Af Emilie Lucia Lumholt Stahlschmidt. Instagram: @emilieluciaa

ØKOLOGI: DET ER DET HELE VÆRD

green

Danmark er et af de lande, som er førende inden for økologi. Vi både producerer og køber mere end de fleste andre lande. Det skal vi glæde os over, men vi kan blive endnu bedre. Dagens skribent er en af vores skønne og skarpe erhvervspraktikanter, Liv Marie Groth Rasmussen. 

Uvidenhed er lig med fejlbedømmelser
En af ulemperne ved økologi er prisen. Alene, er det ikke noget individet bare lige kan lave om på, men jeg er sikker på, at uvidenhed er en del af problematikken, når det kommer til, hvor tilbøjelig man som forbruger er til at vælge den økologiske vare frem for den konventionelle. Jeg mener derfor, at uvidenhed er med til at gøre økologi til en unødvendighed, hvilket får nogle folk til at tænke; ”Jamen, hvis jeg kan få en liter mælk til seks kroner, hvorfor skulle jeg så vælge den økologiske, når den er tre kroner dyrere?”

Dette er en uheldig tankegang og viser bare, at uvidenhed er lig med fejlbedømmelser.
For når du som forbruger vælger en økologisk vare frem for en konventionel vare, er du automatisk med til at skabe en bæredygtig fremtid. Ikke nok med at økologi er sundere for dig, da økologiske fødevarer ikke indeholder de potentielt skadelige stoffer, som befinder sig i konventionelle fødevarer, du er også med til at sikre det danske grundvand en ren fremtid og skabe bedre dyrevældfærd.

En anden faktor, jeg også tænker der er med til, at vi som forbrugere nogle gange kan blive mere tilbøjelige til at vælge det konventionelle frem for det økologiske er, at udvalget af økologiske varer ikke er lige så stort som udvalget af konventionelle varer. Men her er det jo, at vi som forbrugere har stor indflydelse på, hvilke fødevarer der sælges og hvordan de produceres.

Især i de små lokalområder, eller på landet – som nogle måske ville kalde det, kan jeg tydeligt se differencen fra storbyerne. Ud fra mine egne observationer har jeg erfaret, at økologi desværre ikke fylder så meget i forhold til i storbyerne.

Flere og flere forbrugere i Danmark er dog begyndt at købe økologiske fødevarer – en udvikling som har betydet, at der i dag er kommet flere, bedre og billigere økologiske fødevarer. Økologi er altså et fælles ansvar. Det er dermed også en del af vores ansvar, uanset om du er fra Karise eller Købehavn, at bane vejen for supermarkederne. 

Herunder kan du se nogle handlingsmuligheder, som du alene kan udfører og på den måde være med til at skabe en mere økologisk og dermed også bæredygtig fremtid. Dagens skribent opfordrer også til at styrke landbrugselevernes mulighed for at deres undervisning indeholder kurser i bæredygtighed og økologi. Det kan du gøre gennem denne underskriftsindsamling