MODEBRANCHEN SKAL BREMSES

 

altivisten-facebook

Mens den enorme modeindustri konstant forsøger at være på forkant med fremtidige tendenser, bruger nogle designere  fortiden som inspiration, når der skal skabes bæredygtigt design. Altivistens skribent, Maria Rebsdorf, har taget en snak med designer Charlotte Weber om fortiden, hendes mormors hofteholdere og modebranchens raketfart.

“Jeg kan stadig gå på opdagelse i min mormors gamle garderobe og finde ting, der er i god stand. Tøj, der kan bruges som det er, som jeg syer til eller som får nyt liv i samspil med andre materialer og rester. Den form for kvalitet, der kan klare flere års brug og tidløst design, der ikke skifter fra uge til uge, mangler vi i vores samtidige og fremtidige modebillede ”

Charlotte ‘Sjalle’ Weber mener, at man skal se tilbage i tiden, når man skal være fashion forward. Selvom bæredygtighed er blevet moderne, minder fremtidens bæredygtige mode i virkeligheden meget om den måde, man købte tøj på for flere generationer siden. Hvor man købte tøj, der skulle holde.

Mormors gamle hofteholdere

Siden Sjalle blev færdiguddannet beklædningsdesigner fra Fashion Design Akademiet i 2009 har upcycling, altså genbrug af materialer og re-design af gammelt genbrugstøj, været ét af hendes varemærker.

“Jeg kan ikke sige, præcist hvornår jeg startede med upcyckling og med at eksperimentere med genbrug. Det har jeg nok altid lidt gjort. Min studenterkjole var lavet af min mormors gamle hofteholder og til min optagelsesprøve til TEKO lavede jeg en kjole ud af en badedragt fra 50’erne, jeg havde fundet i en genbrug”

Efter flere år i branchen blev det kreative benspænd, at bruge genbrugsfund og restmaterialer til sit design, en bevidst bæredygtig strategi, med tanke for både de sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger ved at producere tøj.

Hvad rimer på fast-fashion?

Fra de største designere til highstreet-kæderne og selv ude i supermarkedskæderne bliver der lavet pre-spring og pre-fall kollektioner, for at være hurtigst ude med modenyhederne. Der skal produceres mere, hurtigere, vildere og billigere. Men den form for produktion rimer sjældent på bæredygtigt.

“Modeindustrien er én af de mest forurenende i verden. Og som det er lige nu, er det som designer enormt svært at finde materialer og stof i metermål, der er produceret med hensyn til både miljø og mennesker.”

Sjalles bæredygtige design-strategi tog for alvor fart efter hendes afgang fra Fashion Design Akademiet, hvor hun åbnede en genbrugsbutik og startede lingeri-linjen Mors Perler. Undertøj der primært blev produceret af restmetervarer, der ellers ville være gået til spilde. På den måde bruger man ikke ressourcer på at producere nye tekstiler og materialer, hvilket er noget af det mest omkostningsfulde i forhold miljøet.

“Det er én måde at arbejde bæredygtigt på. I denne branche handler det om fokus, altså hvilken form for bæredygtighed man vælger at fokusere på – den sociale, den miljømæssige eller den økonomiske. Det kan både være at producere for at gøre tingene grønne og økologiske, at samarbejde med lokaler syersker eller med socialøkonomiske virksomheder.”

Nordisk samarbejde får grønne ideer til at blomstre

I modeindustrien er bæredygtighed enormt komplekst og svært at navigere i. Derfor har én af Sjalles mærkesager været, at gøre både designere og forbrugerne bevidste om omkostningerne ved den høje hastighed, der præger modeindustrien.

I 2013 overtog hun Copenhagen Unfair, der indtil 2009 havde været en form for alternativ eksponeringsplatform for upcoming designere. Under navnet Unfair Fashion fik hun sat mere fokus på de bæredygtige tiltag, der spirede i modeindustrien.

Unfair Fashion fungerede som en fysisk og digital eksponeringsplatform, hvor designere og designskoler fra Norden kunne bruge hinanden til at videreudvikle deres bæredygtige tanker. Et sted hvor man kunne komme i kontakt med andre designere og producenter, der delte de samme bæredygtige overbevisninger, men havde svært ved at få de grønne idéer til at blomstre i praksis.

