, ,

DERFOR SKAL VI KUN ARBEJDE 30 TIMER OM UGEN

Hvis vi havde tidligere fri skulle vi måske ikke stresse ned i indkøbscenteret! Illustration af Marie Lassen

 

Idéen om en 30-timers arbejdsuge er ved at vinde mere tilslutning end tidligere. Den er tiltalende på en mere realistisk måde nu.

 

Idéen om, at vi kan – ja, at vi skal – skære arbejdsugen ned til 30 timer i stedet for de nuværende 37 timer har vundet mere popularitet. For nyligt kom det frem, at otte fagforeninger i København støtter op om en 30-timers arbejdsuge. Det er altså blevet mere almindeligt at diskutere dette i offentligheden, men hvorfor? Lad os se på sagerne.

Jeg har stillet Jakob Gorm Andreasen, kandidat til kommunalvalget for Alternativet København, nogle spørgsmål netop om nedsat arbejdstid.

 

Hvilke sektorer (hvilke ansatte) skal have mulighed for at gå ned i tid til 30 timer?
”På sigt skal 30 timer jo gerne være den nye almindelige arbejdstid i alle sektorer. Men i første omgang bliver det nok forsøgsordninger som dem, de har haft stor succes med i Sverige og som flere fagforeninger her i København nu også kæmper for.”

Jakob henviser her til følgende fagforeninger: FOA SOSU, FOA/KLS, Dansk Socialrådgiverforening Region Øst, BUPL Hovedstaden, Københavns Lærerforening, LFS og HK Kommunal Hovedstaden. Disse otte fagforeninger har store forventninger til nedsat arbejdstid, som de mener kan dæmme op for bl.a. højt sygefravær, stress og nedslidning.

Jakob stemmer i:

”De forsøg burde foregå på flere forskellige velfærdsområder, så vi også får erfaringer fra eksempelvis børne- og ungeområdet, socialpsykiatrien, vej og park osv. Jeg er overbevist om, at der er både menneskelige og samfundsgavnlige gevinster på alle områder.”

 

Foto: Jakob Gorm Andreasen, kandidat for Alternativet København

 

Hvem lærer man af – hvor har man gode erfaringer?

 

”Herhjemme er der flere private virksomheder, der har haft succes med at gå over til en 30-timers arbejdsuge, men som nævnt har Sverige også vist, at der er en masse positive effekter i velfærdssektoren. F.eks. faldt sygefraværet og problemer med stress betragteligt, trivslen blev bedre hos både ansatte og borgere og tilfredsheden med både service og arbejdet steg på det plejehjem i Gøteborg, hvor man har kørt forsøg de seneste år. Så det er bare om at komme i gang herhjemme.”

De otte fagforeninger er, ligesom Jakob nævner, inspireret af Sverige, nærmere bestemt Göteborg, hvor et bilværksted i 2002 reducerede arbejdsugen til 6 timer om dagen i 5 dage, og hvor et plejecenter i 2014 gjorde det samme. Begge steder oplevede stigende produktivitet og velvære på arbejdspladsen. Se mere bl.a. her.
En af grundende til, at idéen om de 30 timer diskuteres mere seriøst i disse dage er, at det altså er seriøst. Det er faktisk alvorligt. Det er blevet en nødvendighed, fordi stress er blevet en folkesygdom og så mange går ned med flaget. Nedslidte sygemeldte og folk, der er udbrændte – dét vil man gerne forebygge.

Men så er der det evige spørgsmål: Hvor skal pengene komme fra? Det skal kunne finansieres på en måde vi kan begribe og stå inde for. Jeg spørger Jakob:

 

Hvordan skal det finansieres?

 

”Den langsigtede model skal finansieres gennem overenskomsterne og i den forbindelse skulle forsøgene jo gerne bidrage med viden, der viser, at f.eks. kommunerne som arbejdsgiver også har fordele af, at personalet trives bedre og leverer en bedre service med en kortere arbejdstid.”

Det er i gennem overenskomsten, at arbejdsgivere og arbejdstagere skal blive enige om at tilrettelægge løn og timeantal.

“En 30 timers arbejdsuge skal indfases gennem overenskomstforhandlingerne, hvor den nedsatte arbejdstid gradvist bliver en rettighed, ligesom det for eksempel var tilfældet med 6. ferieuge.”

