,

INVESTER I GRØN ØKONOMI

”When you’re in a hole stop digging” … sådan lyder et engelsk ordsprog – frit oversat til dansk -“hvis du befinder dig i et hul, lad være med at grave videre.” Globalt anvendes over 4.400 milliarder kroner på at lede efter flere fossile brændsler. Vi bidrager altså med investeringer med den konsekvens, at verden bliver 3-5 grader varmere. Selvom alle anerkendte forskere har peget på, at vi befinder os i en uholdbar position, forværrer vi situationen ved at grave hullet dybere.


af Anne-Mette Wehmüller

Skal man koge komplicerede udregninger ned til det helt basale, så er det åbenlyst at enhver temperaturstigning under de aktuelle forhold er problematisk. Endelig ved vi, at en temperaturstigning på over 2 grader ville kunne få alvorlige følger for den menneskelige civilisation. Det meste af det 20. århundrede har vi vidst, at den industrielle udvikling – en udvikling som ved første blik lignede et kæmpe skridt for menneskeheden – også fører dybt problematiske ting med sig. En udvikling, som blot på lidt længere sigt truer vores eksistensvilkår. Særligt nu hvor nye dele af verden også har en voksende middelklasse med voksende forurening som følge.

Business as usual

Siden 1970erne har ansvarlige politikere vidst, at udviklingen var alvorligt gal, og der har været forsøg på tiltag til at rette op på situationen – som den fossile industri dog indtil nu har haft held med at nedtone. Havde det været tale om rente-, kurs- eller gældsudvikling, havde de 400 ppm (parts pr. million) været et glødende rødt tal på finansloven, som ville have givet anledning til drastiske indgreb på stedet.

Illustration: #Divestment – fra sort til grøn økonomi

Nu er det “bare” klimaet, og fra politisk hånd taler man stadig om vækst og øget forbrug som gennemgående idealer og målsætninger. Derfor investeres den globale økonomi (herunder hele formuen i hele verdens fonde og pensionsselskaber) i store træk efter ”business as usual”, hvilket betyder at vores investeringer kanaliseres i en retning, hvor vi med sikkerhed varmer kloden 4-5 grader op.

Omstilling til bæredygtig og grøn økonomi

Industrialiseringens negative konsekvenser viser tydeligt, at vi ikke kan vækste os ind i fremtiden. Vi skal derimod omstille os. Forudsætningen for et bæredygtigt samfund i fremtiden er bl.a. at vi får omstillet økonomien til en bæredygtig og grøn økonomi.

Det meste af det 20. århundrede har vi vidst, at den var gal – at det, som lignede et kæmpe skridt frem for menneskeheden, var dybt problematisk, og på bare lidt længere sigt truede vores eksistens vilkår. Men fordi forskellige former for udvinding af kul, gas og olie har forskellige omkostninger, så kan man ifølge Carbon Tracker, en engelsk tænketank, som har specialiseret sig i grøn økonomi, godt regne sig frem til, hvilke af de globale reserver af hhv. kul, olie og gas, som er billigst at udvinde.

Tager man udgangspunkt i sådanne beregninger, så er vurderingen eksempelvis, at al den olie der kan produceres og sælges for en oliepris under ca. 75 dollar/tønde, den vil der være plads til at brænde af under et 2-graders scenarie. Alle øvrige olieprojekter som koster mere at udvinde (og derfor kræver en højere oliepris for at være overskudsgivende), de vil ikke kunne brændes af indenfor 2-graders scenariet.

I sådanne fremskrivninger har Carbon Tracker bl.a. regnet sig frem til, at man kun vil kunne brænde 1/3 af jordens reserver af olie, kul og gas, hvis man skal holde sig under en opvarmning af kloden på 2 pct. I denne optik handler det om at kanalisere pengene hen mod de rette investeringer, dvs. de investeringer som fremmer den grønne omstilling.

