jeg gik ind i det for at gøre en forskel. Jeg har personligt oplevet, de fatale konsekvenser vores narkotikapolitik har skabt blandt andet igennem min far, min morfar og i gennem venner, der i slutningen af folkeskolen faldt fra. De var skoletrætte og begyndte at sælge hash. På den måde kom de ind i rockermiljøet og begyndte at sælge hårdere stoffer – med fatale konsekvenser. Samtidig med det, så så jeg et uddannelsessystem, der holdt de gode elever nede, mens det prøvede at løfte hele mængden.

Så dine egne erfaringer og omgangskreds gjorde, at du kunne identificere problemer i samfundet?

Ja, det vil jeg helt klart sige. Jeg er ikke typen, der læser filosofiske bøger og så holder fast i dem. Jeg er typen, der danner min politiske overbevisning efter egne erfaringer. Det synes jeg, at der er flere, der burde i stedet for bare at refererer til én, der skrev en bog engang i 1700-tallet. Det bliver for teoretisk. Det er ikke fordi, at jeg ikke kan følge med, jeg synes bare ikke, at det har den store relevans. Man kan læse det som inspiration, men man bliver nødt til at tage udgangspunkt i det samfund, vi lever i. Du når længere med de personlige historier, og den livserfaring man bygger op end blot at citere teoretikere.

Hvorfor er det vigtigt, at unge mennesker engagerer sig i politik?

Jo tidligere man kommer ind i de politiske miljøer og aktivt tager del i kampen, jo større sandsynlighed er der for, at man kan fastholde det her politiske engagement. Vores repræsentative demokrati fungerer kun til fulde, hvis hele befolkningen tager del i det. Derfor er det enormt vigtigt, at vi får ungdommen med, så vi allerede fra start af – gerne inden man for stemmeret – danner sin egen mening. Det er ikke sikkert, at det er det rigtige, som man melder sig ind i fra start af, men så lærer man og reflekterer over sine egne holdninger. Så er man bedre stillet til at tage et aktivt valg, når man bliver 18 år.

Hvordan bevarer man sin egen personlighed, når man træder ind i et etableret politisk system som ungdomspolitiker?

Det jeg har gjort, og det jeg opfordrer andre til at gøre. Det er at finde ud af, hvem man er og være afklaret med sig selv og så stå ved det. Man kommer længst med ærlighed, og at man er, som man er. Den liberalistiske ideologi omfavner også mangfoldigheden. Individets frihed til at være den, man er. Så der er ikke noget at skamme sig over. Hvis man har nogle ting, som man bedre kan lide end andre, så stå ved det. Det er altid stærkere at stå ved sine fejl end at prøve på, at gemme dem væk. For folk kan meget nemt se igennem det. Jeg har gjort det, at jeg har sagt tingene, som de er. Jeg har åbentlyst sagt, at jeg foretrækker en joint frem for en øl. Når andre tager ud og fulder sig fredag aften, så ligger jeg på sofaen og ser Svampebob. Det er noget, som man vil se rigtigt dårligt på i mange afkroge, men det er nu engang sådan det er, og sådan som jeg er. Det vil jeg hellere stå ved, end at det skal gemmes væk.

Hvem er dine politiske forbilleder?

Det er Alex Vanopslagh og Rasmus Brygger. Folk, der tør bryde strømmen og holde den ideologiske linie samtidig med, at de er reflekterede omkring den verden, som vi lever i. De er mere inspirationskilder, end de er forbilleder. Jeg søger inspiration i mange mennesker, men jeg vil gerne være mit eget forbillede.

Hvilke politiske modstandere inspirerer dig mest?

Dan Westerholt fra Alternativet. Jeg har kendt ham igennem mange år. Han er utrolig reflekteret, og hans måde at argumenterer på og hans adfærd er meget inspirerende. Han er en politisk modstander, som jeg ser op til.

Hvilket lovforslag ville du stille?

