,

AT VÆRE HJEMLØS ER EN KAFKA-OPLEVELSE

 


Der bliver flere og flere hjemløse i Danmark. I øjeblikket er det usikkert hvor mange der er, og der er dele af den offentlige forvaltning, der hæmmer mulighederne for at forebygge og afværge hjemløshed. Det mener Anders Peter Olsen og Bjarne Ove Nielsen, som sammen driver Vinterherberget, hvor de tilbyder aftensmad og en seng til de ti første hjemløse, der banker på døren. ALTIVISTEN mødte Anders og Bjarne, imens de gjorde klar til endnu en nat på Vinterherberget.


af Jarl Viktor Schultz

I Danmark er der over 6.000 hjemløse. Siden 2009, hvor antallet af hjemløse blev opgjort til 4.998, er tallet ved den seneste måling i 2015 steget til 6.138 hjemløse, hvilket vil sige at der på seks år er kommet 23 % flere mennesker uden tag over hovedet. Det fremgår af rapporten Hjemløshed i Danmark, som SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, opdaterer og udgiver hvert andet år. Den udvikling som rapporten dokumenterer, har naturligt sat pres på de sociale myndigheder, som snublende har forsøgt at følge med. Og måske er de private, borgerdrevne initiativer, der de seneste år er kommet, en reaktion på at kommunerne og staten mangler enten ressourcer eller den fornødne vilje til at håndtere de mange tusinder hjemløse.

// 2009-2015: Fra 4.998 til 6.138, dvs. en stigning på 23 % (kilde: SFI)

// Resultatet af optællingen for 2017 offentliggøres i august

Et af de initiativer der baserer sig på frivillig hjælp, er Vinterherberget, som blev startet for tre vintre siden. Vinterherberget drives af to frivillige, Anders Peter Olsen og Bjarne Ove Nielsen, og er en del af deres fælles projekt, Vendepunktet, som beskæftiger sig med forskellige tilbud til de hjemløse. Udover Vinterherberget, forsøger de i øjeblikket at etablere et 24/7-projekt på grunden hvor Ungdomshuset lå på Jagtvej 69.

Hjemløse overalt i gaderne

Den seneste tid har de dog været beskæftigede med at drive Vinterherberget, der holder til i Apostelkirken på Vesterbro. Anders er 53 år gammel og socialpædagog ved CFD (Center for Døve). Bjarne er lige så gammel, er uddannet psykoterapeut og arbejder blandt andet som mentor for traumatiserede flygtninge for Dansk Flygtningehjælp. De fik sammen idéen til at oprette Vinterherberget for tre år siden: Anders var netop vendt hjem fra Norge, hvor han havde boet i sytten år, og han blev overvældet af, at der pludselig lå hjemløse overalt i gaderne. Bjarne havde samme oplevelse når han gik tur på Vesterbro sammen med sin datter:

”Det blev sværere at forklare den grad af elendighed jeg så, når vi gik ture sammen. Jeg kunne ikke svare min datter på, hvorfor dén mand skulle sove dér,” siger Bjarne.

Udover Anders og Bjarne er der tilknyttet 44 frivillige til Vinterherberget, som står for alt arbejdet. Selve finansieringen kommer i dag fra den statslige satspulje, som går til initiativer der forbedrer vilkårene for udsatte borgere på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Men det første år måtte Anders og Bjarne betale alle udgifterne af egen lomme og supplerede blot med brød der blev doneret af en lokal bager. Efter et års tid fik de bevilget støtte, men det er kun en midlertidig lettelse:

”Hvert år skal vi starte forfra med at søge støtte, og det er overhovedet ikke nogen selvfølge at vi får den. Det er et kæmpe bureakrati man skal igennem. Folk der har prøvet at søge penge fra Socialstyrelsen, kan nikke genkendende til, at det er en udfordring. Det er meget tid der går fra vores private tid, og vi gør det med en usikkerhed på, om vi overhovedet får noget igennem,” siger Anders.

Illegale indvandrere

Vinterherberget holder til i Apostelkirken på Vesterbro, hvor man i årets allerkoldeste dage, fra den 15. november til den 31. marts, serverer aftensmad klokken 22 og udbyder madrasser til nattens ti første gæster – kommunale regler for brandsikkerhed ulovliggør at tage flere. Anders og Bjarne – som de omtaler sig selv – er derfor nødt til at afvise både de hjemløse, der kommer efter de ti første, og alle dem der ikke kan dokumentere gyldig opholdstilladelse. Det skyldes, at kommunen ikke har lovhjemmel til at tage sig af illegale indvandrere, som i stedet skal meldes til Udlændingestyrelsen.

