,

Fakta, løgn og alt det indimellem


Lad mig lige starte med at slå én ting fast: I min verden er sandhed og fakta IKKE det samme!

Sandhed skabes ud fra det synspunkt, du selv har – f.eks. om det er et 6-tal eller et 9-tal, du ser, afhænger af, hvorfra du ser tallet.
Gud findes helt sikkert, ufoer er virkelige osv. Det er overbevisninger, og dette kan man tolke som sandhed.
Fakta er uomtvistelig, faktuel data. 1 + 2 = 3. Det er fakta.

Af Ulrik Bogetoft Ærenlund
Jeg har skrevet en bog, der hedder Den Sandfærdige Løgnehistorie. En underholdende bog, der skal skabe læselyst for større drenge i folkeskolen og udfordre dem på faktatjekningsfronten. Tro ikke på alt, hvad du læser, tjek selv fakta, ellers bliver du med stor sandsynlighed snydt. Bogen er lavet så snedigt, at hvis det lyder alt for utroligt, så er det ofte sandt, mens der er mange sandsynlige ting, der ret faktisk er det pure opspind. Ja, jeg er lidt led, jeg ved det godt.
Som voksne tror vi, at vi er klogere end børn. Vi ved en masse om, hvordan tingene hænger sammen. Vi er jo voksne. Vi kan skelne imellem løgn og latin, som man siger. Men kan vi? Eller tror vi bare på det, vi får fortalt? Hvor mange tjekker rent faktisk den information, som vi får i nyhedsudsendelserne? Meget få. De fleste af os antager, at det er korrekt, det nyhederne fortæller os.
Journalister, forfattere, bloggere, TV og dagblade formidler, i større eller mindre grad, ud fra deres eget verdensbillede, økonomiske- eller nationale interesser. Så der er ofte tale om “justeret fakta” eller personlige tolkninger, selvom de forsøger at være upartiske. Fakta kommer fra forskere, dataanalytikere og andet godtfolk. Men de er bare så ufattelig kedelige at høre på, at vi har brug for at få det “spicet” op af f.eks. journalister eller reklamefolk, og det er her at forplumringen opstår.
Det er dog småting i forhold til politikere. Politikere tager det til et helt andet niveau. Her er fakta et langt mere flydende begreb. Et af de bedste eksempler på dette var, da talskvinden for Donald Trump (Kellyanne Conway) måtte bruge formuleringen “Alternativ fakta”, for at undgå en direkte indrømmelse af, at Trumpadministrationen havde dummet sig… igen.
Og det kan vi måske godt grine af, men medierne har alle dage været fyldt med “alternativ fakta”. I gamle dage hed det bare propaganda. En ensidig formidling af information, der er tilpasset ens egen agenda, og som ofte undlader vigtig information, så man selv fremstår i et bedre, og mere troværdigt, lys.
Således kan sandhed variere MEGET fra land til land. Jeg har f.eks. set meget tysk TV, og her er omtalen af f.eks. Europaparlamentet, landbrugsforurening eller sunde fødevarer meget mindre kritisk, og når der er kritik, så er det i væsentligt blødere vendinger end det er i danske medier.
Generelt tror folk, hvad landsdækkende medierne fortæller dem. Se bare forskellen på verdensopfattelsen, eksempelvis set det kapitalistiske Sydkorea og det kommunistiske Nordkoreas sider. Men du behøver faktisk ikke tage længere væk, end Danmark og Sverige. Prøv at snakke om, hvordan en korrekt klasseundervisning i folkeskolen skal foregå, med en fra henholdsvis Malmø, og en fra Nakskov. Der er ekstrem stor forskel, selvom de faktisk kun bor to hundrede kilometer fra hinanden.

Hvad ved DU egentlig?

