Af Marie Jedzini Ogstrup.

Hop op på cyklen

red

Dea Højlund Jacobsen, der er cand.mag. i dansk og musikvidenskab, holder enormt meget af sin jernhest. Sammen med sin kæreste, Chris Pourtney, der er fuldtidcyklist og eventyrer, har de lagt en cykelplan, som mildest talt er inspirerende og vovet. Indlægget er skrevet som en personlig fortælling om, hvordan det at cykle – langt og kort – kan skabe bedre liv, friske tanker og nye oplevelser. 

Jeg er så glad for min cykel

Min cykel er grøn. Jeg har selv bygget den. Når jeg cykler, så cykler jeg ikke bare hen til min veninde på Nørrebro. Jeg cykler også til Lolland, Jylland og Holland. Jeg cykler ikke i 10 minutter, men hele dagen i mange dage. Til februar vil jeg forlade min varme seng og hverdag med WI-FI, job, kaffeaftaler og min familie for at cykle til Kina, Mumbai, Namibia og Quito – og hjem igen.

Jeg er så glad for min cykel, for den er navet, som min tilværelse spinder omkring. På den kan jeg transportere alt, hvad jeg behøver: Mad, telt, tøj, værktøj. Jeg rejser ved min egen kraft, ikke oliens, kapitalismens, krigens. Jeg kan leve for lidt og samtidig lever jeg så rigt, at en dag føles som en uge og en måned som et år. Hver morgen i teltet er en indbydelse til en ukendt dag, hver time byder på nye udsigter, hver dag forundres jeg over mødet med mennesker, hver aften falder jeg i en mættet søvn. På cyklen mærker jeg livet uden filter.

Cykelleg. Cykelliv. Cykellyst.

I Danmark er det at cykle en selvfølge. Jeg har altid cyklet. Alligevel blev min forestillingsevne vredet af led, da jeg mødte Chris, der rejser jorden rundt efter det kontante princip: Han cykler kun. Han kører ikke i bil, tager ikke bussen, toget eller flyveren. Kun over havet er skibe tilladt. Han leger med verdens (u)muligheder, for hvad er alternativet, når grænseovergangen mellem Rusland og Mongoliet er for ’cars only’, når ens venlige vært inviterer på køretur, eller når Storebæltsbroen kun kan krydses i bil eller tog?

Alternativet er en leg, der både er for sjov og for alvor. En udfordring af normer, udholdenhed og fantasi og en åbning af gemte, glemte valg og veje. Det er en legende livsstil, der i kombination med et par klare, blå øjne, vandt mit hjerte og nu leger jeg med. Både mens vi bor her i Danmark, og når vi snart rejser ud igen. Jeg cykler så vidt muligt alle steder hen, og hvis jeg tager toget, bussen eller får et lift i en bil, så bemærker jeg forskellen: selvfølgeligheden, farten, komforten – og at Chris ikke tager med. Med cyklen har jeg fået øje på transportmidlerne, vi benytter, og de begrænsninger, omkostninger, muligheder og valg, de hver især indebærer.

At vælge cyklen

Jeg vælger helst cyklen. Det er valget af det langsomme, det fordrende og det simple: samspillet mellem min krop, mine tanker, vejret, vejen, landskabet, lyset, skiftenes monotoni, det fremmede derude, det nye i det kendte. Jeg provokerer min indlærte effektivitetstrang, fleksibilitetsforpligtelse og higen efter komfort. Jeg kan ikke være fremme om 5 minutter eller en time. Jeg kan ikke besvare din e-mail lige nu. Jeg kan ikke alt. Jeg vil ikke alt. Jeg fryser, træder og træder, bliver varm, sveder, fryser igen. Jeg ser dagens lys skifte. Solen fortryller alt, men det regner på mig. Blæser ind i mit ansigt. Jeg møder mine tankers genstridige, evindelige spind. Jeg bliver tør igen og føler mig fri og tryg i mit telthjem i skoven. Dog er jeg altid inderligt taknemmelig over den fremmedes gæstfrihed. Aldrig har jeg sat pris på et varmt bad, et måltid mad, venlige ansigter og en blød seng som nu.

Jeg er ydmyg underlagt naturen og er afhængig af det menneskelige. Det er sandheden, som jeg cykler ud for at mærke overalt, i andre og i mig selv.

Jeg finder tankernes stilhed. Jeg kommer frem.

At cykle sådan gør mig stærk. I kroppen, i tankerne, i smilet.

At cykle sådan gør mig glad. For at mærke livet og for at være på denne klode sammen med jer.

Det er ganske enkelt.

Vælg cyklen

I Danmark vælger vi allerede til en vis grad cyklen, men jeg mener, vi kan vælge den endnu mere og mere bevidst. Den er bæredygtig som transportmiddel og implicerer værdier, der giver modspil til nogle fremherskende samfundstendenser. På den længere cykeltur vil man uundgåeligt møde sine egne, naturens, verdens og menneskenes grænser og finde måder at overvinde eller acceptere dem.