Jeg ville stille et ændringsforslag til grundloven. Jeg ville sikre en ukrænkelig ytringsfrihed også for religiøse prædikanter. Altså en ukrænkelig ytringsfrihed og en ukrænkelig personlig frihed. Begge ting står i grundloven, men er ikke ukrænkelige. Der sikrer, at intet er kriminelt, såfremt der intet offer er udover dig selv. Men jeg har mange. Jeg ville også fjerne indkomstskatten og melde os ud af EU. Men hvis jeg skulle vælge ét lovforslag, så ville det være en ukrænkelig personlig frihed, hvor jeg egentlig også mener, at ytringsfriheden indgår. Det er meget markant, fordi der står i vores grundlov (paragraf 71), at der er en ukrænkelig frihed. Den er dog ikke helt ukrænkelig, når folk har ret til at kigge dig i underbukserne eller slå dig ned grundet en lille klumb hash. Det mener jeg ikke er personlig frihed.

Hvad har du ændret mest holdning til efter du gik ind i politik?

Jeg tror, at jeg har lært at selv dem, jeg er mest uenig med har de bedste intentioner. Tidligere havde jeg en tanke om, at de var uoplyste, eller at de havde en anden agenda. Men jeg har lært at uanset, hvor du kommer fra, om det er Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet eller Liberal Alliance, så er det med de bedste intentioner, de ting, du ønsker at påføre andre mennesker. Det kan godt være, at det medfører forfejlede konsekvenser ved den bestemte politik, men jeg har lært, at alle har de bedste intentioner.

Hvad er en succeshistorie i dansk politik lige nu?

Den største successhistorie i politik lige nu, det er, at flere unge tager aktivt del i demokratiet ved at melde sig ind i et ungdomsparti. Vi er langt fra et sted, hvor vi kan sige, at vi er i mål, men vi har set en stigning på omkring 20 procent i alle ungdomspartier og 162 procent i Liberal Alliances Ungdom. Alternativet er også et godt eksempel på et parti, hvor rigtig mange har meldt sig ind. Man kan være uenig om overbevisningen og den førte politik, men jeg synes, at det er rigtig sundt og en enorm successhistorie, at flere aktivt deltager i demokratiet. I det repræsentative demokrati er det et must eller et krav, at størstedelen eller næsten alle samfundsborgere tager del i det, før at det kan fungere til fulde.

Hvordan udvikler vi demokratiet?

Det gør vi ved at styrke nærdemokratiet og styrke borgernes inddragelse. Det gør vi ved at bevæge os lidt væk fra det repræsentative over til det oplyste og direkte demokrati. Konkret der mener jeg ikke nødvendigvis, at det er hele staten, der skal omlægges til at være et direkte demokrati fra start af. Jeg mener, at vi skal starte med borgerdrevne beslutningsforslag, som også kommer i gennem nu. Næste skridt er borgerdrevne folkeafstemninger og en form for direkte demokrati i regioner og kommuner for at sikre nærdemokratiet, og at borgerne har større muligheder for at tage del i, hvad de mener og påvirke det samfund, de lever i.

Hvad er de største udfordringer for demokratiet på kort og på lang sigt?

Både på kort og på lang sigt er den største udfordring, som jeg ser det, det er den herskende samfundsdebat og frygt. Frygten for det ukendte, som legitimerer øget overvågning. Større beføjelser til omdensmagten og en indskrænkelse af den personlige frihed blandt andet igennem ytringsfriheden. Det, mener jeg, er den største trussel lige nu, og det er også den største trussel i fremtiden.

Hvad er et bæredygtigt samfund for dig?

Man kan udlede mange ting af ordet bæredygtighed. Når jeg siger og hører bæredygtighed, så tænker jeg på miljøet. Den bæredygtige verden for mig, det er en verden, hvor selv ulandene har muligheden for at øge deres levestandard. I Danmark har vi begrebet om, at kun vindmøller og havenergi er bæredygtigt. Men for mig at se, så er atomkraft det mest nødvendige, hvis vi skal sikre en bæredygtig verden. Det tillader, at ulande har mulighed for at få energikilder uden, at de udleder mere CO2, så de samtidig kan udvide deres produktion og øge deres levestandard. Så for mig er bæredygtighed en måde at sikre en rentable energikilde og fødevarer igennem konventionelt landbrug.

Hvad er den største uretfærdighed i Danmark lige nu?