Anders og Bjarne er forpligtede til at føre logbog over hvem der overnatter på herberget, og skal altså i princippet afklare om de overnattende har opholdstilladelse eller ej. Alligevel er der forhold der gør det svært at sige, hvor mange af dem, der banker på Apostelkirkens dør, der er ulovlige indvandrere:

”Der er mange, der ikke snakker sproget særlig godt. Og der er en del, der er stærkt berusede, når de kommer, og så lægger de sig ret hurtigt til at sove. Så vækker vi dem klokken 6 om morgenen til morgenmad, og så skal de være ude igen klokken 7. Der er altså ikke særlig meget tid til at få taget en ordentlig snak med dem,” siger Bjarne.

Anders supplerer:

”Det er ikke så lige til, at regne ud hvor folk kommer fra. En vinter havde vi en fyr. Den første dag vi snakkede med ham var han fra Afghanistan, den næste var han fra Grækenland, den tredje dag var han fra et sted i Rusland – han var, som så mange andre, tydeligvis psykisk syg.”

En grundlæggende mekanisme

Den fornemmelse Anders har af, at mange hjemløse er psykisk syge, er ikke uden hold i virkeligheden: Ifølge SFI har næsten fire ud af fem hjemløse enten et misbrug, en psykisk lidelse, eller begge dele, en såkaldt dobbeltdiagnose. Men imens antallet af veldokumenteret, er årsagsammenhængen imidlertid sværere at belyse.

  • Housing First: At en stabil boligløsning er forudsætningen for at stabilisere livet for hjemløse, misbrugere og psykisk syge (kilde: Socialstyrelsen)

”Folketingspolitikerne taler om hjemløse, som om der er en grundlæggende mekanisme, vi skal finde frem til; en eller anden universel årsag til hjemløshed og et universelt svar på, hvordan vi får de hjemløse tilbage til et normalt liv. Men sådan kan man ikke tale om det. Det er blålys. Man er sit eget menneske med sin egen historie, det gælder for alle mennesker. Vi kan ikke vide, hvad der er vigtigst for den enkelte. Housing First er åbenlyst grundlæggende, men hvad der derefter skal ske, er op til den enkelte,” siger Bjarne.

Nu er det de unge der bliver hjemløse

Anders mener heller ikke, at man ikke kan sige noget generelt om, hvordan man forebygger hjemløshed, og uddyber mystikken:

”Efter psykiatri-reformerne (der blev foretaget mellem 1950’erne og frem til 1993, og som reducerede antallet af senge på de psykiatriske sygehuse, red.), kom der en masse psykisk syge patienter ud og blev hjemløse. Nu er det så de unge, der bliver hjemløse. Hvorfor er det så de unge, det rammer hårdest for tiden? Det er der ikke nogen, der med sikkerhed kan svare på,” udtaler Anders, med reference til det forhold at én ud af tre hjemløse i dag er under 30 år.

  • Kontanthjælpsreformen 2014: Udelukker unge under 30 uden uddannelse fra kontanthjælp.
  • I stedet ydes en såkaldt Uddannelseshjælp, der er på niveau med SU-satsen (kilde: Beskæftigelsesministeriet)

En oplagt årsag til den stigende hjemløshed blandt unge, er de skærpede krav til kontanthjælpsmodtagere; særligt den kontanthjælpsreform der i 2013 blev aftalt mellem SRSF-regeringen og Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Den trådte i kraft i 2014, og udelukker unge under 30 uden uddannelse fra at modtage kontanthjælp. En anden årsag kan være det næsten hermetisk lukkede boligmarked, der især i storbyerne tilbyder meget få boliger med lav husleje for unge uden veletablerede netværk. Anders mener at disse faktorer har spillet en afgørende rolle, men understreger igen, at der ingen vandtæt dokumentation findes for den teori.

Mørketal

Når nu antallet af hjemløse som nævnt er vokset markant de seneste år, kan man spekulere i om det offentlige har kunnet følge med denne udvikling. Det er dog svært at indkredse omfanget af hjemløse, der ikke på fornøden vis bliver taget hånd om, eftersom man kun kan dokumentere, at en person er hjemløs, i det øjeblik han eller hun modtager en eller anden form for støtte fra det offentlige, eller bliver registreret i herbergenes logbøger. Og SFI medgiver at der er et mørketal; en mængde hjemløse der ikke bliver talt med.

Man vover dog at anslå, at kun hver tredje hjemløse borger er tilknyttet en bostøttemedarbejder eller en støttekontaktperson, og at ligeledes kun hver tredje er skrevet op til en boligløsning. Blandt de hjemløse er der imidlertid mange der taler andre sprog end dansk, som også Anders og Bjarne har oplevet, og spørgsmålet er, om hjemløse uden lovlig opholdstilladelse bliver talt med i statistikken. Som udgangspunkt kan man konstatere, at to ud af tre hjemløse mangler fundamental støtte. Bjarne vurderer dog, at kun 10-15 procent af behovet bliver dækket, baseret på hans egne erfaringer. Anders giver ham ret:

”Viljen er der måske, men der er langt fra nok tilbud til at dække behovet.”

