,

DEMOKRATIET STARTER I CIVILSAMFUNDET

ALTIVISTEN er nysgerrig på ungdommen. Ungdommens udfordringer, visioner og løsningsforslag. I denne interviewserie samtaler vi med landets ungdomspartier. En for en. Vi bringer således et interview med alle ungdomsforkvinder og -mænd, hvor vi spørger ind til deres syn på demokratiets udvikling. Ugens interviewperson er Andreas Weidinger. Han er landsformand for Konservativ Ungdom og 25 år. Hans politiske interesse spirede med rydningen af ungdomshuset og så mener han, at demokratiet skal udvikles i civilsamfundet. 

 

Hvorfor gik du ind i politik?

Jeg havde i lang tid været meget interesseret i politik, hvor jeg også engagerede mig i elevrådet i folkeskolen, gymnasiet og på de sociale medier.

Det var særligt ved rydningen af Ungdomshuset at jeg fandt ud af, at jeg var politisk aktiv. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor man ikke var hårdere ved de autonome, der smadrede folks ejendom og satte ild til helt almindelige borgeres biler. Der vidste jeg, at jeg var konservativ, men det var først nogle år efter jeg gik ind i KU. Det gjorde jeg, fordi jeg gerne vil møde andre engagerede mennesker, der ville forandre samfundet i en bedre retning.

Hvorfor er det vigtigt at unge mennesker engagerer sig i politik?

Det er vigtigt, at unge engagerer sig, fordi de skal være klar til at stemme og tage ansvar for Danmark, når de bliver 18 år. Det er også vildt lærerigt at engagere sig og man får meget erfaring til senere i livet. Hvis vi skal have et velfungerende demokrati, så er det vigtigt, at alle sætter sig godt ind i tingene, så vi får nogle dygtige politikere, der træffer nogle god beslutninger. Det er os unge, der skal forme fremtiden, så vi skal være dygtige!

Hvordan bevarer man sin egen personlighed i et etableret politisk system?

Min opfattelse er faktisk, at man får mest ud af, at holde fast i sin personlighed i det politiske system. Folk respekterer andre med personlighed, så den skal man holde fast i – og selvfølgelig udvikle den som alle mennesker gør. Det synes jeg sådan set ikke er så svært i ungdomspolitik.

Hvem er dine politiske forbilleder?

Ronald Reagan er et stort forbillede. Han formåede at sætte en visionær retning præget af stærke værdier og ideer for sit land og resten af verden. Samtidig var han klar over, at der skulle styrke til at levere i en kaotisk verden. Han formåede at kombinere stærke vestlige værdier og et stærk militær i kampen mod Sovjetunionens undertrykkende styre.

Hvilke politiske modstandere inspirerer dig mest?

Folk med klare konkrete visioner. Det er inspirerende at lytte til Obama eksempelvis – selvom det han så har gjort har været meget langt fra de flotte ord. Han har på mange måder gjort det dårligt som præsident, men skal jeg få gåsehud af en tale, så lytter jeg til Obama.

Hvilket lovforslag vil du gerne stille?

Jeg vil gerne foreslå, at man afskaffer blasfemi- og racismeparagraffen. Det er vigtigt, at vi har fuld og hel ytringsfrihed, så alle kan sige hvad de vil – også selvom det er vanvittigt. Det er nemlig sådan, at vi kan få debatten ud i det åbne og nedkæmpe forskruede menneskesyn med argumenter. Man har set i Tyskland, hvordan ulovliggørelse af nazistiske ytringer har ført til et stort undergrundsmiljø, fordi man ikke taler åbent og ærligt om deres bizarre menneskesyn. Der skal være fuld ytringsfrihed i Danmark.

Hvad har du mest ændret holdning til efter, at du gik ind i politik?

