,

GODE, VELMENENDE 1. MAJ-TALER ER IKKE NOK

 


I anledning af 1. maj skriver Uffe Elbæk, politisk leder for Alternativet om, hvordan vi kan skabe langt mere demokratiske, meningsfulde og produktive virksomheder, organisationer og institutioner. Hvis meningsfulde og produktive jobs skal blive en realitet, skal vi have modet til at se udfordringerne lige i øjnene og handle derefter


af Uffe Elbæk

Når Alternativet har spurgt, om vi må deltage i 1. maj-arrangementet i Fælledparken i København, har vi fået nej. Hvert år med nye begrundelser. Så nu er vi holdt op med at spørge – til gengæld er vi glade for at deltage til arrangementet i Aarhus. For vi synes, at vi har noget at byde på, når det kommer til et solidarisk arbejdsmarked og dets fremtid. Både i dag og resten af året – og også i andre dele af landet end i Smilets By.

En af de ting vi har at byde på, er vores forslag om en 30 timers arbejdsuge, som vi satte højt på den politiske dagsorden for et par år siden, og som siden har inspireret andre. Både virksomheder, der eksperimenterer med forslaget og 3F Ungdom, der bakker op om det – tak for det.

Forslaget er et opgør med den på Christiansborg dominerende forestilling om, at vi nærmest kun kan løse de åbenlyse udfordringer, vi står med som samfund, ved at presse folk til at blive længere tid på arbejdsmarkedet og ved at gøre det så surt som muligt at være uden arbejde.

I Alternativet tror vi på, at der er et, ja, alternativ. Et attraktivt alternativ.

Fra pres til gode arbejdsliv

Derfor har vi i tillæg til forslaget om en 30 timers arbejdsuge fra Alternativets side foreslået kontanthjælp uden modkrav (fordi vi tror på tillid frem for kontrol og erfaringerne fra eksempelvis Kalundborg er så gode), eksperimenter med borgerløn (som man forsøger sig med i forskellig form i Finland, Holland, England og Canada og som var et af de store emner til World Economic Forum i Davos tidligere på året) og foreslået millioner afsat til afbureaukratisering, så vi kan gøre op med den kvælende kontrol og mistillid, der er sænket ned over den offentlige sektor. 

Det er alle forslag, der tager afsæt i de grundlæggende problemer. For vores børn, der oplever fraværende forældre, for alle de, der er gået ned med stress eller kender en der er, for de pensionerede, der sjældent ser deres fortravlede familie, for alle de, der har svært ved at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen og for alle de, der ønsker at være en del af et forpligtende arbejdsfællesskab, men som af den ene eller anden grund ikke er det.

Så jeg håber, at fagforeningerne og talerne til de mange forskellige 1. maj-arrangementer bruger lejligheden i dag til at sætte en ny progressiv og frigørende dagsorden. En dagsorden, som matcher de udfordringer, vi står over for på grund af globaliseringen og teknologiudviklingen, som betyder, at en meget stor del af de danske job – over 800.000 job, vi kender i dag – er i fare for at forsvinde på grund af automatisering inden for et par årtier, eller at 65 procent af de børn, der i dag går i skole, vil uddanne sig til job, der endnu ikke findes.

Derfor tror jeg ikke, at de mange gode, velmenende taler på 1. maj er nok; vi skal diskutere fremtidens arbejdsmarked og samfundets indretning hver eneste uge.

Med så dramatiske omvæltninger i sigte og med en så voldsom revolution af det arbejdsmarked, som vi kender i dag i vente, er der brug for både en pæn portion mod, risikovillighed og lyst til at eksperimentere. Fra mine kolleger på Christiansborg, fra medier og tænketanke, fra virksomheder og uddannelsesinstitutioner og fra fagbevægelsen. Nye ideer. Løsninger, vi ikke før turde overveje. Samarbejder, vi ikke før havde set for os. Nye måder at indrette os på, som ikke før gav mening.

Derfor tror jeg ikke, at de mange gode, velmenende talerne på 1. maj er nok; vi skal diskutere fremtidens arbejdsmarked og samfundets indretning hver eneste uge. Men det kræver en særlig vedvarende indsats fra de progressive folk i fagbevægelserne, hvis stemme jeg gerne vil høre i mange flere sammenhænge end i dag. For vi ved jo, at lande med stærke uafhængige fagbevægelser, ofte også er de mest demokratiske lande og lande med høj velfærd.

Skab meningsfulde job

Det er åbenlyst, at den måde, vi indretter vores samfund og arbejdsmarked på, har enorm indflydelse på, hvordan vi lever vores liv og hvordan vores liv bliver. Det gode arbejdsliv og det gode familieliv hænger uløseligt sammen. Derfor er jeg glad for, at jeg i den seneste tid har haft fornøjelsen af at høre erfaringer fra en stribe ældre, der har forladt arbejdsmarkedet og ser tilbage på, hvordan det påvirkede deres liv.

De fortæller, at der overordnet er tre ting, der har givet dem gode arbejdsliv: Det drejer sig om kompetent ledelse, godt kollegaskab og følelsen af at have et arbejde, der er meningsfuldt og som leverer værdi for andre. Selvfølgelig – så hvordan sikrer vi det? Ikke med flere regnearksøvelser.

Samtidig fortæller de, at de har savnet, at alle deres kompetencer er blevet udnyttet og at de steder, de har arbejdet, ikke har haft blik for, hvordan man skaber de rammer, der netop sikrer, at de i deres jobudfoldelse lever op til deres fulde potentiale. Sikke et spild. Det kan vi gøre bedre.

Og så siger de – no surprise – at den omfattende registrering og kontrol, som er skyllet ind over særligt den offentlige sektor som et led i djøfiseringen, har tømt deres arbejde for mening, hvilket har betydet, at ikke mange af dem savner deres arbejdsliv, når pensionstilværelsen begynder. Ikke at deres arbejdsliv har været dårligt eller uden glæde, men de har alligevel hurtigt fundet en ny glæde i pensionstilværelsen. 

Sådan skal det måske være. Men det ændrer ikke på, at vi skal gøre det bedre og skabe bedre forhold for de, der stadig er på arbejdsmarkedet. Det kunne være øremærket barsel, timebanksmodeller eller fleksible arbejdstider.

I Alternativet er vi i gang med et stort samfundsprojekt, som vil være vores bidrag til at få gang i diskussionen om blandt andet fremtidens arbejdsmarked. Der er jo masser af viden tilgængeligt og der er masser af eksperimenter, både ude og herhjemme, som vi kan lære af. Der er masser af gode, progressive folk, der tænker tanker, som vi kan inspireres af. De erfaringer og ideer skal samles.

Det kalder på en grundig, nysgerrig og vedvarende diskussion, som allerede er i gang, men som skal opprioriteres – hele året. 

Så for mig at se er det sidst1. majtalerne skal handle om at bevare, men derimod om at forny, forandre og forbedre. Vi skal – kort sagt – være dybt optaget af, hvordan vi kan skabe langt mere demokratiske, meningsfulde og produktivt virksomheder, organisationer og institutioner. Fordi det er sådan, vi kan sikre, at den enkelte har mulighed for at udfolde sit livstalent på højeste meningsfulde niveau. Hele livet. Og ikke bare den 1. maj.


Uffe Elbæk er politisk leder for Alternativet