“Der er mærker og standarder for fødevarer og skønhedsprodukter, men der mangler virkeligt en pendant til dem i modebranchen, som forbrugere såvel som industrien let kan navigere i”

 

Bæredygtige hashtags

Unfair Fashion kom uden om de manglende miljømærkninger, ved at bygge deres netværk og hjemmeside op om hashtags. Hashtags’ne fungerer som en slags mærker, der både viser, hvordan tøjet er bæredygtigt og samtidig eksponerer brandet på de sociale medier og hjemmesider.

“Man kan starte med hashtagget #LocalProduction, hvis man enten bruger lokalt producerede materialer eller får lokale producenter til at lave tøjet. Senere kan man bygge ovenpå med hashtags som #SocialEconomy, hvis man bruger socialøkonomiske virksomheder eller #ZeroWaste, hvis man ikke har noget spildmateriale fra produktionen.”

Unfair Fashion var samtidig et forsøg på at fange forbrugerne og oplyse dem om bæredygtige tiltag i modeindustrien.

“Vi ville ikke være vagthunde eller lave restriktioner, men højne bevidstheden om de grønne alternativer, der findes”.

Fremtidens bæredygtige design handler allermest om at være bevidst. Bevidst om kemikalier, arbejdsforhold og vandforbrug. Sjalles råd er, at kigge på tøjets carelabels, den lille lap, der giver vaskeanvisninger, men som også fortæller, om det for eksempel er lavet af økologisk bomuld. Som både designer og forbruger skal man tænke over hvem, der har lavet tøjet og under hvilke forhold.

Det skal være bæredygtigt at være bæredygtig

Unfair Fashion levede på midler fra Den Grønne Pulje, der støttede grønt iværksætteri og fra Københavns Kultur- og Fritidsforvaltning. Tanken var, at platformen med tiden skulle blive selvkørende via samarbejder med uddannelsesinstitutioner som VIA (tidligere TEKO i Herning), KEA(Københavns Erhvervsakademi) og Designskolerne, der kunne købe sig til medlemskaber og samarbejde om grønne designprojekter og skabe netværk for de nye designere.

Men da Den Grønne Pulje blev lukket og uddannelsernes midler skåret, blev det økonomisk uholdbart at holde Unfair Fashion kørende. Indtil videre er tiltaget sat på standby.

“Både DAFI (Danish Fashion Institute), KEA og Miljøstyrelsen har lavet platforme alla Unfair Fashion eller handlingsplaner for bæredygtig mode, hvilket er enormt vigtigt. Men der er stadig brug for tiltag, der både kan eksponere bæredygtighed og de mindre labels. For designverdenen er en barsk og fuldstændig ugennemsigtig branche, hvor alt hele tiden skal ske hurtigere, være billigere og hvor der bliver gået på kompromis, med alt indenfor miljø, kvalitet og arbejdsforhold.”

Genbrugsdenim og vestafrikanske tekstiler

Selvom Unfair Fashion slumrer, arbejder Sjalle videre på at højne opmærksomheden om vores enorme forbrug, der gennemsyrer de fleste industrier og ikke mindst modebranchen.

Udover at være freelance designer for både modebrands, film, musik og kunstprojekter, kreerer hun sine egne upcycled og recycled produktioner. Lige nu arbejder Sjalle i et designkontorfællesskab i Kompagnistræde i København. I hendes nyeste kollektion blander hun genbrugsdenim med vestafrikanske tekstiler, og samarbejder med en socialøkonomisk virksomhed i Malmö, Yalla-Trappan, om at producere det. Og mormor? Hun er stadig med i designet, denne gang bare som model og muse i stedet for tøj-pusher.

For at sprede det bæredygtige budskab yderligere har hun undervist på Krogerup Højskole i Slow Fashion. Slow Fashion er både et begreb og et bæredygtighedshashtag på Unfair Fashions hjemmeside. Det dækker over et fokus på personlig stil, hvor man er sig sit eget forbrug bevidst og hvor man køber eller producerer kvalitet og design, der holder.

For Sjalle handler det allermest om at bevæge sig udenfor de tendenser, der ofte styrer storproduktionerne indenfor modeindustrien. At både forbrugere, designere og producenter stopper op og tænker over kvaliteten og holdbarheden. Ligesom da Sjalles mormor købte tøj som ung forbruger i 40’erne.

 

Charlotte ‘Sjalle’ Weber er udannet designteknolog fra TEKO (nu VIA) og KEA (Københavns Erhvervsakademi) med speciale i konstruktion. Efterfølgende tog hun uddannelsen beklædningsdesigner fra Fashion Design Akademiet. Se mere om hendes design projekter her. Senest har hun været stylist på vores alle sammens Grøndrengs Single ‘Blæredygtig’.