,

MIN MOR FIK MIG TIL AT GÅ IND I POLITIK

 


ALTIVISTEN er nysgerrig på ungdommen. Ungdommens udfordringer, visioner og løsningsforslag. I denne interviewserie samtaler vi med landets ungdomspartier, én for én. Vi bringer et interview med alle ungdomsforkvinder og -mænd, hvor vi spørger ind til deres syn på demokratiets udvikling. Ugens interviewperson er Emilie Lucia Lumholt Stahlschmidt, som er én af fem landstovholdere for Alternativets Unge. Hendes politiske interesse spirede i takt med behovet for at handle, i stedet for at være i afmagt.


af Ulrik André Bøgelund

Hvorfor gik du ind i ungdomspolitik?

Det politiske har altid fyldt meget derhjemme. Min mor har to gange været opstillet som folketingskandidat. Jeg har et meget tydeligt billede af hende stå og snakke med folk på gaden i Valby – og fægte med armene. Min mor er en stor inspiration for mig, fordi hun altid har været så ekstremt engageret i andre menneskers velbefindende. Ikke kun de mennesker hun mødte på gaden i Valbys velbefindende, men absolut alt og alles velbefindende. Hun vil redde verden. Jeg troede ikke, at jeg skulle engagere mig i politik, jeg har nemlig aldrig været udadvendt som min mor. Jeg har svært ved at præcisere, hvad der ændrede sig. Jeg ændrede mig. I stedet for at være i afmagt begyndte jeg at handle. For mig ændrede politik sig også, da Alternativet blev stiftet. Og så meldte jeg mig ind.

Hvorfor er det vigtigt, at unge mennesker engagerer sig i politik?

Et demokrati omfatter jo alle, som er med i det. Unge mennesker er, i højere grad end hvad der forventes af dem, i dag kompetente til at tage del i det demokrati. Det handler ikke så meget om at stemme hvert fjerde år. Det handler om at anerkende unges integritet. Der er brug for os unge mennesker i den offentlige debat. Det umiddelbare, kreative, nytænkende og menneskelige er lettere for den, der ikke kender til økonomiske begrænsninger.

Hvordan bevarer man sin egen personlighed i et etableret politisk system?

Det er en svær balance. Det er vigtigt ikke at indskrænke og miste sit personlige selv i det formelle politiske forum. Det er umuligt at organisere og engagere andre unge i politik uden også at snakke om det private og personlige. Men hårdt politisk arbejde kræver struktur. Det formelle forum er meget struktureret, og det er lettere at være upersonlig, når der skal arbejdes hårdt. Det, der er afgørende er, om man bliver efter det lange møde for at hygge sig med de andre.

Hvem er dine politiske forbilleder?

Min mor. Hende har jeg allerede nævnt. Hun har været politisk aktiv i 40 år. Hun er altid ekstremt velinformeret. Hun er vild og kan ikke holdes nede.

Uffe Elbæk inspirerer mig faktisk også meget. Han påvirker både min måde at være politisk aktiv på og min måde at leve på.

Hvilke politiske modstandere inspirerer dig mest?

Jeg har ikke taget stilling til, hvilke politikere jeg er decideret imod og har derfor slet ikke taget stilling til, om en af dem inspirerer mig. Jeg bliver kun rigtig provokeret af politikere, som jeg synes ikke tager deres arbejde seriøst. Useriøse politikere inspirerer ikke. Bertel Haarder har jeg meget respekt for. Jeg vil ikke kalde ham en politisk modstander, men jeg kunne ikke finde på at stemme på Venstre.

Hvilket lovforslag vil du gerne stille?

Set i lyset af at cirka 60% af Danmarks areal er landbrugsareal, og at det ikke kun er danskernes mad, landbruget producerer, men mad til omtrent 15 mio. mennesker – så er landbruget et rimeligt omfattende felt at påvirke. Jeg ville stille meget strengere miljøkrav til landbruget, så det bliver endnu mere klart for den enkelte landmand, at økologi er en bedre forretning. Jeg ser helst, at vi inden for 30 år har 100% økologisk landbrug. Indtil da skal vi udfase kunstgødning og give dyrene i husdyravlen bedre forhold.

Hvad har du mest ændret holdning til, efter du gik ind i politik?

Kernekraft. Jeg har før udelukket idéen fuldstændig og argumenteret med, at jeg tror, vi vil finde en mere sikker og ægte bæredygtig vej at gå. Nu er jeg ikke så sikker. Måske thorium er den smarteste løsning på vores fremtidige og uundgåelige energikrise, når også Afrikas og Asiens energiefterspørgsel vokser eksplosivt.

Hvad er en succeshistorie i dansk politik lige nu?

Både Radikale og Enhedslisten er begyndt at sætte miljø- og klimapolitik højere op på dagsordenen. Jeg ser det især her op til kommunalvalget, hvor flere kandidater fører valgkamp på, at de vil gøre deres kommune meget grønnere. Jeg ser den grønne omstilling som et nødvendigt grundlag for den fremtidige byplanlægning. For mig er den grønne omstilling også et muligt grundlag for et bredt fællesskab og en bevægelse, der kan omfatte mange aktører og partier. Det synes jeg Radikale og Enhedslisten lige nu bidrager til.

Hvordan udvikler vi demokratiet?

