, ,

FREMTIDENS LØSNINGER: BORGERLØN

Illustration: Emilie Lucia Lumholt Stahlschmidt

 


Fremtidens løsninger er en artikelserie, hvori Altivisten undersøger mulige løsninger på fremtidens problemer. Her er tredje artikel i serien, som vil undersøge borgerløn som en løsning på nogle af nutidens arbejdsmarkeds udfordringer – herunder prekariatets.


 

I sidste uge lærte vi, i denne serie om fremtidens løsninger, om prekariatet. Igennem et interview med Peter Simonsen, professor i litteratur, undersøgte artiklen, hvordan vi kan få indsigt i den nyankommne samfundsklasse, prekariatet, som defineret af den britiske sociolog Guy Standing. Litteraturen kan også hjælpe os til at forstå de udfordringer, som denne klasse står overfor. Denne artikel tager udgangspunkt i, hvordan netop denne samfundsgruppe og dens problemer kan håndteres og løses. Derfor har jeg læst netop Guy Standings nye bog Basic Income: And How We Can Make It Happen (2017), der dykker ned i fænomenet borgerløn, som han selv ser som det optimale behandlingsmiddel på sin samfundsdiagnose: prekariatet.

 

Hvad er borgerløn?

Standing sporer en art af borgerløn hele vejen tilbage til det gamle Athen i 461 f.v.t., hvor Efialtes, efterfulgt af Perikles der viderebragte hans idé, indførte en betaling til de athenere, som udførte bestemte dele af deres pligter som borgere. Tanken om borgerløn tages igen op i middelalderen omkring 1217, hvor der i et konstitutionelt skrift (”Charter of the Forest”) garanteres adgang til livsfornødenheder i en betydningsfuld skov i England på daværende tidspunkt. Pointen var her, at alle skulle have ret til det basale for at kunne sikre overlevelsen. Nogle hundrede år efter tegner Thomas More et billede af et samfund med borgerløn kaldet ”Utopia” i 1516, hvilket ofte ses som den første beskrivelse af borgerløn. Mores tanke var, at en udbetaling til udsatte borgere bedre kunne forebygge kriminalitet som alternativ til de mange forfærdelige straffemetoder, da de dermed ikke behøvede at bekymre sig om at sikre deres egen eksistens.

Mange indflydelsesrige tænkere som Thomas Paine, Montesqieu og Erich Fromm har sidenhen beskrevet idéen bag borgerløn. I denne artikel tager jeg dog udgangspunkt i Guy Standing, som definerer borgerløn som ”a modest amount of money paid unconditionally to individuals on a regular basis”, hvilket han også kalder UBI (”Universal Basic Income”). Heri ligger der nogle nøgleord, han beskriver nærmere i sin bog, som, jeg synes, giver et godt billede af borgerløn. De er som følger: basic, universal, paid to individuals, unconditionally og regular.

Basic: borgerlønnen skal dække de basale behov og altså give en tryghed.
Universal: borgerlønnen skal udbetales til alle beboere i det givne samfund.
Paid to individuals: borgerlønnen skal udbetales på lige fod til alle individer og skal dermed ikke variere efter personens civile status, familiestørrelse eller andet.
Unconditionally: borgerlønnen skal udbetales ubetinget af: 1. modtagerens indkomst, 2. hvordan modtageren bruger pengene, og 3. om modtageren er i job eller andre adfærdsmæssige betingelser.
Regular: borgerlønnen skal udbetales regelmæssigt – eksempelvis hver måned og kan ikke tilbagetrækkes.

 

Den prekære situation

Som en del af sin samfundsdiagnose slår Guy Standing ned på den voksende usikkerhed på arbejdsmarkedet, hvor et stigende antal mennesker hopper ufrivilligt ind og ud af job. Denne usikkerhed har givet Standing anledning til at navngive denne gruppe mennesker prekariatet – afledt af ordet prekær (samme betydningssammenhæng eksisterer på engelsk, som beskrevet i forrige artikel).

