Af Camilla Louise Goleathsen. Instagram: @Goleathsen.

Kast med skrald

 

greenALTIVISTEN bringer i dag første indlæg fra en af de ni engagerede og kreative erhvervspraktikanter, der i uge 41 besøgte vores redaktion. Alle har de en lokal historie, og vigtigst af alt, så har de modet til at foreslå handlinger, der kan hjælpe med små løsninger på store problemer. Glæd dig til indlæg om integration, madspil, vandforbrug, radikalisering og affaldssortering. I dag skriver Liva Maier Madsen om, hvordan vi kan blive bedre til at smide vores skrald ud, hvis vi gør det til en leg. 

Husk lige skralderen

Om skraldespanden står tre meter væk, eller lige ved siden af os, har en meget stor betydning for, om skraldet kommer deri. Vi smider tit skraldet på fortovet eller i vejbanen i stedet for at gå til den nærmeste skraldespand. Men hvad er årsagen til, at man ikke gør det, og hvilke konsekvenser har det? Hvordan kan det være, at skraldespanden er så upopulær for tiden?

Det er et problem, som vi dog kan rette op på, hvis vi deler vores sjove ideer. Det kan jo ikke være rigtigt, at naturen skal udsmykkes med skrald og træerne skal ligne posedamer. Jeg har også set Snapchat-’my storys’ med billeder af grene prydet med sodavandsdåser på enderne. Det er desværre ikke sådan, at naturen har det bedst.

Ude af syne, ude af sind

Når man kører på dagstur og spiser sin madpakke i bilen, så opstår der tit et problem med skraldet. Hvad skal man gøre med det? Ja, man jo ikke bare lægge coladåsen på sædet, for sæt nu det giver pletter. Derfor vælger man tit den nemme løsning. Vinduet. Når skraldet ikke længere kan ses, har det ikke nogen betydning. Har man rullet bilruden ned og smidt skraldet ud den vej, forsvinder det øjeblikkeligt, og man bekymrer sig derfor ikke længere om det. Det har ikke længere nogen betydning, og man tænker ikke på, hvor det egentlig ender. Konsekvenserne vedrører ikke os. Vi kan i bund og grund være ligeglade.

En grund til, at vi ikke smider skrald i skraldespanden kunne altså være, at vi ikke gider bekymre os om det. Jo hurtigere det er væk jo mindre bekymring. Vi tænker ikke over konsekvenserne, da de aldrig får betydning for os selv.

En anden grund, forestiller jeg mig, kunne være, at vi i bund og grund er for dovne. Vi gider ikke lige tøffe over til skraldespanden på den anden side af gaden. Og hvad forskel gør det, når det bare er et lille stykke skrald? Et lille stykke af og til kan da umuligt gøre en forskel. Men det kan det. Selv et lille stykke tyggegummi kan kvæle et dyr.

Konsekvenser

Konsekvenserne af affald i naturen kommer nok først til at vise sig hos generationen efter os eller senere endnu. Vi tænker derfor ikke over det som et reelt problem. Det er heller ikke en stor del af danskerne, der har et nært forhold til naturen. Men hvad kunne konsekvenserne egentlig være?

Skraldet har en direkte indflydelse på naturen. For det første er størstedelen af det skrald, vi smider ud ikke organisk. Det vil sige, at det ikke nedbrydes naturligt og bliver til en del af naturen igen. Nej, al skrald som emballage af plast eller dåser af aluminium er uorganisk og hører derfor ikke til i naturen. Når det nedbrydes, kan det i processen omdannes til stoffer, som er giftige for naturen eller dyrene. Disse stoffer kan også fremstå som gasser, der vil sive op til ozonlaget og dermed medvirke til den globale opvarmning.

Det kan også hænde, at dyr begynder at spise af emballagen i tilfælde af, at der er madrester på. Så ryger det ned i maven på dyret, hvilket kan gøre dyret sygt.

Men hvordan forebygger vi så, at kaste affald i naturen? Jo, jeg har fundet nogle løsningsforslag, der gerne skulle gøre det en smule nemmere at huske skraldespanden.

Tre handlingsmuligheder