Den største uretfærdighed er måden, vi nærmest pisser på de svage. Vi har mange universielle ydelser, som tager alle over en kam. Vi fastholder rigtig mange i fattigdom grundet vores kontanthjælpssystem. Grunden til det er hele vores offentlige sektor, der fordeler til alle. Jeg mener ikke, at de velstående – altså dem, der kan klare sig selv- skal have økonomisk støtte. Staten er udelukkende til for at sikre, at dem som ikke kan selv får hjælp. Børnepenge er et eksempel, hvor selv familierne i Hellerup får en check hver måned. SU er et andet eksempel. Jeg har gået på Herlufholms Kostskole. Mine medstuderene havde absolut ikke behov for en udeboende SU ved siden af deres American Express kreditkort. Så jeg mener, at vi pisser på de allersvageste, der ikke kan selv ved at give til alle i stedet for at målrette vores fokus og støtte til dem, der ikke kan klare sig selv. Det er den største uretfærdighed.

Hvordan får vi mere politikerglæde?

Politikerleden kommer på grund af en stor distance mellem beslutningstagere og borgere. Vi kan sikre politikerglæde gennem et stærkere nærdemokrati. Nærdemokrati sikres ved at gå over til en mere direkte form for demokrati, hvor borgeren rent faktisk også føler, at de kan deltage. Lige nu har vi negligeret demokratiet til et kryds hvert fjerde år. Er vi utilfredse, så kan du bare melde dig ind i et parti. Det er nu engang ikke altid det, der hjælper noget, når vores institutioner er bygget op på, at det udelukkende er et kryds hvert fjerde år. Så for at imødekomme det her, og for at ændre den samfundsdiskurs, der udelukkende er gået i en negativ retning de sidste mange år. Så skal vi ændre systemet og måden, hvorpå vi beslutter ting på for også at indlede det her anderledes samfund, hvor vi netop mødes. Vi har i Liberal Alliances Ungdom selv indført politiske laboratorier, og vi har taget det direkte fra Alternativet. Vi synes, at det var en fantastisk ide til at idegenerere og ikke bare kigge på vores politiske manifest, som skal følges igennem ild og vand.  I stedet skal man tage tingene op til dialog og vende og dreje dem,  og så finde den bedste løsning ved at lytte til hinanden i stedet for at følge noget, nogen engang har skrevet og så sige, at det er det hellige skrift. Det er ikke vejen frem. Et mere borgernært demokrati og flere i dialog er løsningen.

Hvordan kan man gøre borgere mere engageret i politik?

Det gør man ved, at give dem flere beføjelser. Dem, jeg snakker med, som ikke tager del i politik, de føler ikke, at de kan ændre noget. Jeg kan også nogle gange føle, at jeg ikke selv kan ændre noget. Jeg mener ikke, at jeg er parlamentariker. Jeg er en værdikriger. Jeg ønsker ikke at flytte stemmer, jeg vil ændre værdierne i samfundet. Så vores ungdomspolitiske role er netop at være den her mere værdiprægede debatør, som oplyser folk og giver dem det værdimæssige grundlag. Hvor parliamentarikerne vil have deres stemmer. Løsningen er, at overgå til en mere direkte form for demokrati. Et nærdemokrati, hvor folk rent faktisk har indflydelse på – og  ikke bare en illusion om – hvad der rent faktisk sker.

Hvordan kan vi gøre politik mere løsningsorienteret?

Jeg mener, at der på nationalt plan skal indføres borgerdrevne folkeafstemninger, hvor man ved underskriftindsamlinger skal kunne få en folkeafstemning igennem. På det lokale plan der mener jeg helt konkret, at det er noget, der bliver indført. Noget hvor det skal til afstemning blandt befolkningen. Det vil selvsagt skabe en masse debat, fordi så er det ikke nødvendigvis politikerens rolle at være parliamentariker , det vil han også være, men han har ligeså meget en rolle, hvor han skal oplyse og informere og være en værdikriger i højere grad end, at han skal skaffe stemmer.

Som en del af denne serie blev alle ungdomskvinder og -mænd stillet en udfordring. De skulle opfordre til tre handlinger, der for dem kan være med til at forbedre den politiske dialog og engagere flere unge  i løsninger på aktuelle samfundsproblematikker.