,

MEDIERNE SKAL HAVE ET NYT SPROG

Der er brug for et stilskifte i journalistikken, som gør den mere konstruktiv, nysgerrig og personlig. Rebecca Berthelsen har taget et snak med chefredaktøren på Zetland, Lea Korsgaard, der mener at nyhedsmediernes overdrevne fokus på konflikt er med til at vride sandheden af led.

Når ’fake news’, tykt spin og fordrejede sandheder får lov at fylde mere og mere i mediebilledet, er det et tydeligt tegn på, at nyhedsjournalistikken er i krise. Alt for mange nyhedsmedier fokuserer så meget på konflikt, at det giver en forvrænget opfattelse af, hvordan verden ser ud, og den sandhedsforvridning baner vejen for decideret falske nyheder. Samtidig tillader traditionen for tilstræbt objektivitet i nyhedsjournalistikken ikke de journalister, der ønsker at skelne løgn fra sandhed, at komme med deres personlige vurdering. Hvis vi vil redde nyhedsjournalistikken, er der brug for et stilskifte, som indbyder til en mere nuanceret nyhedsdækning og inddrager journalistens faglighed og integritet. I hvert fald hvis man spørger Lea Korsgaard, medstifter af og chefredaktør på det digitale medie Zetland, der er skabt for at skære igennem nyhedsstøjen og er et medie, som løbende eksperimenterer med brugerinddragelse af avisens betalende ’medlemmer’.

Journalistikkens største udfordring

”For mig at se er journalistikkens største udfordring lige nu, med valget af Trump og det vi i øvrigt ser på mediemarkedet rundt omkring i Europa, at give sandheden de rigtige betingelser. Vi har fået både politikere og en ny presse, som promoverer løgne og konspirationer på en måde, som er ret uhyggelig, synes jeg. Vi ser det jo også i Danmark med Den Korte Avis, som stadigvæk henvender sig til et nichemarked, men som nu også har fået konkurrence af Newspeek. Og så er der Breitbart, som jo er kæmpe stort i USA, og hvis tidligere bestyrelsesformand nu sidder som en af Trumps nærmeste rådgivere – det tror jeg bliver et meget stort europæisk medie inden for ganske kort tid. De skriver allerede rigtig meget om Danmark,” siger Lea Korsgaard.

Så hvad er problemet egentlig – at der kommer for mange medier? Zetland er jo også et nyt medie.

”Problemet er, at flere af de her nye medier enten bevidst promoverer løgne og konspirationer eller overfokuserer så meget på ét hjørne af virkeligheden, at det forvansker det fulde, mere retvisende billede af virkeligheden. Og at vi så får et ekstremt flimrende nyhedsbillede, der gør det nemt for sådan en som Trump bare at kaste løgn ud på Twitter”.

Det er et flimmer af nyheder, hvor det er helt umuligt for én at se, hvad der egentlig er sand information, og hvad der er løgn. Dér synes jeg, at vi – os der stadig tror på sandheden – har en opgave i at få ryddet op og få skabt nogle nye betingelser for at få fortalt sande historier,” siger Lea Korsgaard.

”Vi er stadig langt fra at se den samme tendens i Danmark, som vi allerede nu ser mange andre steder, men jeg synes ikke, vi skal være blinde for det. Hvis man kigger på et fænomen som Pernille Vermund og hendes måde at agere på for Nye Borgerlige, er det efter samme logik: Du siger et eller andet sindssygt på Facebook, som ikke er underbygget, men som bare er sagt med det for øje at pirke til nogle følelser derude. Så skaber du noget furore, og så videre til næste historie næste dag.”

Journalistisk integritet

”Det er derfor, jeg tror, at ‘business as usual’ ikke rigtigt duer længere. Vi kan som journalister ikke bare faktatjekke os frem til en mere begavet offentlighed. Der er tale om en stilkrise i den etablerede mediebranche. De har skabt en måde at tilgå nyheder på, som lader det her ske. Jeg tror, at det er noget i tonelejet. Vi har brug for at skrive i et nyt sprog, som bedre kan gribe, at der er noget, der passer, og der er noget, der er løgn. Lige nu i den der såkaldt ’objektive nyhedsjournalistik’, der er det enormt vanskeligt som journalist at træde frem og sige: ”Han lyver her. Trump lyver her. Men det andet dér er rigtigt.” Det er simpelthen ikke tilladt inden for den genre. Jeg tror, man bliver nødt til at lave en journalistik, der faktisk kan det. Hvor en journalist kan træde frem og sige: ”På baggrund af min viden og min research, der må jeg bare sige, at det, Pernille Vermund siger her, det passer simpelthen ikke”.”

