,

En dejlig kedelig ferie

Efterårsferien er blevet udnævnt som børnenes ferie, og de fleste kulturinstitutioner gør en stor indsats for at tiltrække alle de børnefamilier, der flyder over med tid i denne ene ferieuge. Bør vi tilbringe vores efterårsferie på de danske museer?


Vi kan alle genkende det store behov for ferie, når vi har knoklet løs på arbejde eller studie, i det der føles som en evighed, siden sommerens udflugter. Med det store fokus der er på efterårsferien som børnenes ferie og kulturinstitutionernes mulighed for en gunstig omsætning er det relevant at se på, om det er dér vi bør lægge vores kostbare ferietid. For er det i virkeligheden det, vores børn har brug for i den – også for dem – tiltrængte ferie?

Maiken Pihl Petersen blev uddannet som pædagog i 1991 og har været med til at forme flere børn end de fleste af os kan drømme om. Udover at være mor til tre og nyslået mormor har hun gennem sit arbejde fået en god ide om, hvad børn har brug for, og hvordan man får det bedste ud af sin ferie sammen som en familie.

Nærvær og naturlighed

Maiken påpeger først og fremmest at ferien skal være en mulighed for at komme ned i gear. Ligesom man selv ofte synes, at det er rart at sove længe og have mulighed for at koble af, uden at der nødvendigvis er noget man skal stå op til, så synes børnene det samme. For det er ikke bare fest og glade dage at være barn i en daginstitution. I Københavns vuggestuer normeres der tre voksne til 12 børn i alderen seks måneder til ca. tre år – og i børnehaven er normeringen 8 børn pr. voksen. I en alder hvor voksenkontakt ubetvivleligt er nødvendigt for alle børn, kæmpes der en intens kamp om de voksnes opmærksomhed, som desværre ikke vindes af nogen – for der er ikke tid til at give alle den opmærksomhed, som de bør få. Ligesom vi er trætte, når vi kommer hjem fra vores fuldtidsjob, så er børnene det, når de kommer hjem fra deres.

Derfor peger Maiken netop på nærhed som et nøgleord i ferierne. Og den risikerer man at miste, hvis man drøner fra den ene til den anden aktivitet i hele ferien. En anden central ingrediens i opskriften på den gode ferie er naturligheden i det man laver. For netop museumsbesøg er både en højkulturel og, fra museets side, gennemført og gennemtænkt aktivitet. Men hvis det ikke er naturligt for forældrene at være på et museum – hvis ikke man har det godt i de omgivelser – så bliver det ikke en succes.

Den gode tid sammen

Men hvis det ikke er meningen at vi skal bruge ferien på at komme i bund på vores bucket-liste med mål over alle de spændende steder, vi gerne vil besøge, hvad i alverden skal vi så få tiden til at gå med? Maiken vægter det kedelige højt. Hun siger at både børn og voksne skal lære at kede sig – sammen. Vi skal gå på legeplads med vores børn, og enten engagere os i legen med vores barn eller acceptere at det kan være kedeligt at sidde og kigge på. Dét, vel at mærke, uden en telefon i hånden. Når vi kommer hjem skal vi kunne acceptere at lave ingenting og lade legen opstå i det, uden krav om bestemte aktiviteter på forhånd. Her er der rigtig god mulighed for at opnå den helt centrale nærhed.

Følelsen af at man er aktiv, og gør noget for at børnene får en god ferie fylder meget hos voksne, men vi skal huske på, hvem vi gør det for. Er det for, at jeg kan føle, at jeg gør det, jeg ’bør’ gøre, så mit barn har en god ferie, at jeg tager på alverdens kulturinstitutioner? Eller er det fordi, netop dét er hvad, mit barn har lyst til? Pointen er ikke, at vi skal droppe kulturinstitutionerne – for der er virkelig mange rigtig gode tilbud – men at de skal doseres, så vi ikke mister tiden sammen, fordi vi har brugt det mest af ferien på at transportere os frem og tilbage. Og som Maiken siger om ture med de små børn: ”efter en tur på museum er det ofte gravkoen på byggepladsen, som er dét, børnene husker”.
Hun slutter af med en opfordring til at besøge alderdommen sammen med børnene, så alle får del i de gode ferieminder.


Skrevet af Mikkel Walldo

Illustration af Mads Arvedsen