Kampen mod de højrisikofyldte investeringer

Med den viden i baghovedet kan man som investor se for hvert af selskaberne fx Shell eller AP Møller Mærsk, om har den slags meget dyre (såkaldte høj-risiko-projekter), som de forventer at tjene penge på. De mest oplagte eksempler på højrisikoprojekter er tjæresand, dybhavsboringer og udvindinger i Arktis.

Det er den type projekter af højrisikoprojekter, som bringer olie på markedet som sikrer 4-5 graders klimaopvarmning. Spørgsmålet er her, at såfremt (selvom) politikerne ikke udstikker ny klimapolitik (ved f.eks. at lovgive om en høj CO2 kvotepris), som sikrer at sådanne projekter ikke bliver lønsomme, er det så etisk/moralsk OK at udvinde olie fra den type projekter? Og kan man stille krav om, at pensionsselskaberne med deres store formuer yder deres bidrag?
Det nuværende investeringsspor vil bidrage til at verden bliver 3 – 4 grader varmere.

Hvis det politisk udmeldte mål ”Max 2 grader” skal give mening, må konsekvensen være, at udviklingen, inkl. politiske aftaler og rammevilkår sikrer at mindst to tredjedele af de fossile reserver ikke brændes af. En afledt konsekvens af en sådan udvikling er, at værdien af ”ikke-brændbare fossile reserver” mister deres værdi (på engelsk ”stranded assets”).

Illustration: #Divestment – fra sort til grøn økonomi

Prisen for vedvarende energikilder som vind og sol falder drastisk og vil inden for en kortere årrække blive billigere end fossil energi til alle formål og på alle markeder. Fossilreserverne vil miste deres værdi i takt med at vedvarende energi bliver billigere. I denne sammenhæng er den gode nyhed, at der bliver flere grønne omstillingsprojekter at investere i.

Divestment – en verdensomspændende bevægelse!

Det er etisk og moralsk forkert at tjene penge på at ødelægge planeten for fremtidige generationer og det er tilmed økonomisk risikabelt at investere i sort energi. Det er baggrunden for divestment-bevægelsen forankret i det globale klimanetværk, 350.org, som blev stiftet i 2008.

Frasalg af aktier i kul-, olie- og gasselskaber hedder på engelsk ”divestment” -og bliver nu også brugt på dansk. Klimanetværket 350.org, ledet af miljø og klimaaktivisten William Bill McKibben, har mobiliseret borgere fra hele verden til at øge presset på både samfund og politikerne, blandt andet ved en koordineret global kampagne “Fossil Free” som skal få borgere og investorer til at “diveste”, dvs. frasælge aktiver i kul, gas og olie-virksomheder.

Divestment betyder i sin oprindelige form frasalg, finansiering og økonomi, salg eller afhændelse af et aktiv for finansielle, etiske eller politiske målsætninger eller salg af en eksisterende virksomhed med en virksomhed. Frasalg ses oprindeligt som det modsatte af en investering – men for divestmentbevægelsen handler divestment primært om at kanalisere midler fra investeringer i en økonomi baseret på fossilt brændsel og skifte til vedvarende energi.

Divestmentbevægelsen omfatter pt. 120 storbyer og stater, 300 universiteter, 15 kirkesamfund samt 17 af verdens største velgørenhedsfonde. Det er bl.a. i lyset af en voksende folkelig divestmentbevægelse, at man kan læse FNs generalsekretær, Ban Ki-moons udtalelse op til FNs klimapanelmøde i København i 2014. Her blev det bl.a. understreget af Ban Ki Moon, at pensionsselskaber og forsikringsselskaber skulle opfordres til at reducere deres investeringer i en økonomi baseret på fossilt brændsel og skifte til vedvarende energi.”


Denne artikel er et uddrag fra oplysningsbogen ‘#Divestment – fra sort til grøn økonomi’, af Anne-Mette Wehmüller, cand. mag i Europastudier. Bogen er udgivet under Saxo Forlag, og opfordrer befolkningen, beslutningstagere og erhvervslivet til at omligge til grønne investeringer. Hele bogen kan købes og læses her.