Den danske velfærdsstat. Når man er vokset op i et skolesystem, hvor næsten alle lærere er venstreorienterede, så får man et bestemt syn på verden, der er meget præget af en grundlæggende socialistisk orientering. Da jeg kom ind i KU lærte jeg at tænke mere (system)kritisk (det som man egentlig burde lære i folkeskolen), og det fik mig til at se nogle af alle de dårlige ting ved at have en stor velfærdsstat, hvor borgerne i høj grad bliver gjort til ansvarsløse klienter.

Hvordan udvikler vi demokratiet?

Vi sørger for at engagere ungdommen ved eksempelvis at udbygge Skolevalget, så flere unge bliver opmærksom på politik, og de samfundsudfordringer vi står overfor. Derudover er det vigtigt, at vi husker at der er grænser for hvad man kan beslutte i et demokrati. Staten er et tvangsorgan, der i sidste ende gennemtvinger sine beslutninger med vold (ved at sætte folk i fængsel, såfremt de ikke overholder loven). Sådan skal det også være, men vi skal være mere forsigtige end i dag med at anvende staten som redskab, når vi vil skabe ændringer. Ellers mister borgerne tilliden til demokratiet. Demokratiet skal udvikles i civilsamfundet.

Hvad er de største udfordringer for demokratiet på kort og på langt sigt?

På kort sigt er det den populisme, vi ser lige nu. Populismen er grundlæggende ligeglad med borgernes fundamentale rettigheder og de værdier, der har gjort vesten stærke. Vi skal bevare ytrings-, forsamlings-, og religionsfriheden og det kapitalistiske system, der har gjort verden så rig som verden er i dag.

På lang sigt er udfordringen, at der er et flertal, der lever af andre folks penge. Hvis man har et samfund, hvor mindretallet bidrager og flertallet lever af mindretallet, så kan det flertal, der ikke bidrager, stemme sig til mindretallets penge og arbejdsindsats. Det kan være helt ødelæggende for samfundets sammenhængskraft og dermed også demokratiet. Demokrati bliver et problem, hvis to ulve og et får skal stemme sig til, hvad de skal have til aftensmad.

Hvad er et bæredygtigt samfund for dig?

Et samfund, hvor vi leverer økonomien, naturen og klimaet videre til den næste generation i bedre stand end vi selv overtog det.

Hvad er den største uretfærdighed i Danmark lige nu?

Det er at voldtægtsforbrydere lige nu slipper med 21 måneders fængsel i gennemsnit – nogle en del mindre. De traumatiserer andre for livet, mens offeret kan møde dem kort tid efter i supermarkedet. Det mest uretfærdige er, at voldsforbrydere slipper så let i Danmark.

Der er megen snak om politikerlede – Hvordan får vi mere politikerglæde?

Politikerne skal være mere kompromisløse i deres kommunikation, så folk ved hvad politikerne mener. Det er nødvendigt, at politikerne taler rent ud af posen. Det tror jeg folk vil have respekt for, og det kan skabe mere troværdighed.

Hvordan kan man gøre borgerne mere engagerede i politik?

Man skal sætte tidligt ind. Hvis folk stemmer til første valg er der væsentlig større sandsynlighed for at de gør det efterfølgende. Man skal satse massivt på de politiske ungdomsorganisationer og åbne skolerne for politisk drøftelse og debat.

Hvordan kan vi gøre politik mere løsningsorienteret?

Man skal sige hvad man mener, men uden at stille ultimative krav. Vi er også nødt til at se på ”fake news” i politik. Der er flere partier, der eksempelvis ikke anerkender finansministeriets regnemetoder, og kommer med en masse mærkelige og urealistiske forslag som følge deraf. Det er ødelæggende for den politiske debat, at nogle partier selv vil opfinde sine fakta. Vi må have en fælles referenceramme at diskutere ud fra, hvis vi skal finde fælles politiske løsninger.


Som en del af denne serie blev alle ungdomskvinder og -mænd stillet en udfordring. De skal opfordre til tre handlinger, der for dem kan være med til at forbedre den politiske dialog og engagere flere unge i løsninger, på aktuelle samfundsproblematikker.

I dette interview er Andreas blevet tilsendt spørgsmålene, som han har besvaret via mail.