,

DER FOREGÅR NOGET SÆRT I FROME

 


Denne uges fællesskabstema begynder i den lille, engelske by Frome. For blot ti år siden var Frome et sørgeligt sted, hvor man knapt nok kunne få en kop te. Men så skete der dét forunderlige, at en lille revolution fandt sted – borgerne tog magten og initiativretten i egen hånd og genoplivede landsbyfællesskabet. Brian Frandsen og Helle Engelbrechtsen, ejere af Relationsbureauet Fandenivoldsk Forandring, har været på besøg i Frome.


af Brian Frandsen og Helle Engelbrechtsen

Oplever du nogle gange en dybfølt vrede over, hvordan samfundet er skruet sammen? Vrede over de beslutninger politikerne tager eller synes du bare generelt, at det hele er samfundets skyld? Er du som politiker nødt til at undertrykke en trang til at råbe ad borgerne? Så er du ikke alene. Vi går nemlig alle sammen og er lidt sure, men hvad der er et endnu mere kendetegnede fællestræk er, at vi er ufatteligt dårlige til at handle konstruktivt på vreden.

Vi har brug for politikere, der tør sige til borgerne: ”Nu holder I kæft og gør noget ved det.” Omvendt skal vi som borgere også være klar til at tage vores del af ansvaret på os via et politisk medborgerskab. Et medborgerskab, hvor vi tager ansvar for de politikere vi vælger, og de beslutninger vi hver især træffer i vores hverdag. Det kræver selvsagt en forandring af måden, vi opfatter fællesskabet på, af hvordan vi ser på vores egen rolle og ansvar som borger; og det kræver politikere, der opfatter sig selv og hinanden som noget andet end blot administratorer.

Frome gik fra død til levende

Idéen om et mere aktivt medborgerskab er ikke bare grebet ud af den blå luft. For et par måneder siden var vi i England for at besøge den lille by Frome, der har 30.000 indbyggere. For halvandet årti siden var der en lunken stemning i byen, og det lokale byliv var ved at uddø. I eftermiddagsteens hjemland kunne man ikke engang få en god kop te søndag eftermiddag. Det samme kan man opleve i Danmark i de små og mellemstore provinsbyer – der mangler energi. I Frome ændrede det sig imidlertid for ti år siden, da en gruppe borgere besluttede sig for at ændre den negative udvikling. De gik sammen om at skabe en positiv fremtid for Frome. For seks år siden gik ti ud af sytten pladser i byrådet til medlemmer af et værdibaseret, uafhængigt løsgængerparti, et parti uden nogen konkret politik, og sidste år tog partiet samtlige sytten mandater.

Det er det aktive medborgerskab – og politikere der ikke blot tager magt, men også ansvar – der har haft den største indflydelse på den positive udvikling i Frome.

I Frome siger politikerne ‘ja’ til alt

I Fromes byråd har man, for at sige det mildt, en tolerant holdning til borgerdrevne initiativer: Politikerne siger af princip ”ja” til samtlige forslag borgerne kommer med, også selvom de indimellem synes, at det er nogle komplet vanvittige idéer. Om idéerne er duelige, lærer borgerne så hen ad vejen, ‘hands-on’ – de skal nemlig selv føre idéerne ud i livet. Derudover sidder borgerne på 80 procent af taletiden til byrådsmøderne.  På den måde bliver de motiveret til at tage aktiv del i de svære beslutninger – som eksempelvis når der skal skæres i budgetterne. Det er med til at skabe en bevidsthed om de midler, der er til rådighed på de kommunale budgetter. Det er bevidstheden om, at hvis man maler byens offentlige bygninger, betyder det måske færre penge til bedstemor på plejehjemmet.

Og selvom kommunen siger ”ja” til alt, er det selvfølgelig ikke ensbetydende med, at der er råd til alt. Men det er alligevel lykkedes dem at skabe en kultur i Frome, hvor dét at finde løsninger og realisere projekter er et fælles projekt. Borgerne arbejder nu aktivt med crowdfunding som går i den store fælleskasse, sådan at flere af de gode idéer, der ikke kan komme på de kommunale budgetter, alligevel kan blive til virkelighed. Eksempelvis har borgerne i Frome med støtte fra politikerne lige ”splejset” til en ny park.

