,

Møbler er endnu en mulighed for at tænke bæredygtigt

Bæredygtig livsstil kobles ofte sammen med kost og tøj, men det er ikke de eneste områder, hvor du kan ændre din indvirkning på miljøet til det bedre. Ved at kigge på certificeringer og produktionsmetoderne på møbler, kan du nemlig sikre, at din indretning bliver bæredygtig i bedst mulige omfang.


I denne artikel vil jeg vise dig, hvordan du kan indtænke bæredygtighed i dit valg af møbler.

Lad os holde det kort og gå direkte til sagen ved at kigge på tre materialer, som ofte bruges i møbler. Træ, læder og tekstil.

For en mere detaljeret guide kan du læse denne guide til bæredygtige møbler eller dette gæsteindlæg med fokus på Svanemærket.

God fornøjelse:

Træmøbler

Det store problem med møbler af træ er, at skov – særligt regnskoven – nedfældes hurtigere, end den vokser. Faktisk forsvandt i 2017 et skovareal på størrelse med New Zealand.

For at imødekomme dette problem kan du kigge efter certificeringer, der tager højde for skovens fremtid.

Kig efter FSC-mærket eller PEFC-mærket.

 

Lædermøbler

Ved møbler af læder kan produktionen indebære en stor mængde giftige kemikalier, der skader miljøet og faktisk også arbejderne i den tredje verden, der berører læderet.

Miljømærkninger kan sikre, at et lædermøbel efterlever krav om miljø og sundhed. Derfor kan det være din vej til bæredygtige lædermøbler.

Kig efter Svanemærket og EU-blomsten.

 

Tekstilmøbler

Som med lædermøbler udleder produktionen af tekstil massevis af kemikalier i naturen. Greenpeace har meldt ud, at dette har hårde konsekvenser for miljøet – blandt andet i Kinas floder. Dertil kan kemikalier såsom PFC være skadelig for mennesker ved berøring.

For at undgå kemikalierne kan du sørge for at købe økologiske tekstilmøbler, som dyrkes uden hverken kemikalier eller kunstgødning. Du kan også som ved lædermøbler kigge efter Svanemærket og EU-blomsten.

Kig efter økologiske tekstilmøbler og/eller Svanemærket samt EU-blomsten.

 


Af Frederik Bechmann