,

ET KLIMAVENLIGT KØKKEN


Der er ingen tvivl. Kød og konventionelt landbrug skader miljøet. Økologiske landbrug er mere bæredygtige, og Danmark er ét af verdens førende lande, når det kommer til klimaforringende kost. Hvor ligger ansvaret? Vi skal lære, at økologi og grøntsager ikke er farlige. Rødt kød er ikke vores eneste kilde til protein. Jakob Hjarsø har snakket med Odder Højskoles køkkenleder, Hanne Krogh, om økologi, bæredygtig kost og meget mere.


Vores fastlåste og traditionelle madvaner gør en positiv udvikling kompliceret. Vi skal inspireres. Vi skal finde en løsning. På Odder Højskole får vi rigtig meget lækker mad. Vores køkken er 90% økologisk, og har samtidig fokus på vegetarisk mad. Vi er 103 elever, og til at starte med var her 5 vegetarer. Nu er her 32. Det er næsten en tredjedel. Vores køkken er meget klimavenligt, og det bør alle andre køkkener også være.

Jeg har stillet Hanne Krogh, kostvejleder og køkkenleder på Odder Højskole flg. spørgsmål:

Hvorfor er økologi og plantebaseret kost godt for miljøet?

“Økologisk landbrug og plantedyrkning kræver færre ressourcer. Derudover påvirker det, i modsætning til konventionelle landbrug, ikke vores grundvand. Konventionelle landbrug bruger kemiske sprøjtemidler, som siver ned i grundvandet. Det er ikke godt. Ingen pesticider samt minimering af giftstoffer i maden.”

Gør det overhovedet en forskel, hvis der kun er en lille mængde vegetarer/klimavenlige køkkener i vores samfund?

“Det kan sagtens gøre en forskel. Det kan f.eks. mærkes her på højskolen. Til at starte med var der 5 vegetarer på højskolen, nu er her 32. En lille gruppe kan sagtens vokse sig større. Men danskeres madkultur er fastlåst, og folk bliver oftest deprimerede, når der ikke er kød på menuen. Grøntsager skræmmer os.

Alle tiltag virker. Selv de bittesmå hjemme i ens eget køkken, f.eks. hvis man en enkelt gang om ugen spiser helt vegetarisk, eller sorterer sit skrald.”

Hvorfor bør man vælge økologiske samt vegetariske madvarer i sit køkken?

“Kød er belastende for kroppen. Det tager længere tid at fordøje, og det er meget usundt for nyrerne. Plantebaseret kost er langt sundere for kroppen, og den giver en bedre følelse i kroppen. Eleverne på højskolen fortæller tit, efter den første måned som vegetarer, at de har en meget bedre følelse i kroppen. Det er især unge mennesker, der kan være svære at overbevise.”

“Jeg appellerer til deres ønske om en stærk og sund krop. Det er nemlig både sundere og mere effektivt at leve vegetarisk, hvis man gerne vil have en stærk krop. F.eks. i forbindelse med træning eller bodybuilding. Planteproteiner er bedre end animalske proteiner.”

Hvad gør du for at have et klimavenligt køkken i hjemmet?

“Jeg lever 100% økologisk. Jeg spiser meget sjældent kød. Kun en gang i mellem, fordi mine børn gerne vil have det. Jeg serverer aldrig andet en kylling eller fisk derhjemme. Samtidig mindsker jeg også madspild. Jeg laver mindre portioner samt genbruger mad.”

“På Odder Højskole smider vi f.eks. aldrig brødrester ud. Vi genbruger brødresterne ved at bløde dem op i vand, og bage dem ind i noget nyt brød.”


Altivisten har været forbi Odder højskole og møde de mange unge mennesker der har deres daglige gang her. Dette er der kommet en serie af artikler ud af, der alle omhandler fællesskaber, handlinger og hvordan vi udvikler os bæredygtigt. Læs mere om Odder Højskole