Bjarne supplerer:

”Især i kommunalt regi har man en tendens til at underspille problemets omfang. Man bliver først og fremmest nødt til at anerkende, at problemet er større end som så, hvis vi skal komme problemet til livs. Det kan være en ren Kafka-oplevelse for en hjemløs at skulle tage kontakt til kommunen.”

Årsagssammenhængen er ukendt

Det ligger i det hele taget Anders og Bjarne på sinde at understrege, hvor lidt vi ved om hjemløshed. At man endnu ikke kan sige noget præcist om, hvad der forårsager hjemløshed, om hvordan man kan forebygge eller afhjælpe det. Derfor arbejder Anders og Bjarne som nævnt på at etablere et 24/7-tilbud.

”Vi vil gerne komme en årsagssammenhæng nærmere. Når vi kommer tættere på den enkelte hjemløse, kan vi bedre finde ud af hvad grunde er til netop hans hjemløshed. For én ting man kan sige med sikkerhed er, at mere tid sammen med det enkelte menneske, vil lette hans vej tilbage til en normal hverdag. Vi har en idé om at vi skal en landsbyfællesskab, et lille sted, bestående af en containerby, hvor der også er unge studerende, som kan komme til at bo tæt på de hjemløse, og vi skal have læger, og psykologer og sygeplejersker tilknyttet. Så skaber man et tilbud, som er nemmere for den hjemløse at drage nytte af,” siger Bjarne og Anders uddyber idéen:

”Det skal være en integreret del af byen, ikke sådan en lille lukket institution. For det kan også være med til at stigmatisere, og det er lige præcis dét, vi skal væk fra. Det skal være en del af samfundet, for de hjemløse skal jo netop tilbage til samfundet.”

Der er dog også grænser for hvad Anders og Bjarne kan udrette på egen hånd. De har begge krævende jobs ved siden af deres frivillige arbejde og i øjeblikket oplever de det som stejlt op ad bakke at komme igennem bureaukratiet. Det sluger enormt meget tid, forklarer Bjarne:

”Vi har stødt på så mange barrierer undervejs, at vi nogen gange har tænkt på om det egentlig er dét værd. Vi har jo familier begge to, så al den tid vi bruger her, er tid vi ikke kan være sammen med dem.”

“Det kræver tid at dykke ned i historierne”

Dét der alligevel driver Anders og Bjarne til at bruge dage og nætter på at hjælpe de hjemløse, er en dyb medfølelse og en frustration over, at kommunen ikke selv formår at tage sig af dem, der ikke har tag over hovedet. Man gemmer sig bag tallene og overser at hver enkelt hjemløs, om han så har opholdstilladelse eller ej, er sit eget menneske.

”For nylig var jeg ude at gå en tur på Vesterbro. På et tidspunkt kiggede jeg ned i en trappeskakt, og der lå en ung asiat. Han havde taget sin sko af og sat dem pænt ved siden af sig, og så havde han taget et tyndt tæppe over sig. Det var 10 frostgrader om natten i de dage. Men så fik vi ham med hen i herberget. Han siger at han er 21 år, og at han har fået tæsk af sine forældre hjemme i Japan. Så har han set noget om Danmark i en brochure og har puttet sine ting i en plastikpose og er taget hertil,” fortæller Bjarne.

Anders fortsætter:

”Han er faldet ned på jorden fra et andet univers. Han har ingen egenskaber til at klare sig i vores samfund. Men han har også komplet afvist det japanske samfund. Han bliver ædt levende, hvis han ikke kommer et andet sted hen, når vi stopper her på fredag.” Bjarne ser bekymret ud, men trækker så på smilebåndet:

”Vi har også en mand fra Congo. Han siger, at han er politisk flygtning, men han har så mange historier, at vi ikke rigtig ved, hvad vi skal tro. Til gengæld er han den mest velklædte mand, jeg nogensinde har set. Han står op klokken 4 hver morgen for at gøre sig klar.”

Anders ser forskrækket ud:

”Åh, jeg har glemt at tage parfume med til ham, det havde jeg ellers lovet ham!” siger han og griner bekymret.

”Det kræver tid at dykke ned i historierne,” forklarer Bjarne og fortsætter: ”Dén der samtale, der giver os informationerne, dén er der stort set ikke tid til. Men man er nødt til at give relationen tid, så de føler sig trygge, og ikke frygter at vi backstabber dem med en eller anden oplysning, de er kommet til at give os.”

I Danmark er der over 6.000 hjemløse. Fra 15. november til 31. marts har ti af dem, takket være Anders og Bjarne, mulighed for at spise og overnatte i Vinterherberget i Apostelkirken på Vesterbro.