,

HUS MED HOLDNING


Ved du egentlig hvad der er inde i de vægge der omkranser dig? Hvor godt kender du de materialer og det miljø du lever, bor og ånder i? Ud fra hvilke principper bygges huse i dag – og hvorfor?  For 5 måneder siden anede Emil Wikman og Asger Andersen fra Brenderup Højskole det heller ikke. Det besluttede de sig for at gøre noget ved gennem et kursus på højskolen – her ville de bygge et helt igennem bæredygtigt hus.


Af Emil Wikman og Asger Andersen

Når man normalt bygger huse i dag, følger man en række bygningsreglementer. Reglementer der er udtænkt og opbygget omkring en forståelse af bygninger som værende sunde, økonomiske og energimæssigt fornuftige. Problemet er bare – at det er de ikke!

Behov for innovativ husbyggeri

Vi ved nu så meget om bygningsmaterialer, at de gældende byggeregler giver mindre og mindre mening. Det er kejserens nye klæder om igen, – mange kan se det, men ingen råber op. Problemet er desværre det, at der er bygget en hel industri op omkring den konventionelle byggeforståelse, og at det tager lang tid at vende sådan en skude.

Et godt eksempel på dette er en moderne dampspærre. Som det er i dag, bygges alle huse med en såkaldt dampspærre i væggen. Sådan en dampspærre er simpelt forklaret, en plastikvæg inde i væggen, som sikrer at ingen fugt kan trænge igennem. Udluftningen løses med udluftnings- og ventilationssystemer. Så strengt taget, er det som at bo i en stor plastikpose med små huller, hvor luft trækkes ud i den ene ende og tilføres i den anden. Det virker tosset, når man kan bygge lige så gode vægge af åndbare materialer som f.eks. halm og ler som regulerer luftfugtigheden helt af sig selv.

Et andet eksempel er det groteske ved, at vi bruger drikkevand i toilettet og til at vande med i haven, samtidig med at vi leder regnvandet direkte i kloakken. For slet ikke at tale om den isolering man benytter i moderne huse, der ofte er lavet af materialer som er enormt energikrævende at producerer. Så jo mere energimæssigt effektivt og moderne et hus er bygget i dag, jo mere energi er der ofte brugt i produktionen.

Byggeindustrien bruger kort sagt mange usunde materialer, arbejder ofte med et enormt indbygget spild enten i beboelse eller i produktion og kræver både meget energi og mange penge i produktionen. Dertil kommer det, at de mennesker der bor i husene, men ikke selv er med til at bygge dem, bliver fremmedgjort overfor deres egne boliger så de skal have hjælp til alle reparationer og ikke ved hvordan man bruger og vedligeholder det fornuftigt.

Byggeindustrien trænger til forandring og den almene borger trænger til et indblik i den. Inden dette overhoved kan ske, skal flere mennesker, både fagfolk og lægmænd, få øjnene op for det fornuftige i mere naturlige og energimæssigt afbalancerede bygningsidealer.

Personligt har vi gennem deltagelse i byggeprojektet på Brenderup Højskole selv fået øjnene op for, hvor mange unaturlige materialer vi til dagligt bor i og omkring – og at det er de materialer, der både er ressourcekrævende at producere, usunde at leve i og svære at komme af med igen. Og i flere tilfælde sågar dyrere end alternativet. I off-grid huset i Brenderup, er alle systemer bygget op omkring en helhedsorienteret forståelse, hvor man tænker cirkulært lige fra materialernes tilblivelse til de skal fjernes igen efter brug. Det vil i dette tilfælde sige, at huset er affaldsfrit og samtidig selvforsynende med vand, varme og elektricitet.

Off Grid huset i Brenderup

Over foråret 2017 opføres det 130m2 store hus, som en del af Brenderup Højskoles arbejde med at udvikle måden vi bygger og bor på. Et lille hold af elever og underviser Steen Møller, bygger sammen det selvgenererende, off-grid halmhus op fra bunden. Målet er at skabe bevidsthed omkring de materialer vi bruger, skabe handlekraft i forhold til at leve mere bæredygtigt og at inspirerer til at leve et gældsfrit liv, med tid til det der er vigtigt.

Huset kaldes et Off-Grid hus fordi det er afkoblet alle netværk – dvs. kloak, vand, varme og elektricitet – og er dermed det nærmeste vi kommer et ”selvforsynende”, eller “selvgenererende” hus. Regnvand opsamles og renses til bade- og drikkevand. Alt spildevand, inklusiv det fra toilettet, opsamles og genbruges som vand og gødning til planter, og huset producerer elektricitet og varmt vand til beboernes forbrug. Huset bygges primært af naturmaterialer og efterlader et meget lille CO2 aftryk i produktionen – og hvis huset en dag skal rives ned, efterlader det kun meget lidt uorganisk affald. Det kan så at sige væltes omkuld og blive til kompost!

I driften af huset produceres intet spild – røgen fra pilleovnen renses gennem en røgvasker, kloakvand bliver til gødning, komposten bliver til biogas til madlavning, el og varme produceres af solen og termoelektriske energi-celler.

Huset hviler kort sagt 100% i sig selv – Vi tager så at sige varer på vores egen lort! Affald bliver til værdifulde ressourcer.

Økonomisk rentabelt

Valget af materialer og husets design gør, at det desuden er meget billigere at bygge. F.eks. bygges halmhuset inde under en 17m lang klimaskærm, som man kender dem fra tunnel-drivhuse. Denne tag-løsning koster kun 9.000kr for hele taget og kræver en minimal mængde energi at producere – og samtidig er den med til at sikre et godt indeklima, regnvandsopsamling, mindre varmetab og beskyttelse af huset.

