ER DU GLAD FOR DINE TING?

green

Vi køber og køber, men når sjældent at glæde os over det, vi har købt, før der er noget nyt, vi gerne vil have. Hvad nu hvis vi kun købte færre og tidløse ting, som vi virkelig værdsatte, holdt af og passede på? Så ville de holde længere, og vi ville slippe for at bruge tid og penge på at halse efter mere, mener Cæcilie Holbech.

Det er et faktum, at der er en ubalance mellem vores menneskelige forbrug og jordens naturlige ressourcer. Et spørgsmål jeg har stillet mig selv i den forbindelse er: Hvorfor forbruger vi? I den forbindelse vil jeg gerne bringe sociologen Hartmut Rosa på banen. I foråret sad jeg nemlig i en solstråle på Testrup Højskole og læste hans bog ’Fremmedgørelse og acceleration’ fra år 2014. Rosa leverer en systematisk kritik af højhastighedssamfundet, som han blandt andet kæder sammen med fremmedgørelse overfor den tingslige dimension af vores verden. Rosa hævder, at vores forhold til ting er blevet porøst og erfaringsløst, skrøbeligt og uden betydning. En kortfattet opsummering af hans ord kunne lyde noget i retning af, at vi køber en overflod af ting, men vi har ikke tid til at glæde os over dem, før der er noget nyt, vi gerne vil købe. Vi inviterer så at sige ikke længere tingene ind i vores liv og det har fået vores forbrug til at accelerere, fordi vi på den måde aldrig bliver tilfredse med det, vi har.

Vejen ud af hamsterhjulet

Jeg tænker, at det for mange – jeg selv inklusiv – er nemt at nikke genkendende til Rosas diagnose af det accelererende samfund. Alting går enormt stærkt. På den ene side er der selvfølgelig uendeligt mange smukke sider af det dynamiske, accelererende samfund, som skaber uanede muligheder for individet. Men på den anden side er det enormt bekymrende, at måden, hvorpå vi lever, er på bekostning af vores fælles klode, som vi i øvrigt skal videregive til fremtidige generationer. Når det kommer til forbrug, der vel egentlig er kernen i klimakrisen, er vi nødt til at ændre vaner.

Vejen ud af hamsterhjulet starter, for mig at se, med anerkendelsen af problemet. Derefter kan handlinger spire frem. Vi kunne starte med at træffe et valg om at gå efter tidløse ting i god kvalitet. Det kunne også hedde sig, at vi udelukkende vælger at købe ting, vi ved, at vi kommer til at holde af og dermed passe på. Vi kan vælge at nyde og værdsætte de ting, vi har, i stedet for hele tiden at fokusere på at skifte dem ud. Vi kan invitere tingene ind i vores liv og behandle dem med kærlighed og omsorg, så de kan holde så længe som overhovedet muligt. En essentiel fordel ved denne reduktion af fokus på materielle ting er, at det indfrier tid, rum og penge til fordybelse og simple nydelser som for eksempel en god bog eller podcast, en gåtur ude i efterårets farver, varm kaffe i eftermiddagssolens lysindfald eller oplevelser med mennesker, vi holder af. I virkeligheden har vi vel nået en øvre grænse; vi har faktisk ikke behov for flere ting. Forbrug er et quickfix, men gør os ikke gladere i det lange løb. Vores fælles ansvar over for klodens velbefindende bør være en væsentlig motivationsfaktor. Så lad os inspirere hinanden til at tænke grønt. Lad bæredygtigheden og det gode liv gå hånd i hånd.