,

MAD BLEV IKKE SKABT TIL SKRALDESPANDEN


WEFOODs første butik fyldte d. 22. februar 1 år! Danmarks første supermarked med overskudsvarer åbnede på Amager, og i november åbnede der endnu et på Nørrebrogade i København. I løbet af det sidste år har Wefoods mange frivillige solgt over 100 tons overskudsvarer og sendt 1,2 millioner afsted til Nødhjælpsarbejde!

En tredjedel af al mad produceret på verdensplan ender i skraldespanden. Samtidig sulter næsten 800 millioner mennesker verden over. Den fordeling har Folkekirkens Nødhjælp valgt at gøre noget ved. Butikken på Amagerbrogade i København blev hurtigt en stor succes, og derfor har vi nu valgt at åbne endnu et supermarked.

Find de to nuværende butikker her:

Amagerbrogade 151, København S.
Åbningstider: Man – fre kl. 15-19.

Nørrebrogade 58, København N.
Åbningstider: Man-fre kl. 12-20
lør-søn kl. 12-16

Nu er det også blevet muligt at købe en folkeaktie i Wefood, så du bliver en del af det fantastiske projekt. En aktie koster kun 116 kr og går til en ny butik i Aarhus. Køb en aktie her: http://bit.ly/2owiHNg