,

DINE KLIK PÅ SOCIALE MEDIER HAR STOR MAGT

 


Næsten alle danskere bruger sociale medier som Facebook dagligt. De sociale medier bliver beskyldt for at gøre os dumme, have en hård tone og for at sprede falske nyheder. Men det er ærgerligt, for vores brug af sociale medier behøver ikke at gå på kompromis med det gode liv. Måske kan sociale medier ligefrem styrke demokratiet, hvis vi bruger medierne på en konstruktiv og mere bevidst måde.


af Rikke Uhre Andersen

Forleden så jeg en video, som satte mine tanker i gang, i forhold til min færden på sociale medier. Det var en TED-talk af Sally Kohn, som talte om, at vores klik på sociale medier har stor magt. Selvom vi tænker, at vi er i gang med en privat handling, når vi klikker på artikler og videoer på sociale medier, er det i høj grad en offentlig handling. For vores klik er i sidste ende med til at forme vores samfund. Det, vi klikker på, bestemmer, hvad vi selv og andre ser mere af:

”Everything we blog, everything we tweet and everything we click is a public act of making media. We are the new editors. We decide what gets attention based on what we give our attention to. That’s how the media works now. There’s all these hidden algorithms that decide what you see more of and what we all see more of based on what you click on – and that in turn shapes our whole culture.” Sally Kohn

Se Sally Kohns TED-talk ”Don’t like clickbait? Don’t click”.

Sally Kohn opfordrer derfor til, at vi alle sammen holder op med at klikke på artikler, der taler til laveste fællesnævner. For det vi klikker på, får vi mere af, og det vi klikker på, giver vi penge og magt til. Hvis vi vil have kvalitetsnyheder, skal vi klikke på kvalitetsnyhederne på sociale medier og ikke på nyhederne om Medinas nye kæreste, eller hvilken politiker, der nu har svinet den anden politiker til.

Ingers famøse lagkage

Sally Kohns TED-talk fik mig til at tænke på et konkret eksempel med vores udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). For nogle uger siden lagde hun et billede på de sociale medier, hvor hun glad holdt en kage frem med tallet 50 på. Det var en fejring af, at regeringen havde lavet 50 stramninger på udlændingeområdet.

Inden for de næste par dage blev kagen kritiseret, rost og delt vidt og bredt på mange forskellige sociale medier. Traditionelle medier tog også historien op.

Med Sally Kohns opfordring i mente fik Inger Støjberg præcis det ud af det, hun ønskede. Alle vores mange klik og delinger gav hende mere opmærksomhed og mere magt. Således fik vi spredt en historie, der i høj grad må gå ind under laveste fællesnævner. I stedet for rent faktisk at interessere os for, hvad stramningerne gik ud på, kom det til at handle om Ingers kage.

Facebooks algoritme gjorde, at hver gang en af mine venner delte eller kommenterede billedet, så jeg og alle deres andre venner det også. De delte det måske videre, og på den måde var det nok de færreste, der ikke så kagebilledet i deres feed de dage.

Næste gang du overvejer at dele, klikke på eller kommentere en historie, som du er uenig i eller forarget over, så husk på, at vores handlinger på sociale medier har en stor magt. De er med til at bestemme, hvem der får opmærksom og i hvilken retning vores samfund går i.


Rikke Uhre Andersen er journalist og blogger. Denne artikel er første del i en serie om sociale medier. Næste gang kan du læse om, hvordan vi undgår ekkokamre i afsnittet: “Udvid din horisont med sociale medier”.