GRØN ER DET NYE SORT!

 

altivisten-facebook

Altivisten har i forbindelse med Copenhagen Fashion Week, sparket grøn modeuge i gang! Fra i dag og de næste to uger frem, vil du her på siden, blive introduceret til modebranchens miljømæssige udfordringer og løsninger. Du vil få indlæg fra forbrugernes synspunkt, tips og tricks til hvordan du kan være bæredygtig med på moden, historier fra designerene, innovative indspark og fortællinger internt fra branchen. Så sæt dig godt til rette og følg med på rejsen, mod en grønnere omstilling. 

I det følgende indlæg forsøger vi med et lille overblik over branchen. Altivistens skribent, Amanda Petersen, har mødt Dansk Mode & Tekstils CSR chef, Pia Odgaard, til en snak om nogle af de problematikker vi ser i modebranchen, men også nogle af de løsninger der eksisterer. Danmark har et kæmpe potentiale for at blive frontløber, når det gælder bæredygtig mode. Der er god lydhørhed, innovative kræfter og en spirende efterspørgsel fra forbrugernes side. Men vi skal handle nu, hvis branchen skal revolutioneres. Og uden at røbe for meget, om dette års sommerkollektion, kan man roligt sige: Grøn er det nye sort.

På jagt efter bæredygtige svar i haute couture land

Jeg har sat Pia i stævne på Dansk Mode & Tekstils hovedkontor i København, en kold mandag. I emnefeltet på den mail, jeg har skrevet til hende, står der: ”Et forkromet overblik af en bæredygtig modebranche”. Men i min research op til interviewet, synes denne opgave lettere umulig at løse. Selv for en garvet person, tænker jeg. Der er nemlig mange tråde at holde styr på, når det kommer til bæredygtig mode. Der er udfordringer og problematikker i storset alle led af værdikæden. Fra produktion til forbrugsvaner, og samtidig er det uklart for forbrugeren, hvad bæredygtigt tøj egentlig er. Jeg tænder min diktafon og overvejer et kort sekund hele den produktionskæde mine egne bukser har været igennem. Bukser jeg nu sidder og drikker kaffe i overfor en dame, der bestemt ved, hvad hun taler om. Jeg starter og håber, at vi sammen kan komme tættere på sagens kerne.

Hvilket miljømæssige udfordringer er der forbundet ved tøjproduktion i dag?

”Når vi taler tøj, har vi syntetiske materialer og naturmaterialer. Tager vi først naturmaterialer, er der jo bomuld, som vi alle elsker og ikke kan undvære” starter Pia Odgaard.

 ”Kigger vi på konventionel bomuldsproduktion, som for alvor blev udviklet efter 2. verdenskrig, skete forædlingen med udgangspunkt i, at man har haft adgang til store mængder af kunstgødning og sprøjtemidler. Det vil sige, at de bomuldstyper vi har i dag, er avlet til at give det nuværende outcome ved hjælp af kemikalier. Man kan simpelthen ikke dyrke dem uden sprøjtemidler og kunstgødning”.

Dette fører videre til en anden problematik forbundet ved dyrkelsen af bomuld, for når den kommer op i storskala, er det ofte en monokultur. Det betyder, at man dyrker på det samme stykke jord sæson efter sæson. Alle jordens nærringstoffer bruges af planten, når den dyrkes første gang. Det efterlader så jorden næringsløs sæsonen efter. Jorden får ikke lov til at restituere og holde balance i sit økosystem, og det gør den sårbar over for sygdomme og skadedyr. Når planten såes igen, er man nødsaget til at sprøjte yderligere for at holde problemerne væk.

Fordi den bomuldsplante, vi kender i dag, har behov for sprøjtemidler, er vi altså havnet i et Catch 22, som Pia Odgaard forklarer. Vi har gjort planten afhængig af sprøjtemidler og kunstgødning, der samtidig gør jorden svag og fordrer flere kemikalier. En ond spiral.