De samlede materiale-udgifter til byggeriet forventes at blive under 200.000kr. Naturmaterialerne og de selvgenererende funktioner i huset gør det også ekstremt billigt at bo i, – og højskolen regner derfor kun med en samlet årlig driftudgift på 6.000kr. (inkl. forsikring, grundskyld mv.). I en tid hvor en ét-værelses lejlighed nemt koster over 4.000kr. pr. måned, er det, ekstremt billigt.

Plads til det gode liv

Der er altså en måde her, hvorpå du kan bygge og bo miljømæssigt bæredygtigt, affaldsfrit og billigt. Ud over at det er dejligt at bo i og omkring naturmaterialer, har det den klare fordel, at man på denne måde undgår, at det først og fremmest er økonomien det hele kommer an på. Der er altså en frigørelses – og – uafhængighedsmulighed i den her form for byggeri, – hvor man kan skabe en platform for et liv, der ikke udelukkende er styret af økonomi. Det lyder måske ekstremt, eller som en udmeldelse af samfundet – men vi betragter det i langt højere grad som en indmeldelse i udviklingen.

Når ikke økonomien alene sætter dagsorden for vores liv, når vi ikke alle sammen skal ud og forgælde os eller bo dyrt til leje – så skabes der grobund for en platform, hvorfra et meningsfuldt liv kan udfoldes. Og det er ikke fordi vi alle sammen skal bo hverken primitivt eller off grid – men det er et eksempel på, at vi kan gøre det anderledes. Rundt om i verden er off grid huse vældigt udbredte – men slet ikke i en grad, som det har potentiale til. I lande med dårlig, eller ingen infrastruktur, er det måske endnu mere relevant. Men i Danmark, hvor uligheden stiger, hvor flere og flere kobles af, og hvor kun de ressourcestærke mennesker kan komme hen til et liv, hvor økonomien ikke holder dem fast – så mener vi, at huset har sin eksistensberettigelse, og vi mener, at spørgsmålene om hvordan vi bor og lever – og hvordan vi vil påvirke leve-forholdende for os selv og kommende generationer – hvilken verden vi vil efterlade til dem – rejses som det naturligste, når man sætter sig om bordet, i det selvgenererende hus.

Den klimamæssige og menneskelige belastning ved kontinuerlig vækst

De sidste mange år har vi, i vores samfund snakket meget om vækst. Vi skal holde hjulene i gang og produktionen oppe og vi skal alle sammen arbejde hurtigere og mere effektivt.

Når vi er koblet af, så skal vi tænke anderledes. VI skal tænke hele vejen rundt – Steen Møller, underviser på Byggeri og Bæredygtighed, Brenderup Højskole

Samtidig stiger udgifterne og folk må løbe hurtigere og hurtigere for at få det hele til at køre rundt. Mange efterspørger mere tid med familien og mere tid til fordybelse, imens alle klimaforskere advarer om konsekvenserne af den menneskeskabte globale opvarmning.

Hverken kloden eller menneskene har brug for mere vækst, men derimod fordeling af ressourcer og medmenneskelighed, samarbejde og respekt. Derfor bliver vi nødt til at finde nogle nye måder at organisere os på. Nye måder, hvor civilsamfundet kan tage vare på menneskene og naturen omkring dem. Det betyder at vi som enkeltpersoner skal holde op med at være tilskuer- og i stedet blive aktive deltagere.

Løsningerne og meningstilegnelsen skal jo ikke nødvendigvis komme fra politisk hånd allesammen – hvilket de jo tydeligvis heller ikke gør! Ansvar og indflydelse hænger sammen. Jo mere du tager ansvar – desto mere indflydelse, og omvendt. Med dette hus tager vi ansvar! Hvis vi aldrig forholder os til, hvad der er inde i vores vægge, hvor vores vand og varme kommer fra, hvad vores mad indeholder og hvordan den produceres – så har vi heller ikke ansvarsfølelse, eller indflydelse, på det. I det øjeblik vi tager ansvar for vores liv – kan vi også begynde at få mere indflydelse – og derigennem meningsfuldt rejse spørgsmålet;

Hvad er det vi virkelig vil?

En oplevelse der forandrer

Jeg, Emil, har personligt længe haft et ønske om at leve mere bæredygtigt, men har ikke rigtigt kunnet finde ud af at handle på det. Inden jeg kom på højskole og blev en del af byggeholdet, har jeg ikke beskæftiget mig med byggeri overhovedet. Jeg har aldrig spekuleret særligt meget over den verden af menneskeskabte ting og systemer der omgiver os alle sammen. Jeg har ikke tænkt over hvor vand kommer fra når det kommer ud af hanen, hvad der egentlig sker med alt det vi skyller i toilettet eller hvad der egentlig er inde i en væg og hvordan det produceres. Men nu ser jeg ikke bare en væg når jeg ser på en væg! Nu tænker jeg over om den er isoleret med energikrævende rockwool eller et naturmateriale som træuld. Når jeg skyller ud kan jeg ikke lade være med at tænke over om næringsstofferne i mit tis, ikke kan bruges til planterne i min have og om jeg mon ikke kan bruge regnvand i stedet for drikkevand, til at skylle med. Men jeg har først fået bevidsthed om alle de ting jeg før tog for givet, fordi jeg har fået præsenteret alternativer, arbejdet med nye materialer og tænkt over hvad hverdagsting består af og hvor de kommer fra. Og det gør giver nye handlingsmuligheder, og forandrende tankegang.


Brenderup Højskole ligger i Brenderup, og udbyder i øjeblikket kurset ‘Bæredygtighed og omstilling’ som Emil og Asger skriver om her. Der er stadigvæk få pladser, så skynd dig at meld dig til og lær hvordan vi kan re-tænke vores konventionelle husbyggeri.