,

GÅ NED I TID


For knap et år siden sagde jeg mit fuldtidsjob op. Beslutningen var en konsekvens af flere ting, jeg savnede i mit liv. Som politisk journalist på Christiansborg havde jeg langt mellem samtaler, der ikke hvilede på skjulte motiver og strategisk positionering, og jeg følte sjældent, at jeg bidrog til at gøre demokratiet sundere. Jeg følte heller ikke, jeg gjorde en reel forskel, var med til at forbedre verden eller at jeg udfoldede alle mine talenter og evner.

 

Når jeg kom hjem, var jeg træt. Når weekenden kom, havde jeg ofte ikke overskud til at tage initiativ eller sætte projekter i gang. Der gik lang tid mellem at jeg udfordrede mig selv, lærte nye ting, og der var sjældent overskud til at være nysgerrig på min omverden.

Uden femårsplaner og karrieremål

Jeg havde ikke en plan for hvad der skulle ske, da jeg sagde op. Ingen fine femårsplaner med den snorlige vej til nye karrieremål. Ingen forhåndsaftaler eller storstilede planer for fluks at finde et nyt job via mit netværk på aviser og mediearbejdspladser.

Jeg arbejdede som freelancer i en periode og nød selvstændigheden ved at kunne vælge og vrage mellem opgaverne. Efter kort tid fik jeg også mod på, at udleve en drøm om at komme til at undervise. I første omgang som vikar, men efter kort tid blev jeg tilbudt først et deltidsvikariat og siden en projektansættelse på deltid i Københavns Ungdomsskole. Derfor har jeg siden april arbejdet mellem 26 og 30 timer om ugen.

Det har været den allerbedste beslutning, når jeg kigger tilbage på det sidste år i mit liv. Med plads til en ugentlig fridag har jeg fået en frihed, jeg slet ikke havde forudset glæderne ved.

En ugentlig fridag giver tid og plads

Jeg har fået mærkbart større arbejdslyst, færre sygedage og bedre humør på jobbet. Også derhjemme har jeg mærket en stor forskel. Jeg har fået bedre overskud til fodboldtræningen og volleyball. Jeg har fået tid til at vaske vinduerne oftere, at lave min egen appelsinmarmelade, at begynde at spille klarinet, og mine weekender bruger jeg ikke længere på at sove ud, men til at prioritere mine venner eller bakse med gør-det-selv-projekter i lejligheden med min kæreste.

Min ugentlige fridag bruger jeg ikke nødvendigvis konstruktivt. Der har helt afgjort været både halve og hele formiddage i nattøj, med et fodboldspil på min Playstation eller en bog i sengen. Men der har også været god tid til, at lave freelancejournalistik, hjælpe venner med at flytte, ordne vasketøj og nogle af de andre praktiske opgaver, der kan stresse i en almindelig hverdag.

Og sidst men absolut ikke mindst, har min mindre hektiske hverdag givet mig mod på, at engagere mig frivilligt i Røde Kors og politisk i Alternativet. Det har givet mig stor livskvalitet.

Nedsat arbejdstid er ikke så fjernt igen

Jeg har haft flere muligheder for at komme op på fuld tid igen, men de ekstra penge, jeg kan tjene ved det, står overhovedet ikke mål med det velvære og overskud, jeg har fået ud af at have en fast ugentlig fridag.

Når jeg kigger ud i verden omkring mig, kan jeg se, at de gode erfaringer med nedsat arbejdstid står i kø. Og fra flere sider i det politiske landskab er der opbakning til at arbejde for, at vi arbejder kortere tid.

Naturligvis skal man være forsigtig med at spå om, præcis hvor stor positiv effekt det vil have for beskæftigelsen, sygefraværet, effektiviteten og arbejdsglæden, men jeg kan konstatere, at det har gjort en kæmpe forskel i mit liv. Når jeg taler med mine venner, hvoraf mange arbejder på store dagblade og mediehuse, i ministerier og kommuner og i fagforeninger og politiske partier, mærker jeg en tydelig misundelse på min mulighed for at have tid til mig selv, tid til tanker, tid til overs.

Jeg plejer at svare dem, at det ikke er en fjern utopi. For de fleste lønmodtagere ligger en 30-timers arbejdsuge kun en samtale med chefen ude i fremtiden. Sværere behøver det ikke at være. Der er ingen grund til at vente på, at politikerne går forrest, man kan sagtens selv tage det første skridt. Og i løbet af det sidste år har jeg ikke oplevet andet end gode grunde til, at gøre netop det.