Hvad kan løsningen være, spørger jeg og Pia Odgaard uddyber, at der er flere veje:

“En af løsningerne på problematikken ville selvfølgelig være at begynde at dyrke økologisk, eller at udfase de farligste sprøjtemidler og sørge for at dyrke i vekseldrift (dyrke forskellige afgrøder kombineret med braklægning, red.), så man kan holde balance i jordens eget økosystem” 

En komplet omlægning af bomuldsproduktionen fra konventionel til økologisk, kræver dog meget, og det er altid svært at være ’first movers’ i en hårdt presset branche, hvor sommertøjet skal ligge i butikkerne allerede i April. Men der er håb forude, fortæller Pia, for man er begyndt at se initiativer som for eksempel ‘Better Cotton Initiative’. Her går brands, NGO’er og landbrugseksperter sammen for at minimere antallet af sprøjtemidler og lægge om til mere bæredygtige gødningsformer, som fx naturgødning.

Pangfarver har en pris

Råvaren er altså én ting. Den efterfølgende bearbejdelse af bomulden er en anden og også her, ser vi problematikker. Der bruges der både meget vand og mange kemikalier, når bomulden skal farves og væves til den T-shirt, vi kender fra butikken. Bomulden skal for eksempel bleges inden den farves, så producenten er sikker på, at farven bliver i stoffet. Alle de kemikalier er, hvis der ikke tages de rette miljøforanstaltninger, for det første skadelige for miljøet, men det være usundt for forbrugeren, der ifører sig tøj, der er fyldt med restkemikalier. Pia Odgaard fortæller, til min store forfærdelse, et eksempel på, hvor galt det kan være:

“Der vil altid i tøjet være en rest af de kemikalier producenterne burger i produktionen. En undersøgelse viste, at op til 10 % af vægten på en T-shirt var kemikalier”

Hun understreger, at dette bare er i en hvid T-shirt. Vi sidder lidt og kigger, og jeg overvejer hvor mange gange, jeg bare er hoppet direkte i tøj, jeg knap nok har hevet mærket af.

Tiden er mode(n) til politiske initiativer

Men modebranchen er begyndt at røre på sig, og forbrugerne følger trop. Kæmpe butikskæder som H&M, der står for store dele af tøjproduktionen, er begyndt at se behovet og efterspørgselen for mere bæredygtigt tøj, og det er positivt. H&M har således sat standarder for, hvor meget af deres tøj der skal være økologisk produceret. Det tal lader man så stige lidt år for år. Det giver inspiration og incitament for andre tøjmærker til – også – at skifte over til mere bæredygtig produktion. I Danmark bliver der også lagt vægt på bæredygtighed på designskolerne, hvor dét at tænke bæredygtigt gennemsyrer hele designgrundlaget. Mange små nystartede brands har set, hvordan det faktisk kan være en konkurrencemæssig fordel at satse på bæredygtighed.

Danmark har alle dage været kendt som en grøn nation internationalt. Vi var det første land, der etablerede et miljøministerium og vi er kendt for vores økologi, vindmøller og cykler. Dertil, er vi et forholdsvist homogent samfund, der gør fælles handling mulig og overskuelig. Vi har derfor et kæmpe potentiale, mener Pia Odgaard. Hun understreger, at vi skal handle nu, hvor tiden er moden til det.

“Danmark er kendt for, at vi går op i vores miljø. Danmark har et ’grønt brand’, men vi er lige ved at miste momentum, så vi skal være hurtige, hvis vi skal nå at have fat i den grønne førertrøje i modebranchen. Det kan lade sig gøre, og vi ved hvad der skal til, så nu skal vi bare have politikerne med om bord. Vi inviterer derfor til, et tættere samarbejde, så vi kan få udnyttet det kæmpe potentiale”

For at få en grønnere og mere bæredygtig modebranche har vi brug for en politisk ’saltvandsindsprøjtning’. Vi har brug for nogle politiske initiativer a la dem vi har set tidligere i forhold til energisektoren og i forhold til økologi på landbrug- og fødevare området.

I en verden af overflod med et dankort i pendulfart

Kigger vi på tøjproduktionen, er der altså miljømæssige udfordringer forbundet med sprøjtekemikalier, vandforbrug og bearbejdelsen af stofferne. Men hvad nu hvis vi kigger på sidste led i værdikæden; forbrugeren? Hvad kan vi så gøre der?

”Den største miljømæssige problematik forbundet med vores forbrugsvaner er overforbrug (…) Januarudsalg, Black Friday, jubilæumstilbud og fødselsdag – alle disse udsalg er med til at lave ‘race to the bottom’. Hvis vi er vant til, at kunne få tøjet til halv pris, er der ingen der vil betale fuld pris”.