Demokrati er jo ikke kun, at vi har folkevalgte politikere. Demokratiet ligger i små og store fællesskaber. Alt for mange tror, de ikke har indflydelse og selvbestemmelse. Vi skal tale om vores demokratiske muligheder og promovere dem – og ikke tage dem for givet. Det er et lille stykke ansvar, vi alle bærer på. Men husk: ingen vil tage slæbet, hvis de ikke føler et medejerskab. Medejerskab kommer gennem tillid og af at blive hørt. Jeg tror på, at vi skal have flere, små eller store, direkte demokratiske processer. Hvis flere følte et medejerskab til vores demokrati, ville den offentlige debat også bliver langt mere mangfoldig og nuanceret.

Hvad er de største udfordringer for demokratiet på kort og på lang sigt?

Polariseringen af politiske overbevisninger synes jeg er en udfordring, forhåbentlig kun, på kort sigt. Jeg taler blandt andet om den ydre højrefløj og den ydre venstrefløj i USA lige nu, der ikke længere kan mødes på midten. Jeg tror på at kæmpe for sin sag, men der må også være grænser for konflikt.

Den overordnede sag er jo, at vi skal skabe gode liv for alle. Et demokrati fungerer ikke optimalt, hvis vi ikke lytter til hinanden. Der er en ny og sundere politisk kultur, som er ved at spire frem, fordi mange er trætte af den gamle. Alternativet er en del af den bevægelse. Jeg håber denne bevægelse vil få så meget magt, at polariseringen bremses.

Den største udfordring, som jeg ser på længere sigt, kan sagtens kobles til den første. Det er internettet, og især de algoritmer, der øger opsplitningen mellem os i forskellige ekkorum. Når vi møder ’de andre’, mennesker med modsatrettede holdninger end vores egne, så sker det alt for ofte som hadefulde skriv i et kommentarfelt. Vi skal ud og se hinanden i øjnene i stedet.

Hvad er et bæredygtigt samfund for dig?

Det er et helhedsorienteret samfund. Vi må flette den økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed sammen til et hele. Ingen mellemregninger i vores resurseforbrug skal glemmes. Og ingen grupper eller minoriteter i vores befolkning skal glemmes. Alle skal have mulighed for at bidrage med værdighed. Der skal nogle forstandige mennesker til med hjerte og etik, samt en masse borgerinddragelse, hvis vi sammen skal skabe et sådan samfund.

Hvad er den største uretfærdighed i Danmark lige nu?

Liberalismens iboende paradoks. Så længe vores samfund er så præget, som det er af negativ social arv, og så længe de sociale forskelle øges, som de gør i øjeblikket, så kan man ikke med rimelighed påstå, at enhver er sin egen lykkes smed.

Hvordan får vi mere politikerglæde?

Den offentlige debat skal ændres. Jeg oplever, at debatten er blevet konflikt-underholdning. Den er alene til for debattens egen skyld ikke for informationens, analysens eller udviklingens skyld. Alternativets debatdogmer er gode redskaber til at frisætte debatten, og gøre det muligt for aktørerne at blive klogere. Hvis politikere turde blive klogere igennem en debat og turde give udtryk for dette, så ville tilliden til debattørerne øges.

Der er mange andre end Alternativet, der lige nu arbejder for at forbedre debatten. FRIrummet, som de frie skoler har startet, er et andet eksempel. De dyrker en debatform, der skal skabe rum for en mere konstruktiv debat. Debattørerne vedkender sig, at de er uenige, og at der er en konflikt. De prøver at nå hele vejen rundt om konflikten på en saglig måde. Debattørerne bliver dernæst udfordret på at skulle reflektere over egne argumenter modpartens. Til sidst skal der tages initiativer. Det vil sige, at der skal handles. Den slags initiativer er i min optik helt klart vejen frem.

Hvordan kan man gøre borgerne mere engagerede i politik?

Det er et vanskeligt spørgsmål. Jeg oplever, at mange holder sig væk og argumenterer for det med, at de ikke kan forstå politik. Jeg synes, at medierne har en rolle her. De burde skære udvalgte sager mere ud i pap, så vi forstod substansen og konsekvenserne af beslutningerne. Et eksempel er de mange spørgsmål om EU.

Jeg må selv indrømme, at også når jeg prøver, har jeg svært ved at forstå EU og få et overblik. Jeg ville være i tvivl, hvis jeg skulle stemme om EU-sager og er sikker på, at de fleste har det på samme måde. Det ville være en oplagt public service-opgave for DR at folde essensen i de virkeligt store politiske nyheder bedre ud.

Hvordan kan vi gøre politik mere løsningsorienteret?

En ny politisk kultur på Christiansborg er et must. Drop mudderkastningen. Man kan sagtens give hinanden kritik og være uenige om et lovforslag, uden at det at spille den anden dårlig skal tage hele billedet.

Når politikerne, som det sker lige nu på Christiansborg, spilder hinandens tid med utallige samråd, taktiske spil og drillerier sker alt derinde i et langsommere tempo. Vores politikere arbejder sgu hårdt, og de fleste af dem har hovedet skruet godt på. Derfor er det virkelig en skam for alle, at der lige nu er så skadelig en kultur derinde.

Hvordan skaber vi det gode liv?

Jeg nævnte før, at et bæredygtigt kræver, at vi tænker helhedsorienteret. Relationerne er nøglen, når vi taler om at forbedre institutioner, arbejdsliv, lokalsamfund og alle områder, hvor samfundsstrukturerne påvirker menneskers omgang med hinanden. Danmark og vores del af verden er nået til det tidspunkt i historien, hvor vi ikke længere behøver at ernære os ved hårdt fysisk arbejde. Vi har friheden til at tænke menneskets trivsel ind, når vi gentænker arbejdsmarkedet. Relationer er lige så vigtige for menneskers trivsel som sollys.