NYE TIDER KRÆVER ET NYT MARKED

green

Det økonomiske marked har ikke fulgt med de udfordringer, som det i høj grad selv har skabt og stadigvæk skaber. Den ulige fordeling af værdi og de laster, der pålægges vores klima er langt fra at være fair og bæredygtig. Markedet må derfor gentænkes; vi må klargøre, hvad vores fælles interesser er, hvordan vi bruger vores politiske magt og hvilke regler, der skal gælde for virksomheder og stater. Det mener Jan Kristoffersen, der er jurist, forfatter og folketingskandidat for Alternativet.


En gang imellem bryder vores verdensanskuelser sammen. Vi har oplevet at gå fra en flad klode til en rund klode; fra en tro på, at Guds uransagelige vilje vil redde verden, til en tro på, at markedets usynlige hånd nok skal redde verden.

Det er sådan på tide, at vi kommer videre for industrialderens tankesæt. Det er simpelthen ikke rustet til at kunne rumme de muligheder, som den teknologiske udvikling giver os. Teknologien giver os faktisk muligheder for at producere og fordele værdier, på globalt plan, på en meningsfuld måde – vi skal bare vælge at gøre det.

Vi må gentænke en central overbevisning, som ofte lader sig høre i vores samfund! Denne overbevisning er troen på uendelig vækst; vores tro på at vækst og det frie marked er vejen til flere arbejdspladser og dermed et bedre samfund. Der er flere grunde til, at den tankegang må forny sig – nu.

For det første findes der slet ikke et frit marked! Markedet er og har altid været reguleret. Fra middelalderens kongelige tilladelser til at drive købstad til nutidens anti-trust og konkurrencelovgivning. Troen på, at en total afregulering af markedet vil skabe vækst og velstand for de mange, er lige så naiv som troen på julemanden. Ja, det er endda måske tid til at blive voksne og sådan mere nuancerede i vores forståelse af markedet.

Hvordan skal vi indrette vores marked? Nøglen er at indrette markedet således, at evnen til dynamik og selvorganisering bevares, samtidig med at nye grundlæggende regler for markedet tjener vores fælles interesser. Kort sagt: At der skabes værdier, og at værdier fordeles.

Nutidens regulering af det globale marked er selvfølgelig funderet i nationalstaten. Men er det tilstrækkeligt? Nej. På et marked, hvor virksomheder driver forretning internationalt, vil regulering af markedet, der er funderet i nationalstaten, være utilstrækkeligt. Vi har allerede problemer nu, og de vil kun blive større, hvis ikke nationalstaterne kan finde ud af at regulere i fællesskab med hinanden på baggrund af en fælles forståelse om fælles interesser. Et udgangspunkt kunne være FNs verdensmål; de kunne stå som et udtryk for nationalstaternes fælles interesser.

Nationalstaterne skal altså sammen bruge deres politiske magt til at etablere en global handelsgrundlov. Sådan vil de både tilgodese deres egne særinteresser samt deres fælles interesse.

En global handelsgrundlov er ikke noget nyt.  De gamle GATT-aftaler, og de nuværende TISA-forhandlinger er faktisk et forsøg på at komme i den retning.

Der er blot en afgørende og meget vigtig forskel mellem de nuværende og eksisterende aftaler og så den aftale, som nationalstaterne må skabe i fremtiden. Både General Agreement on Tariffs and Trade (GATT) og Trade in Services Agreement (TISA) bygger på den gamle forståelse af markedet. Denne forståelse implicerer den påstand, at  afregulering af markedet vil give vækst og velstand.  Det er en forståelse, der hævder at lettere adgang til nationale markeder per definition er i nationalstaternes fælles interesse, fordi det vil skabe vækst og dermed arbejdspladser i de pågældende lande. Det var måske sandt i industrialderen, da man betragtede jordens kul og olieressourcer som uendelige, og hvor vækst betød flere arbejdspladser på fabrikkerne. Men gælder det stadigvæk i dag?  

Vi bliver nødt til at omstille vores forbrug i dag! Vi må ikke forbruge mere, end hvad jorden kan bære. Vi må også sande, at antallet af arbejdspladser ikke stiger i samme takt som den teknologiske udvikling. Af den grund må en ny global handelsgrundlov indrettes, så markedets dynamiske måde at fungere på harmonerer med et fælles ønske om at forbruge på en måde, der ikke udtømmer jordens ressourcer.

Således skal vi formulere nye grundlæggende regler for det nye globale marked. Det vil sige, vi skal være enige om, hvem der kan optræde på markedet, hvad der kan handles på markedet, og hvordan det sikres, at meget store virksomheder også giver plads til nytænkning og små, nye virksomheder. Vi skal revidere de grundlæggende regler for patenter og formulere en global konkurrencelovgivning; en lovgivning, der regulerer dominerende positioner på markedet. Samtidig skal der formuleres grundlæggende regler, der fordeler de værdier, der skabes på det globale marked på en sådan måde, så de regionale og nationale markeder tilgodeses. Den globale værdiskabelse skal ikke opsamles på Cayman Island men fordeles på de markeder, hvor værdierne kommer fra.  

Vi skal ganske enkelt have et nyt marked. For nye tider kræver et nyt marked.

Herunder kan du følge links til information omtalt i teksten. Dette gælder både handelsaftaler som GATT og TISA samt information om konkurrencelovgivning generelt.