Politikerne tager deres del af ansvaret for kerneopgaver angående eksempelvis socialt udsatte, men også her forsøger man at vende tingene lidt på hovedet. Iværksætteri er en kerneopgave og et mindset for både politikere, embedsværket og byens borgere. For byens social udsatte unge vender man tingene lidt på hovedet, ved at kalde alle iværksættere og stille dem spørgsmålet: ”Hvad kunne du tænke dig at gavne din by med?” Det giver masser af lokale projekter og en stor portion selvtillid hos de unge, ved at de betyder noget for byen.

Prioriterer fælleseje over privat forbrug

Det aktive medborgerskab har taget fart, og fra man startede udviklingen for 10 år siden, er der opblomstret en vifte af livgivende initiativer. Der er blandt andet skabt et kontorfællesskab for iværksættere, med i alt 90 iværksættere. Bagmanden bag kontorfællesskabet har købt 10 butikker, hvor iværksætternes produkter efterfølgende kan sælges. Ud af de 90 iværksættere der har til huse i kontorfællesskabet, er halvdelen af dem flyttet til Frome for at være en del af det særlige fællesskab der er opstået her. Det vækker et håb om den samfundsmodel man har etableret i Frome, måske allerede i en nær fremtid ville kunne importeres af andre uddøende småbyer.

I en nedlagt silkefabrik har 22 kunsthåndværkere indrettet sig og lever af at sælge deres kunst. Hver måned finder der et marked sted, hvor der kommer omkring 10.000 mennesker hver gang, og hvor varerne kun må komme maksimum 50 kilometer væk fra Frome. Frome har også tre kulturhuse, to teatre, en biograf og tre gallerier, der økonomisk løber rundt af sig selv og skaber flere arbejdspladser, hvor folk kan være sociale, kreative eller holde forretningsmøder om deres spirende iværksætteridéer. Mange af de her ting er altså skabt af byens borgere selv, som har valgt at prioritere kulturen – frem for at gå ud og bruge pengene på privat forbrug, der kun ville komme dem selv til gode.

Mere magt til borgeren

Vi har brug for at få noget af den energi ud til vores kommuner i Danmark. Lysten til at tage ansvar, til at være medskaber af sin egen by. Det nytter ikke noget at give op, når opgaver og arbejde outsources til Østen. Det gælder om at identificere og finde ind til nerven af, hvad det er, der gør byen unik. Det er helt afgørende, at identifikationen foretages i samarbejde mellem borgere og politikere, så ansvaret og magten fordeles radikalt anderledes end i dag. Det er vigtigt, at man i stedet for passivt at blive drevet frem af udviklingen, i stedet tager aktivt del i at ændre og udvikle samfundet.

Borgerne skal indse, hvilken magt de faktisk har, og politikerne skal være klar til at have større tillid til borgerne. Alle skal være klar til at tage sit ansvar på sig. Vi tror nemlig på, at kommunerne er den bedste vej til at skabe den omvæltende forandring, fordi det er dér, hvor det offentlige møder borgerne ansigt til ansigt. Det er dér, der er bedst mulighed for at genskabe den gode og konstruktive relation mellem politiker, fællesskab og individer.

Det politiske medborgerskab er et demokratisk redskab, hvor vi i vores dagligdag – om det så er på arbejdet i ungernes børnehave, eller når vi handler i supermarkedet – tager stilling til, hvad det er for et samfund vi skaber, mens vi gør, de ting vi gør. Hvis du eksempelvis hellere benytter det store supermarked i nabobyen eller storcentret nær en større by, så er du aktivt med til at lukke det lokale handelsliv. Det er dén forståelse for ansvaret for by- og samfundsudviklingen vi ønsker, at borgerne får. Det politiske medborgerskab er den bedste måde at udnytte og dæmme op for indignationen og vreden på. Vi tror nemlig på, at kommunerne er den bedste vej til at skabe den omvæltende forandring, fordi det er dér, hvor det offentlige møder borgerne ansigt til ansigt. Det er dér, der er bedst mulighed for at genskabe den gode og konstruktive relation mellem politiker, fællesskab og individer.