,

En mangfoldig jul #1

I ugen op til jul vil Altivisten sætte fokus på mangfoldigheden i tilgangen til december. I dag bringer vi første fortælling, hvor vi hører om, hvordan svenske Alice på 24, som bor i København, fejrer sin jul. Hun fortæller blandt andet om, hvordan man håndterer forældre, der ikke holder jul sammen, eksamensstress og svensk idyl.


Navn: Alice
Alder: 24 år
Bopæl: København

Beskriv hvad du forbinder med december.

Jeg er studerende, og det har gjort at december måned er blevet forbundet med en voksende eksamensnervøsitet. Måske ikke nervøsitet – men en følelse af, at det er noget, der skal overstås, før man kan tillade sig at hygge sig. At lave ingenting. Kunsten at lave ingenting er noget jeg er kommet til at sætte virkelig stort pris på de sidste par år. Jeg vil gerne få mine eksaminer overstået, og så vil jeg hjem og være tæt på min familie, spise for meget julekonfekt og bare være. Man kan sige, at jeg glæder mig til at kunne glæde mig til at komme hjem, når jeg har overstået det, som er lidt irriterende.

Beskriv et sted du forbinder med december.

Jeg forbinder min mors hus med december. Det er en gård, som ligger lige i midten af Skåne i Sverige. Svensk idyl der vil noget. Vi har kun fejret jul i huset en gang – hun har boet der i knap 2 år – men der er noget særligt over det sted, og måden vi er sammen på, når vi befinder os der. Som om alles skuldre sidder lidt længere ned.

Hvad plejer du at lave d. 24. december?

D. 24 fejrer vi juleaften. Min familie (mor, mormor, søster, bror) og mig fejrer en lidt utraditionel svensk juleaften. De sidste mange år har det handlet mindre og mindre om at spise den rigtige mad, give de rigtige gaver osv – min mor nægter at stresse i køkkenet, som hun har gjort i 30+ år. Sidste år stod mig og min bror meget i køkkenet, især ham – han lavede vegansk julemad, fx Janssons fristelse og ‘senapsgriljerad seitan’. Vi hæfter os mindre og mindre ved traditioner, og mere ved hinanden. Skaber nye traditioner, mærker efter hvad vi har lyst til, og brug for. Julegaveræset er afskaffet og indført er en ordning hvor man trækker lod, får et navn på en i familien, og laver/ordner/køber en ting til vedkommende. Og så drikker vi en hel del gammel dansk, som jeg tager med fra DK – de er ofte på tilbud her.

Har du én særlig ting, du skal gøre i løbet af december?

Jeg tænker meget over, hvordan jeg kan pranke min nisseven på min kollegiegang på bedst mulige måde, før alle tager hjem på ferie. Vi snakker noget, der går i historiebøgerne! Det finder jeg sikkert ikke ud af, så jeg vil nok bare sige, jeg glæder mig til at se min bedste veninde Klara, som kommer hjem over jul. Hun bor normalt i Stockholm, og vi ser hinanden et par gange om året.

Hvad ville du ønske var anderledes ved december?

Jeg er skilsmissebarn, og da mig og mine søskende var mindre, fejrede vi hver anden jul hos mor og hver anden hos far. Jeg savnede altid min mor og ønskede, at jeg var der i stedet for. Nu til dags fejrer jeg der, hvor jeg vil. Og jeg står op for mig selv. Skilsmissebarnets skyldfølelse og dårlige samvittighed over at skuffe den anden forælder sidder dog stadig i mig. Det er som om, at den intimitet december inviterer til, drager opmærksomheden mod noget helt andet; en melankoli over de relationer, hvor intimiteten og kærligheden mangler.