,

FREMTIDEN BEGYNDER PÅ KOLLEGIET


Vores jordklode skriger efter at blive hørt, og vi ved det alle sammen. Vi ved at det er dit og mit ansvar at handle, og vi taler hele tiden om det. Den dårlige samvittighed nager, men det kan være svært at handle på. Derfor stræber vi i DANSIC, Danish Social Innovation Club, efter at bringe folk sammen, så vi kan handle – i fællesskab.


af Emilia Moth

Klimaforandringerne er ingen nyhed længere, men det betyder ikke, at de ikke presser sig på fra alle sider. Vi ved, at vi bliver nødt til at ændre vores måder at forbruge på, og vi ved at det er dit og mit ansvar. Men hvorfor er det ikke vores ansvar? Hvorfor er det ikke noget, vi gør sammen? Vores samfund er indrettet efter individet, og ansvaret for den bæredygtige omstilling ligger – lige nu – hos dig og mig, ikke i fællesskabet.

Men det er lige præcis dér, jeg tror, løsningen findes: I fællesskabet. For sammen kan vi mere, og sammen kan vi tænke i endnu ukendte tankebaner. Det kræver at vi ser mulighederne i forskellighederne, og sammen går ind i kampen for at sikre et bæredygtigt samfund for os selv og dem, der kommer efter os. Vi må i gang med at fremelske en tankegang, der udfordrer den gamle. Én der bidrager til, at vi gentænker den måde vi lever på og de vaner og rutiner, mange af os står ureflekterede over for. Behøver vi at have egen bil, banjo eller boremaskine, hvis man kunne dele med sin nabo i stedet? Skal vi flyve til Italien til sommer, når man kan blaffe og møde nye mennesker? Er det nødvendigt at bruge plastikposer når vi er nede at handle?

Handle mere, fortvivles mindre

Vi må stille os kritiske over for hvordan vi indtil nu, har været hver for sig i kampen om at skabe den grønne omstilling. Vi skal være fælles om tingene, og ikke tænke om det er muligt, men hvordan det er muligt at ændre det.

Der er heldigvis flere og flere initiativer, der har plantet deres frø i samfundet og dyrker fællesskabet. Ét af stederne er DANSIC, som står for Danish Social Innovation Club. Her har jeg som frivillig oplevet hvordan fællesskabet – og troen på at det er dér nøglen ligger – blomstrer. I løbet af det seneste år, har jeg sammen med 27 andre frivillige studerende, med vidt forskellige faglige baggrunde, været med til at skabe rammen for, hvordan vi med udgangspunkt i fællesskabet skal handle mere, og fortvivles mindre.

Bæredygtige vaner

DANSIC har sat sig for at skabe en bevægelse. En bevægelse blandt danske kollegier, der i sidste ende skal inspirere til en gentænkning af vores ressourcer og være en inspirationskilde for fremtiden. I oktober inviterede vi eksempelvis 34 studerende fra vidt forskellige studieretninger ind til et innovationsforløb, hvor de i fællesskab skulle udvikle løsninger til fremtidens bæredygtige kollegium.

Kollegiet danner rammen for rigtig mange studerendes første erfaringer med den praktiske del af voksenlivet, hvor man selv skal vaske tøj, gå ud med skraldespanden og lave mad. Det er her de første dyre vaner bliver dannet, og det er et fællesskab, der kan have en enorm indflydelse. Det handler i bund og grund om, at fællesskabet skal vise os den bedste måde at leve det voksne liv på, så vi tager det med os videre i livet. Det handler om, at bæredygtighed bliver reglen og ikke undtagelsen, og måske endda en dag en selvfølge. Lykkes det her, har det potentiale til at lykkes alle vegne.

Fra kollegiet og ud i samfundet

DANSIC tager udgangspunkt i kollegiet som fællesskab. Men det er blot ét af de mange fællesskaber vi oplever rundt omkring i København og resten af Danmark; og al den inspiration der kan hentes fra kollegier, skal bredes ud til disse fællesskaber. Den proces begynder den 25. marts, hvor DANSIC sammen med Egmont Kollegiet i København åbner op for hele Danmark. Sammen inviterer vi til en dag, vi kalder for PLAYGROUND, en dag der bliver et sammensurium af leg og inspiration, og som med fællesskabet som udgangspunkt, skal sætte gang i den aktive gentænkning.

Personligt håber jeg, at det bliver en dag, hvor vi lægger de sommetider overvældende tal og statistikker lidt til side, for at undersøge, hvordan leg og kreativitet, på tværs af fagligheder, kan få os til at gentænke vores måde at forbruge på. For jeg har brug for at handle på klimaudfordringen, og jeg har brug for at stå sammen med nogen om det.