Men bliver aviserne så ikke for politiske og mister deres objektivitet?

”Ideen om objektiv journalistik er en stor journalistisk misforståelse. For mig at se findes det ikke. Det er nonsens. Enhver journalist træffer nogle journalistiske valg på baggrund af sit journalistiske håndværk selvfølgelig, men også på baggrund af sin historie, sin kultur, sit intellekt, sin erfaring og sin uddannelse. Der findes objektive kendsgerninger, men der findes ikke objektiv journalistik”, siger Lea Korsgaard og forsætter.

“Jeg tror på den journalist, som har integritet. Som har styr på sine ting, som er fair og som er drevet af sin nysgerrighed på, hvordan verden hænger sammen.”

”Af samme grund mener jeg også, at man skal give journalisten mulighed for at komme med løsninger på de konflikter, der fylder så meget i nyhedsbilledet. Det er meget sigende for journalistikken, at et af de fem definerede nyhedskriterier er konflikt, mens løsning ikke er et kriterium. Hvorfor det? Det er der ikke noget logisk i for mig at se. Det er helt vildt vigtigt at afdække konflikter, som står i vejen for, at vi får et bedre samfund.”

“Men en konflikt er ikke nødvendigvis en god historie. En løsning kan være en lige så god historie.”

”På en eller anden måde har vi fået bildt os selv ind, at det at dække konflikter er mere objektivt end det at dække løsninger. Alene det at vælge, at man skal beskrive en konflikt er jo udtryk for et valg, og det valg vil altid være betinget af, hvem du er som menneske. Det er jo ikke naturgivent, at konflikter skal overdækkes i forhold til løsninger. Det kommer fra en tradition, en kultur, en særlig måde at tænke på i en branche. Og hvem siger, at den måde ikke kunne være anderledes?”

Efterspørgsel på et andet toneleje

Mange læsere bliver tiltrukket af konflikt. Tror du ikke, manglen på konflikt vil resultere i færre læsere?

”Jeg synes, podcasts-boomet er et godt bevis på, at der er en efterspørgsel efter et andet toneleje. Mange af de podcasts, som er helt vildt populære, er drevet af en dyb viden. Og tonelejet er et helt andet, hvor man tør at fremlægge tvivl. Og stå i forreste række som journalist. Den stemmeføring er bare en helt anden end den klassiske nyhedsjournalistik, og jeg tror virkelig, vi skal i dén retning.”

”Og så tror jeg også, at vi skal gentænke relationen mellem læser og journalist. Med den teknologi vi har i dag, er vejen fra journalist til læser enormt kort, og det skal medierne selvfølgelig udnytte.”

“Vores (Zetlands, red.) medlemmer ved jo tilsammen meget mere om folkeskolereformen, end vores uddannelsesjournalist nogensinde kommer til. Derfor spørger vi vores medlemmer til råds, beder dem komme med inputs og stille deres viden til rådighed for journalistikken. Vi har de bedste erfaringer med det. Vores journalistik bliver bedre af det, og så sender det også et vigtigt budskab til befolkningen: Du kan faktisk gøre noget derude. Du har et valg.”

“Hvis du synes, nyhedsbilledet er helt ad helvedes til, og du savner mere dybde og viden, så chip ind. Den mulighed findes.”

Zetland er et nyhedsmedie bygget på værdierne om deltagende og konstruktiv journalistik. I sidste uge kunne de fejre 1 års fødselsdag. Deres navn stammer fra dyret der kommer til verden, når en zebra parrer sig med en shetlandspony. En hybrid. En blanding af ny og gammel journalistik, forsamlingshus og sociale medier.