, ,

Et fælles misbrug

Hvad er det for et samfund, vi lever i, og hvilke værdier er det, der styrer vores handlinger og moral? Netop vores værdier, de danske værdier, bliver ofte fremhævet som noget helt særligt; noget vi kan være stolte af som samfund og som fællesskab. Ikke desto mindre lyser de vilde reklameskilte fra Black Friday en tendens op, som vi skal tage til efterretning. For i fredags brændte danskerne små to milliarder kroner af på alverdens mere eller mindre nødvendige produkter.


Brudte løfter

Zygmunt Bauman beskriver i Fagre Flydende Verden (2015) forbrugssamfundet som et samfund, der ”hviler på løftet om opfyldelse af alle menneskelige behov på en måde, som intet andet fortidigt samfund var i stand til eller kunne forestille sig” (Bauman, 84). Og det lyder da skønt! Det lyder tilsvarende dystert, når han følger det op med at sige, at ”Løftet om behovstilfredsstillelse bliver kun ved med at være tillokkende, så længe behovet ikke er opfyldt, og – hvad vigtigere er – så længe der hersker den mindste tvivl om, hvorvidt behovet er blevet tilfredsstillet fuldt og helt” (Bauman, 84). Og det er denne ikke-opfyldelse, som han kalder det, der er central for at holde vores forbrugssamfund kørende. For så snart behovet er opfyldt, når løftet er holdt, produktet købt og tilfredsstillelsen opnået, så er forbrugeren jo ude af forbrugskredsløbet. Hvorfor i alverden skulle jeg have lyst til at købe et produkt, der tilfredsstiller et behov, jeg allerede har fået tilfredsstillet – det være mit behov for et godt tv eller lækkert tøj? Jeg er da ikke i tvivl om, at min nye lækre trøje opfylder det behov, jeg havde for en ny lækker trøje.

Den tvivl er der selvfølgelig, ifølge Bauman, taget højde for. Det er for at sikre ikke-opfyldelsen af mit behov, at mit produkt kort tid efter dets promovering vil nedgøres og devalueres. Det ser vi konstant, når moden skifter, og sidste års tøj i bestemte farver og materiale bliver ’so last year’ – og jeg nu står tilbage med et fortidslevn af en trøje, som jeg næppe kan være bekendt at gå udenfor en dør med.

Determineret til skraldespanden

Det lyder ekstremt, når Bauman sætter det op på denne måde, men han mener, at hele denne struktur gør, at alt hvad vi køber er determineret til den korteste vej til skraldespanden – så vi kan forbruge mere. Bauman går så langt som til at kalde forbrugerisme en ”bedrags-, overflods- og affaldsøkonomi” og fortsætter: ”Bedrag, overflod og affald er i denne sammenhæng ikke symptomer på systemfejl, men sundhedstegn og de eneste forudsætninger for, at et forbrugersamfund kan overleve” (Bauman, 84). Hans kritik af forbrugersamfundet er i bedste fald dårligt skjult. Kritikken kan fungere som et godt udgangspunkt for en debat om de værdier, der gennemsyrer samfundet, og hvorvidt disse skal evalueres. Det er dog ikke denne debat, jeg vil tage op lige nu.

Misbrug

Jeg overvejer om det er en voldsom underdrivelse, at kalde vores udnyttelse af jordens materialer for et forbrug. Vidensportalen definerer et misbrug som ”adfærd, der er kendetegnet ved et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, som medfører fysisk, psykisk eller social skade” (Vidensportalen). Bauman skriver om udviklingen af behovet for os individer: ”Hvad der begynder som et behov, må og skal ende som en tvang eller en form for afhængighed – og det gør det, fordi trangen til at søge løsninger på problemer og lettelse fra smerte og angst i butikker, og kun i butikker, er et adfærdsaspekt, der ikke blot får lov til at være en vane men ligefrem anspores til det” (Bauman, 84). Det i definitionen omtalte rusmiddel er i forbrugerens tilfælde netop et forbrug, der, ifølge Bauman, skal, ud fra virksomhedens mål om at skabe et produkt, der afføder nye behov, føre til en afhængighed. Og afhængighed er netop en fysisk og psykisk skade, som forbruget her fører til. De sociale problemer, som forbruget fører til, er ikke direkte: den enorme produktion og udnyttelse af Jordens materiale, der kræves for at opretholde produktionen af vores dyrt købte produkter, udleder vilde mængder CO2, fjerner skove, og kan være en del af at opretholde kummerlige arbejdsvilkår i de producerende lande. På bundlinjen ser jeg mit forbrug, og måske også dit, som et misbrug. Vi er muligvis ikke afhængige, eller måske er vi, men uanset hvad så er de sociale konsekvenser ikke til at overse.

En fantastisk modkultur

De føromtalte danske værdier, hvad end disse indbefatter, er måske dem, der kommer til udtryk i de kraftige bevægelser, der findes i Danmark for at modarbejde forbrugskulturen. Genbrugsmarkeder popper op som aldrig før, der bliver åbnet caféer, hvor vi kan få repareret vores gamle sager, og der er et stigende fokus på, at vores misbrug skal blive til et bæredygtigt forbrug. For selvfølgelig skal vi have lov til at forbruge, og vi skal ikke undskylde, hver gang vi svinger dankortet. Det skal bare gøres med grundig tanke på sig selv og sine omgivelser – især med tanke på alle de fristelser, der hører årstiden til, og i kølvandet på forbrugskulturens største helligdag Black Friday. Tag del i den gammeldags måde at omgås sine ejendele og reparér dem, når de går i stykker. Find din lækre sweater på et genbrugsmarked. På den måde bliver indkøbenes vej til skraldespanden forlænget. Og hvis det ikke er nok, eller hvis det ikke er dig, så præg forandringen i din retning på din måde.

Måske er det et udtryk for en stigende omtanke, at dette års salgstal på Black Friday til alles store overraskelse ikke har slået rekorder – men tværtimod er dårligere, for nu at indfinde mig på forbrugets moral, end både 2015, 2016 og 2017. BT citerer Las Olsen, cheføkonom for Danske Bank, der snakker om et faldende forbrug for danskerne i oktober måned, sammenlignet med samme tid sidste år – og overvejer om Black Friday kan bære skylden. Om den svage udvikling i privatforbruget siger Olsen at ”det skal man tage alvorligt” (BT). Spørgsmålet er, om det i virkeligheden var mere alvorligt, hvis det modsatte var tilfældet?

 

Bogen der refereres til i artiklen er: Bauman, Z. (2015). Fagre flydende verden, København: Hans Reitzels Forlag.


Skrevet af Mikkel Walldo