Mange steder findes et socialt sikkerhedsnet, der kan hjælpe dem uden for arbejdsmarkedet til fortsat at være sikret en indkomst og altså et levegrundlag. Dette synes måske at være tilstrækkeligt, men her er Standing uenig, da sådanne indkomster ”themselves are zones of uncertainty, as shown by extensive disentitlement, low take-up rates, and the associated stigma that deters people from applying for benefits to which they are entitled”. Ydelser som kontanthjælp er altså ikke tilfredsstillende, bl.a. eftersom ikke alle, som har ret til dem, får dem, og at de ofte medfører en stigmatisering, som gør ydelsen mindre effektiv. Herudover kræver udbetalinger af sådanne offentlige ydelser en høj grad af bureaukrati f.eks. i form af opfølgning på, hvorvidt den enkelte har ret til ydelsen eller ej. Derudover er beløbet ofte afhængigt af modtagerens eller modtagerens families indkomst – i modsætning til borgerløn som udbetales unconditionally (ubetinget af modtagerens indkomst).

Prekariatets usikkerhed er voksende i takt med, at mange job står til at blive digitaliseret. Dette medfører bl.a. et krav om højere grad af fleksibilitet fra arbejdstagerens side, hvilket endvidere betyder højere risiko for færre arbejdstimer, fyringer eller lavere løn. Heroveni betyder de omfattende krav til og opfølgninger på ydelsesmodtagernes situation også en intensivering af det prekære, da man som borger føler sig yderligere usikker på sin ydelse.

 

Usikkerheden kan modarbejdes

Som nævnt i denne series forrige artikel kræver Standing solidaritet og bedre vilkår for prekariatet. Derfor mener han f.eks., at forbund bør oprettes, hvor den nødvendige alliance og indbyrdes forståelse i prekariatet kan skabes – en forståelse der også kan opnås igennem litteraturen.

En anden måde at skabe bedre vilkår for prekariatet – og alle andre – er ved at indføre borgerløn. Ved at afskaffe andre ydelser og give borgere økonomisk sikkerhed ved hjælp af borgerløn, kan det betale eksempelvis betale sig for freelancere at tage jobs med begrænsede fremtidsudsigter, da de har et sikkert udgangspunkt.

Prekariatet er nødsaget til at bruge meget tid på at forbedre deres muligheder for at komme i arbejde f.eks. gennem bunker af ansøgningsprocesser, frivilligt arbejde, aktivering, kurser mm., og det er alt sammen ulønnet arbejde. Andet ulønnet arbejde er tidskrævende beskæftigelser som at tage sig af sin familie, politisk engagement og frivillighed i diverse organisationer. Her ser Standing det naturligt og nødvendigt, at borgeren skal have udbetalt en sum for at kunne have overskuddet til at varetage netop alle disse opgaver og projekter ordentligt. Disse opgaver og projekter fortjener desuden i sig selv at blive lønnet, selvom borgernes navne ikke fremgår på diverse lønningslister.

 

Borgerløn som en del af fremtiden?

Guy Standing har tegnet et billede af et nyt og tiltagende problem i mange samfund, nemlig prekariatet. Med prekariatet kommer en høj grad af usikkerhed og for at kunne håndtere denne nye klasse, foreslår Standing at indføre en ubetinget udbetaling til alle borgere i form af borgerløn.

Borgerløn kan skabe en sikkert grundlag for dem, der har en usikker fremtid på arbejdsmarkedet. Dette problem er vigtigt at tage hånd om, eftersom vi kan forstå på Standings samfundsdiagnose, at der vil komme flere og flere af netop disse mennesker i en prekær situation. Derudover vil der, som følge af dette og som det ellers er naturligt, være en stor andel af arbejdet for borgeren, som ikke er lønnet, jævnfør familievaretagelse og evt. frivilligt arbejde. For at sikre borgernes aktive liv indenfor og udenfor det lønnede arbejde, kan borgerløn meget vel være en nødvendighed.

 

Første artikel i Altivistens serie Fremtidens Løsninger finder du her.

Anden artikel i Altivistens serie Fremtidens Løsninger finder du her


Denne artikel berører langt fra alt, hvad Guy Standings bog indeholder. Køb bogen, Basic Income: And How We Can Make It Happen, af Guy Standing (2017) her for at læse mere om borgerløn.