Jeg er 44 år gammel og mine børn vokser op i et samfund, hvor mængden af information er steget med 750%, i forhold til min egen barndom i slutningen af 70’erne. Jeg var barn under Den Kolde Krig, hvor der i dén grad var propaganda.
SANDHEDEN ANNO 1981: Alle russerne er onde, alt fra Amerika er godt, du kan roligt drikke af haveslangen, rygning er mega sejt, og Round-Up kommer ALDRIG ned til grundvandet.
Så skal vi ikke lige endnu engang blive enige om, at fakta og sandhed ikke er det samme?
Da jeg var barn, søgte vi viden på biblioteket, i aviserne og fra Danmarks Radio.
Her, 44 år senere, kan man godt se, at det nok ikke var fakta det hele, men ofte mere en samfundsopfattelse. I dag er det noget mere komplekst.
Informationssøgning er nemmere end nogensinde før, men samtidig er det blevet til en, næsten uigennemtrængelig, jungle med mange usynlige faldgruber. Se bare TV-programmer som f.eks. Detektor på DR2. De forsøger at skille sovs og kartofler, så man kan se, hvad det egentligt er for en tallerken, vi spiser af. Men er de kritiske journalister og faktajægerne ved at uddø? Måske.
Mængden af folk, der vil fortælle dig sandheden, er mangedoblet og det har ikke forbedret fakta-faktoren. Af finde ægte fakta er blevet meget svært, og fremover bliver det nok endnu sværere. Du kender det nok under betegnelsen “Fake News”. Folk, der formidler egne informationer, forklædt som fakta, og via den information de fortæller, vil have dig til at tage ”dine egne logiske beslutninger”, som dermed går i en bestemt retning. Eller sagt på en anden måde: Du tager beslutninger baseret på løgn.
Og du er ikke den første:
Vi går i krig mod Irak, da de har masseødelæggelsesvåben!
Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet!
Ej skat, du har sådan en smuk håndskrift. Kan du ikke skive alle julekortene?
Min søn er 13 år, og lige som rigtig mange andre på hans alder så har han svært ved at skelne mellem fakta og fiktion. Den anden dag så han noget på YouTube, med en ung amerikansk YouTube“stjerne”, der sad og fortalte, at universet er 1 million kvadratkilometer stort. Tingene blev præsenteret som fakta, med fin grafik og data, og som min søn sagde: “Hvorfor skulle han gøre så meget ud af det, hvis det bare er løgn?”  Og knægten har jo en god point.
Og inden du siger: Ja, men han er jo også bare en halvdum teenager, så stop dig selv og tjek det her:
Jeg kom, for lidt siden, med den påstand, at mængden af information er steget med 750% siden slutningen af 70’erne. Tog du det for gode varer? Tjek selv, om det er korrekt eller bare noget, jeg har fundet på. Se, om du kan finde noget bevis eller modbevis for den påstand.
Ofte bliver journalistiske artikler til sandhed, når bare der er nok personer, der gengiver eller deler det på sociale medier, uden at stille spørgsmålstegn ved indholdet. Hjernen opfatter det som sandhed, hvis informationen passer ind i ens egen grundopfattelse og virker troværdig, men det gør den ikke til fakta.

Så brug dog din sunde fornuft!

Min morfar sagde engang: “Hvis det ligner en lort og lugter af lort, så behøver du ikke at teste, om den også smager af lort, for det gør den nok.”
Vi, forældre, bør i samarbejde med uddannelsessystemet, lære ungerne at bruge hovedet. Ikke bare god opførsel, respekt for hinanden, matematik og kommaregler, men lære dem at bruge deres sunde fornuft. Vær kritisk over for det, de hører, læser og ser og tjek om det rent faktisk er korrekt.
Mange unge har en vrangforestilling om, hvordan de bør se ud. De spejler sig i modelbilleder, der er stærkt manipuleret. Selv reportagebilleder bliver manipuleret og dermed er virkelighedsopfattelsen under voldsom beskydning. Vi sluger “dokumentarudsendelser” som f.eks. I Hus til Halsen, Luksusfælden eller Mit Plastikmareridt, der er klippet sammen og redigeret, så forløbet fremstår på en bestemt måde, ofte så det ender med, at skabe en langt mere spændende udgave af virkeligheden. En konstrueret sandhed om man vil.
Derfor: Lær dine unger at tænke selv. Gå direkte til kilden og spørg. Vær ikke bange for at bede om bevis for påstande. Lær at skelne imellem behagelig sandhed og hård fakta.
Er den samlede gennemsnitlige bruttoløn for en sygeplejerske kr. 42.517 om måneden?
Kan man tage et Lamakørekort?
Er det muligt at overleve en man-flu, hvis man får nok vingummibamser, chips og cola?
Ja, ja… og mnjahhh.