Der er alt for mange produkter på markedet. Udbuddet er større end efterspørgslen og det presser priserne dramatisk i bund. Vi, som forbrugere, har ikke længere samme værdsættelse af vores tøj. Vi laver en masse fejlkøb, fordi pyt, tøjet er jo billigt. Når vi står i butikken tænker vi ikke over, om vi faktisk har brug for tøjet. Vi køber det bare, og så ryger det lige hjem i skabet. Senere i skraldespanden. Nogle gange, og heldigvis, til genbrug. Pia Odgaard forklarer, at vi ikke længere værdsætter tøjet tilstrækkeligt.

”Der er behov for, at vi kommer tilbage til en højere værdsættelse af tøj. Tøjpriserne er faldet i løbet af de sidste 35 år og afspejler ikke de faktiske reelle omkostninger, hvad angår miljø, ressourceforbrug eller sociale forhold i leverandørlandene. Jeg burde jo egentlig ikke sige det, for min branche lever af at sælge tøj, og jeg vil jo helst ikke save den gren over, vi selv sidder på. Men hvis vi gerne vil sikre en bæredygtig fremtid, er der brug for at vi som forbrugere re-tænker vores tøjforbrug og at vi efterspørger ansvarligt produceret tøj. Tøj, som er produceret under bæredygtige forhold, som er produceret under rimelige arbejdsvilkår og hvor der er taget hensyn til ressourceforbrug og miljø”

Hvis vores tøj koster lidt mere, og holder længere, er der også en chance for, at vi tænker os om en ekstra gang, før vi svinger dankortet. Pia forsætter.

”Desuden må vi begynde at gå efter bedre kvalitet og længere holdbarhed. Det betyder, at tøjet vil blive markant dyrere, men den højere og mere fair fordelte pris vil forhåbentlig også påvirke vores forhold til tøjet, så vi passer bedre på det. Folk skal ikke stoppe med at købe tøj, det skal bare ske med mere omtanke og vi bliver nødt til at vende os til højere priser.”

Mere luft, mindre vask

Som en sidste problematik ved vores forbrugsvaner kommer det også, at vi i dag ikke er så gode til at reparere vores tøj eller passe på det. Er der kommet et lille hul i blusen, eller er sømmen skredet, er vi for hurtige til at smide det ud. Vi vasker også vores tøj rigtig ofte, fordi det er blevet så nemt. Alle har adgang til en vaskemaskine, og vores tøj har nærmest fået en automatisk cyklus: Ud af skabet, på én enkelt gang og over i vasketøjskurven. For det første, bruger det mange vandressourcer at vaske så meget, men der skylles også en masse kemikalier, i form af tøjsæbe og plasticfibre fra tøjet, lige ud i verdenshavene og grundvandet. Faktisk har meget tøj, især uld og cowboybukser, bedst af blot, at blive luftet.

Hvad kan du selv gøre?

Sidder du tilbage, helt skræmt og tænker “jamen, hvad kan jeg gøre?”, så forstår jeg det godt. Som forbruger kan det nemlig stadigvæk være lidt af en jungle, at finde ud af, hvad man faktisk kan gøre. Som mange andre brancher er modebranchen bygget op om udbud og efterspørgsel. Hvis vi som forbrugere begynder at efterspørge bæredygtigt tøj, så produceres det også. Når man køber et stykke tøj, kan man kigge efter Blomsten, Svanen elller GOTS mærket i sin T-shirt, der indikerer, at produktionen er foregået med bæredygtig omtanke, med hensyn til økologi, forbrug af kemikalier, arbejdsforhold, spildevandshåndtering og så videre. Man kan også begynde at overveje sine forbrugsvaner. I stedet for at købe tre T-shirts til 100 kr., kunne man i stedet købe én til 200 kr., hvor produktionen har været mere fair, kvaliteten er højere og gør, at T-shirten holder længere.

 

Hos Altivisten opfordrer vi til, at du går ud og køber dit første stykke bæredygtige tøj. Om det er økologi, mærket med svanen, genbrug eller hjemmelavet er op til dig. Del det med os på Instagram ved at tagge os og hashtagge #jeghandler. Vi glæder os til at se det! God modeuge!