Genbrug er en guldmine

green

I denne tekst tager Liva Linnet os læsere med ind i en personlig og kreativ fortælling om genbrug.  Indlægget vil gerne opmuntre til handlinger, der viser, hvordan at både andre og en selv kan få glæde af ting, som egentligt bare skulle være smidt ud. 

 

Hvordan lever vi bæredygtigt?

Jeg står med hovedet nede i en container. I går var den kun halvt fyldt, og man kunne endnu se de smukke malerier. Rustne ridser i den grønne maling på containerens sider vidner om konstant, hårdhændet og kontinuerligt nedslidende brug. Kunstneriske motiver skabt i et uendeligt affaldsflow. Om nogle få dage vil de på ny komme til syne.

I dag bugner containeren af kasseret skrammel. Kasseret fordi vi har så rigeligt af materielle ting. Firkantede monumenter; skrald bortkastet i uvidenhed eller afmagt over for alternativerne. Blikket blind for de oceaner af muligheder, det gemmer på. Støvede skillevægge bliver lavet til nye plantebede, spiseborde, byrumsinstallationer, før støvet når at ligge sig i den nu tømte container. En stak sammenklistrede fotografier, har ved en fejl sneget sig ned i fraktion 30 (vægfliser, kakler & glasskår). Uden at beskadige de sammenflydende farver fra den opløste pigment, tager jeg dem med på værkstedet. De er for værdifulde til at blive skrottet.

Paradoksale privilegier

Gennem mit liv har jeg tit hængt balanceret med hovedet ned i en verden af muligheder. Tidligere var mine besøg i diverse containere forbundet med en sjov ambivalens af at gøre det helt rigtige – men fuldstændigt ulovligt. Paradoksalt nok er jeg nu én blandt en privilegeret skare udvalgt af Københavns Kommune til projektet ‘Guldminen‘.Her er min opgave netop at dykke ned i næsten enhver container på  genbrugspladsen på Vasbygade med henblik på at eksperimentere med måder at redesigne, upcycle og tænke alternativt i forhold til ressourcer og direkte genbrug. Vi er et projektnetværk optaget af vidt forskellige genbrugspraksisser og -fraktioner, der sammenflettes og genskabes i atter nye tværgående projekter. Genbrugsstationen på Vasbygade er en af de mindre i København, men ikke desto mindre er det en uudtømmelig skattekiste eller Guldmine af muligheder. Genbrugsstationen adskiller sig fra andre ved, at den nu kalder på at udnytte bortkastede ressourcer og give dem en tur eller to mere i cirklen, inden de ryger videre gennem mere omstændige genanvendelsesprocesser i affaldsloopet.

Omvendt kreativitet

Med det rette blik åbner de materialer og ressourcer, der er tilgængelige for næsen af os op for uudtømmelige potentialer af kreative muligheder. Det er en utrolig berigende fornemmelse at opdage, hvor meget man kan med ting, som andre har kastet på losseren. Et mulighedsrum, der kan brede sig i alle retninger og dimensioner. Pludselig formes et design ud fra den verden af idéer, der udspringer af det, der er tilgængeligt. Det er her, vi skal hen.

Fordi vi – paradoksalt nok – har skabt et relativt effektivt affaldssystem, hvor alt køres væk og skaffes af vejen, har vi fravalgt muligheden for at opdage de kreative potentialer, der ligger i at tænke nyt liv i det kasserede. I stedet går det hele op i, hvorvidt vores affald sorteres til pap eller plastik. Insisterer vi derimod på at se på affald som materialer, bliver vi i stand til at tænke nye værdier ind i de ressourcer, vi omgiver os med. Så ville flere, privat som professionel, få mulighed for at blive inspireret og udfolde deres evner i at tænke kreative løsninger ud fra det, som andre ikke længere har fantasi til at forholde sig til.

En materiel sanserejse

Jeg har sat mig for at undersøge og følge materialernes fortællinger. Det bliver en rejse ud i former, farver, tid, anvendelsesmuligheder, designpotentialer i nye sammenhænge. Jeg vil følge ressourcernes veje. Fra de bliver efterladt i containeren på Vasbygade, til de bliver gravet ud af masserne og føres gennem idémøllen og afsted imod endnu et liv.

Der findes over 300 genbrugsstationer i Danmark og storskraldsrum i rigtig mange baggårde. Vi må arbejde for at ændre syn på vores affald og åbne for den kreative håndtering af hinandens aflagte genstande. Vi skal skabe et genbrugssystem bygget på åbenhed, der giver alle mulighed for at opdage, hvor meget man kan med utroligt lidt.

Jeg trækker i min neonvest og fisker en gammel kending op, usynlig, ubetydelig for mange, men et glædeligt gensyn og en uvurderlig skat for mig.