,

NÅR VI BADER I GLITTER GLEMMER VI KROPSIDEALER

ALTIVISTEN er taget på Roskilde Festival 2017, for at finde inspiration til, hvordan vi kan leve et kreativt, sundt og dejligt liv. Roskilde Festival er netop gode til, at udfordre og understøtte organisationer, virksomheder og borgere til at afprøve nye idéer, der styrker fællesskabet og skaber et bæredygtigt samfund. I år sætter festivalen fokus på social- og miljømæssig bæredygtighed med afsæt i kulturel lighed.

af Sara, Thilde og Nikolaj

Lad os starte med et citat af Chris MacDonald fra Politiken tilbage i marts: “Det er ikke ekstremt at være fysisk aktiv halvanden time om dagen. Det er ekstremt at være fysisk inaktiv i godt 22,5 timer”. Problemet er bare, at flere undersøgelser viser, at vi bliver syge af konstant at tilpasse vores kalender efter diverse fitnesshold, og det at løbe en tur, er for mange ikke længere af lyst, men af ren og skær pligt. Oftest doseret med en god portion dårlig samvittighed. Og mens vores tid bliver mere og mere knap, så bliver fitnesstendenserne endnu mere ekstreme. For i dag skal vi ikke blot være sunde – vi skal være oversunde. Sundhed er i dag i høj grad afspejlet i idealkroppen – men idealet for den perfekte krop er stukket af. Og vi kan kun fange det, hvis vi dyrker det, der populært bliver kaldt træningfetichismen. Det er hverken sjovt eller kreativt – og det er bestemt ikke naturligt. Derfor ender mange af os med at være fysiske inaktive 22,5 timer om dagen.

Men fortvivl ej. Vi kan altid forandre et ideal og en tendens til det bedre, og Roskilde Festival kan meget vel have opskriften på vores medicin. For mens vi i skrivende stund til sammen har gået over 60.000 skridt på bare en dag, og har danset væk, hvad der svarer til omkring 2.700 kalorier, ved bare at være til stede på festivalen, så er mange camps spækket med events og initiativer, der får pulsen op. Motionen er dog ikke formålet i sig selv – det vigtigste er at have det sjovt, så banalt som det må lyde. Vi har besøgt Camp Unicorny til en omgang glitterwrestling.

DANSEWRESTLING ER OGSÅ EN FORM FOR TRÆNING

Det kræver mod – og det kræver fællesskab at forandre verden og vores samfund, vores idealer og tendenser. I hvert fald hvis man spørger Amalie og Linea, der er to af dem, der står bag den farverige Camp Unicorny i Roskilde Festivals kreative by DreamCity. Vi møder dem i et virvar af guld, sølv, rød, blå og grøn glitter, der lander som tryllestøv på alle de glade festivalgæster, der er mødt op til Camp Unicornys årlige GlitterWrestling. Og selvom wrestling for mange nok ikke lige er det, de betegner som deres foretrukne sport, så er fremmødet imponerende.

”Selve formålet med GlitterWrestling er jo ikke at sikre fysisk aktivitet blandt gæsterne – det er først og fremmest, at de skal have det sjovt og møde hinanden i et fællesskab med anderledes rammer. At en ordentligt omgang wrestling, badet i glimmer så faktisk bidrager med god og høj aktivitet er jo bare bonus oveni. Sådan bør vi nok i højere grad tænke vores måde at dyrke motion på. Det skal ikke være noget vi påtvinger os selv, og det skal først og fremmest være sjovt,” mener Linea. Nicol og Berrin er blandt de mange glitterwrestlere, der er mødt op til dagens kamp, og de fortæller overstadig om, hvorfor de, for andet år i træk, deltager i glitterwrestling, og vi spørger dem, om de har tænkt over, at det også er motion: ”Vi tager herhen for friheden og mangfoldigheden. Fordi det der glitter bare gør noget ved en. Man kan jo ikke lade være at grine og elske hinanden. Selvom vi betegner os selv som dansewrestlere, så har vi ikke tænkt over, at både dans og glitterwrestling faktisk er en form for træning. Det er jo kanon”.


ROSKILDE ER KÆRLIGHEDENS ALTER EGO

Vi er allerede indhyllet i guldglimmer, da vi når ned til selve bassinet, hvor glitterwrestlingen finder sted. Før man kan være wrestle, skal man glide ned af en bane, der belagt med vand og glitter i alle farvepalettens nuancer, og selvom vi er omringet af halvnøgne – og sågar helt nøgne – mennesker, lægger vi ikke mærke til andet end den glæde og den glitter, der eksisterer blandt gæsterne. For i glitterets skær, er det som om, vi alle er ens.

Men kan en brydetur i glitter ændre på vores skønhedsideal? Amalie og Linea mener, at det i hvert fald kan få os til at glemme det for et øjeblik. For mens vi, både i fitnesscentre, på fodboldbaner og på løbeturen rundt om søerne i København, har travlt med at bekymre os om, hvad vores medmotionister tænker om vores krop, så lader det ikke til, at glitterwrestlerne har andet på hjernen end glitter.

”Det er ikke til at sige hvorfor, men af en eller anden grund så skaber glitteren fællesskab. Det hele er bare vand, glitter og god stemning. Alle vil bare gerne rulle sig i glitter og bagefter kramme hinanden, så de bliver endnu mere indhyllet i glitter. Og lige dér, er det som om, at vores skønhedsidealer forsvinder. Der er ingen her, der tænker over deres krop,” fortæller Amalie. Vi spørger pigerne om, de tror, at et initiativ som glitterwrestling kun kan eksistere på Roskilde Festival, eller om vi kan tage det med hjem til København og resten af Danmark, og til det er svaret klart: ”Selvfølgelig kan vi det. Det kræver bare mod og vilje. Og så kræver det den samme accept og respekt for hinanden, som vi oplever her på festivalen. Roskilde Festival er et frirum – det er kærlighedens alter ego, hvor vi bare lever i samhørighed og ikke er hyperopmærksomme på kropsidealer og andre idealer for den sags skyld. Lad os tage det med hjem. Det er vigtigt,” siger Amalie, og Linea nikker, mens hun grinende hælder en pose guldglitter ud over os alle tre. Og med guldglitter i håret, i ørerne, i munden, i skoene og alle andre steder, glitter kan gemme sig, forlader vi Camp Unicorny og alle glitterwrestlerne. Hvorfor glitter gør noget helt særligt ved os, forbliver i det uvisse, men vi har tilsammen forbrændt yderligere 600 kalorier. Helt naturligt, mens vi havde det sjovt.