,

NÅR BOFÆLLESSKABER AVLER OVERSKUD


Måske findes en vigtig ingrediens i opskriften på det gode liv i bo- og levefællesskabet, hvor stress, underskud og ensomhed erstattes af flere hænder, overskud og samvær. Maj Ulrikka Thinggaard fortæller om livet i kollektivet land.skab på Djursland, hvor de forsøger at dyrke det gode liv, ved at stå sammen om udgifter, afgifter og livets glæder og sorger.


af Maj Ulrikka Thinggaard

Hvordan ser et meningsfuldt liv ud for dig? Det spørgsmål er der sikkert rigtig mange svar på. Det gode liv synes i høj grad at være en subjektiv størrelse. Vi føler os hjemme forskellige steder og finder vores gejst og gnist gennem forskellige aktiviteter. Ja, ideen om det gode liv er helt sikkert meget individuel. Men kan vi så være enige om, hvad der IKKE er et godt liv?

I Danmark trives ensomhed og stress

Som jeg ser det er der i hvert fald to faktorer, der forhindrer mange danskere i at leve gode liv: Stress og ensomhed. Hvis vi konstant oplever stress og pres i vores hverdag, må vi tage vores tilværelse op til revision og træffe en række valg, der kan skabe mere overskud.

Hvis vi føler os ensomme, savner vi meningsfulde relationer med andre mennesker. Og ud fra de parametre kunne det tyde på, at der måske er nogle væsentlige komponenter i det gode liv, der ikke har gode vækstvilkår i dagens Danmark:

En undersøgelse foretaget af Megafon sidste år viste, at op mod 82 % af alle offentligt ansatte føler sig stressede. Samtidig følte flere end 210.000 danskere sig ensomme i 2015. Men måske er det ikke så mærkeligt? Mange familier har erhvervet sig fast ejendom for flere millioner og arbejder mindst 40 timer om ugen, for at kunne betale af på deres bolig. Samtidig skal de have tid til at lave mad hver dag, smøre madpakker hver aften, gøre rent en gang imellem, give deres børn kvalitetstid, have overskud til at hygge sig med venner og kolleger, dyrke fritidsaktiviteter og se familien.

Det lyder i mine ører som en tilværelse, der meget nemt kan blive overophedet – med stress, ensomhed og underskud til følge.

Vores regering har netop fremsat et forslag om statsstøtte til private børnepassere. De skal tage sig af det stigende antal børn, der ikke kan blive hentet fra daginstitutionerne, fordi far og mor arbejder sent. I mine ører lyder det forslag som symptombehandling på en samfundssygdom. For hvorfor har forældre ikke tid til at hente deres børn?

Så en del af spørgsmålet om det gode liv kunne måske handle om, hvordan vi som mennesker indretter os, så vi ikke bliver stressede og ensomme i en underskudspræget tilværelse.

Legeplads i hjemmet

I mit hjem prøver vi at skabe gode liv ved at deles. I kollektivet land.skab bor vi seks mennesker sammen i alderen 25 – 37 på et nedlagt hobbylandbrug nær Rønde på Djursland. Helt konkret bor vi i et hus på 250 kvm med en tilstødende staldbygning med plads til rod og kreative projekter. Derudover har vi en stor køkkenhave, en baghave med frugttræer og bærbuske, fem geder, seks løbeænder, syv høns, tre katte og en stor kanin.

Vores hjem er lidt af en legeplads. Vi eksperimenterer med mange forskellige praktiske projekter, sylter og bager, steger og braser, makker i haven, bygger – og hygger samtidig. Vi laver masser af fejl og bliver for hver dag lidt bedre hobbylandmænd.

Vi spiser hver dag sammen i vores store køkkenalrum. Vores madordning betyder, at man som beboer skal lave mad en gang om ugen – resten af ugens dage kan man blot sætte sig til bords. Vi elsker god mad, lever fortrinsvist af økologiske råvarer og om sommeren er vi selvforsynende med egne grøntsager fra haven.

Arbejdsweekenden behøver ikke være en sur pligt

På land.skab er arbejde ofte kombineret med samvær og fest. Når vi inviterer venner og lokalbefolkning ud til arbejdsweekender, så spiser, fester og hygger vi os samtidig. Det betyder, at det umiddelbart sure slid forsødes og at praktiske projekter pludselig er noget, vi kan glæde os til.

Økonomisk er vores boform ret bæredygtig for den enkelte beboer. Vi betaler hver måned 4000,- i husleje, hvilket udover husleje dækker al mad, forsikringer, delebil, dyrefoder, husholdningsartikler og avisabonnementer. Det betyder, at vi ikke lider af de store økonomiske skrupler og at vi har et større økonomisk overskud, end hvis vi boede alene i hus eller lejlighed.

På land.skab har vi en oplevelse af, at overskud avler overskud i hverdagen. Vi deles om husholdningen, om udgifter og afgifter og står sammen i livets glæder og sorger. Alt imens har vi rig mulighed for at være enkeltindivider, når vi har brug for det.

Så måske findes en vigtig ingrediens i opskriften på det gode liv i leve- og bofællesskabet, hvor vi avler overskud frem for stress og ensomhed.