,

MUSIK TALER TIL DET GODE I MENNESKET


Jeg er forsanger og sangskriver i bandet Meat. Vi er begyndt at indspille vores egne sange, som den man her kan høre på Soundcloud, men sommetider kommer jeg i tvivl, om hvorfor det er, vi bruger tid på det – er det for at blive kendte og succesfulde, for at score piger, eller blot for at fordrive tiden?


af Jarl Viktor Schultz

Hvad kan musikken? Kan den egentlig noget? Jeg tror de fleste er enige i, at musikken kan noget, men hvad dette ‘noget’ er, er mere mystisk. For kan den mere end blot – når alt går godt – at underholde? Kan den forandre noget? Sætte ting i bevægelse?

I filmen Das Leben der Anderen (2006), der handler om DDR-tiden, bliver forfatteren Georg Dreyman overvåget af en Stasi-agent ved navn Wiesler. Wiesler overhører Dreyman planlægge systemkritiske tekster, og burde derfor angive Dreyman. I stedet dækker han over ham. Hvorfor? Fordi Wiesler indser, at han ikke er et dårligt menneske: I sine hovedtelefoner hører han Dreyman spille et klaverstykke, Sonate vom Guten Menschen, “Sonate for de gode mennesker”, og Dreyman der spørger sin kæreste: “Tror du en person, der har hørt dette stykke – altså virkelig hørt det – kan være et dårligt menneske?”

Tilværelsens usynlige elementer

Musik er ikke blot underholdning, selvom den uden tvivl også kan underholde. Men hvad er det man taler om, når man siger, at musik har evnen til at påvirke tingenes tilstand? Hvordan skulle en sammensætning af toner, rytme og klang have kraft til at bevæge noget?

Lyde er sekundære, fysiske fænomener, der ligesom det sete tager form i sansningen. På den måde er det enkelte menneske medskaber af dét, han eller hun hører – musikken bliver til i stævnemødet mellem musikeren, instrumentet og den lyttendes øre. I en fysiologisk forstand kan man altså ikke passivt blive udsat for musik. Musikken tvinger sig ind på én, beder én om at åbne døren til et rum, den kan sprede sine følelser ud i.

Musik har altså potentialet til at gå i dialog med sin lytter. En lytter er ikke bare et passivt hylster, der ufrivilligt udsættes for støj. En lytter er én, der tager imod lydbølgernes opfordring til at reagere på deres vilje og intention. Hvad bruger man til at lytte med? Man bruger sin indlevelsesevne, sin fantasi, sin tålmodighed, sin vilje til at forstå det fremmede eller dét der er anderledes, man bruger empati. På den måde bliver musikken en bestandig opfordring til at lokalisere og anvende de evner i én selv, der repræsenterer menneskets mest fornemme træk.

Når vi laver musik i Meat, forsøger vi (som regel uden at tænke over det) at give lyd til de usynlige elementer i tilværelsen – følelser, stemninger, attituder, forhold; ting som ellers ikke ville have haft noget klart udtryk. Det er de ting, der udgør et menneskes mentale liv. Musikken skal ikke portrættere et bord, den skal portrættere vores forhold til bordet, vores oplevelse af det. Af samme grund har fotografiet ikke afløst maleriet, for maleriet formidler ikke bare sit motiv, men også oplevelsen af motivet.

Jeg tror al god kunst udspringer af dette forhold. Musikken har dog den fordel i forhold til for eksempel litteraturen, at den er sanselig – hvorimod en tekst som dén du sidder og læser lige nu, opfattes med intellektet, som ikke på samme uimodståelige måde som det man hører, ser eller føler, kan bevæge os og få os til at ændre opfattelse af det virkelige.

Musik skabes af det gode

Lad os sige det på denne måde: Hvis ikke vi havde haft musikken og kunsten, ville vi mangle et afgørende udtryk for vores menneskelighed. Jeg tror, det er meget karakteristisk for mennesket, at det har behov for at udtrykke og reagere på alternative afbildninger af det virkelige. Og jeg tror, at vi uden musikken og kunsten ville være fladere, mere en-dimensionelle mennesker; de samme følelser ville være til stede i os, men de ville være undertrykte, og derfor ville vi få sværere ved at behandle hinanden med oprigtig følsomhed.

Heldigvis kan mennesket ikke lade være med at udtrykke sig og navigere efter kunsten. For kunsten opstod næppe som en idé – det var noget man naturligt begyndte på, fordi det ligger indlejret i hvert enkelt menneskes væv. Musik bliver skabt af det gode i mennesket, og taler til det gode i de mennesker, der lytter til den. For de egenskaber vi bruger til at lytte til musikken, er som sagt også netop de egenskaber, der er menneskets bedste. På den måde er al god musik sonater for de gode mennesker; noget man ikke kan høre – altså virkelig høre – uden at blive et bedre menneske.

Jeg håber folk vil lytte til vores sange og finde følsomhed og melankoli i dem. Jeg håber musikken vil få dem til at tænke, at så længe mennesket er følsomt, og så længe vi lytter til den følsomhed, er der håb om, at godheden residerer i mennesket.