 

Den sjette uges ferie, eller snarere frihed, blev indført i år 2000. Det er feriefridage og ikke en klassisk ferieuge. Den sjette uges fri er ikke gjort til lov af Folketinget, fordi arbejdsmarkedets parter – arbejdsgivere og arbejdstagere/lønmodtagere – aftaler vilkårene indbyrdes uden Folketinges indblanding. Det er det, man af og til kalder den danske model. Også de 30 timers arbejde om ugen ville kunne indfases via en aftale mellem disse parter, mener Jakob og Alternativet og i øvrigt Enhedslisten. Således kan de 30 timer, ligesom den 6. ferie(fri)uge, blive til en overenskomstdækket rettighed (dog (endnu) ikke en lovbestemt rettighed).

 

Hvad er den største udfordring?

 

”Den største udfordring er, at der selvfølgelig skal mobiliseres en stor opbakning på tværs af arbejdsgivere og arbejdstagere til at igangsætte det her.” siger Jakob og anerkender hermed, at tanken alligevel stadig er ny og små-kontroversiel. Men han er optimistisk:
”Men bevægelsen er i gang, og den vokser hele tiden. Derfor er det også vigtigt, at Københavns Kommune som Danmarks største arbejdsgiver går forrest og samarbejder med fagforeningerne, så vi kan få gang i forsøg og blive endnu klogere på de gevinster, der er ved en nedsat arbejdstid.”

Der er altså stigende opbakning til en ting, der tidligere virkede ’naiv’. Foruden helbredsmæssige og kollegiale fordele, får man som arbejdstager også mere tid. Tid, der fx kan bruges ude i naturen, til leg med ens børn, til sport og motion, til velvære, til afslapning og til det man i virkeligheden sætter pris på – der kan blive mere tid til at hæve livskvaliteten.

 

Ovennævnte er også noget af det, Alternativet fokuserer på. Til sidst er det relevant at nævne, at der skal bred politisk opbakning til forslaget om en 30-timers arbejdsuge. Der er behov for samarbejde. Derfor kunne man forestille sig, at de grønne partier Alternativet og Enhedslisten (og måske SF eller De Radikale og hvem ved, måske andre?) fik en masse fordele ved at samarbejde. Til slut spørger jeg Jakob om dette:

 

Hvordan stiller Alternativet sig overfor Enhedslistens bud på finansieringen af 30-timers arbejdsugen? Er der store overlap og er der kritikpunkter? 

 

”Uden at kende deres finansiering fuldstændig i detaljen, så tror jeg at overlappene er store. Det vigtige er jo, at modellen indebærer, at den enkelte ikke skal gå ned i løn, og at der er fuld personalekompensation, så der kommer flere medarbejdere til at løse opgaverne og job til flere.”

For når det handler om mere velvære og mindre stress går det ikke an at sænke lønnen – så skal folk alligevel løbe hurtigere og stresse mere for at få råd til at leve. Det er en af hovedpointerne i Enhedslistens udspil, og det er også noget Jakob Gorm Andreasen og Alternativet vil stå på mål for. Da Enhedslisten fremlagde deres rapport med økonomisk dækning for en 30-timers arbejdsuge var det med en række regneeksempler, der viste bl.a. hvordan arbejdstagere ville kunne veksle højere løn til kortere arbejdstid gennem overenskomstforhandlinger. Læs Enhedslisten forslag her.

Det vil altså sige, at fordi trivslen bliver bedre (som bevist via forsøgene), så bliver produktiviteten bedre, og fordi produktiviteten forbedres tjener man flere penge på det. Disse penge kan så udbetales til højere løn – eller de kan fordeles på flere ansatte, så folk i stedet for højere løn kan gå ned i tid. Og på den måde dele arbejdet med fx arbejdsløse eller deltidsansatte.

Ovenstående kan meget vel være en del af løsningen på den stigende teknologiske udvikling, der kan resultere i, at kunstig intelligens og robotter overtager større dele af vores arbejde. Altivisten har skrevet om dette fænomen her.
Argumenterne er derfor som følger: både på grund af muligheden for større frihed, den hurtigt udviklende robotteknologi, den stigende nedslidning og stress samt fremtidsudsigten til bedre livskvalitet bør vi kun arbejde 30 timer om ugen.

______________________________________________________________________