logo-altivisten

ALTIVISTEN er et nyt handlingsorienteret digitalt medie for dem, der har lyst til at bidrage med svar på, hvordan vi kan leve bæredygtigt, udvikle demokratiet og skabe gode liv. Mediet er grundlagt af Alternativet, men er åbent for alle, der har lyst til at bidrage i form af skriftlige indlæg, videoer, podcasts, fotos, kunstværker eller en kombination af det hele.

ALTIVISTEN ønsker at drive samfundsdebatter i en helt ny retning, hvor vi tænker i løsninger frem for begrænsninger og inspirerer hinanden til at skabe handlinger, der kan forandre vores samfund. Mediet er inspireret af tankerne bag konstruktiv, og borgerdrevet, journalistik. Derfor er det essentielt, at man bidrager på en grundig og velovervejet måde, hvor argumenter er baseret på fakta og erfaringer. Vores mål er at skabe en samfundsdebat, der leder til handlinger baseret på en positive meningsudvekslinger, hvor der både kan inddrages viden fra borgere, politikere, praktikere og professionelle.

ALTIVISTEN er tilmeldt pressenævnet.