En ny oplysningstid

Hvordan udvikler vi demokratiet

Vi lever i et videnssamfund. Et samfund hvor mængden af information aldrig har været større og mere tilgængelig. Men hvad betyder det for vores samfund, for sandheden og idékraften? Læs med når Anders Drejer, der er professor i strategi og forretningsudvikling, beskriver og reflekterer over sin analyse af vores forhold til oplysning og information. 

Det accelererende samfundsskifte – og hvad gør vi så ved det?

Verden er i forandring. Det har verden i øvrigt altid været. Men i disse år sker der et større samfundsskifte – noget som kun sker hvert 250 år. I mangel på bedre begreber taler vi om, at vi forlader det såkaldte ’industrisamfund’ med 8-16 jobs, kernefamilier og et politisk system afledt af sociale klasser (borgerskab, arbejdere, bønder/selverhververe og akademikere). Når man skal forholde sig til det igangværende samfundsskifte fra industrisamfund til det sen- eller postmoderne samfund, her i 2016, er det nærliggende at starte med CV Jørgensens manende ord:

“Hvad mere er der egentligt at sige, alt er på det nærmeste sagt

for vanen tro og alt andet lige, har ordet atter mistet sin magt …”

Hermed mener jeg, at det i 2016 ikke længere forekommer os at være en nyhed, at Danmark – og den øvrige vestlige verden – med stormskridt er ved at forlade det såkaldte industrisamfund til fordel for ’noget andet’. Med andre ord: Mange af os ved det i forvejen. Rent faktisk oplever jeg, helt personligt, når jeg er ude og holde foredrag, oftere og oftere spørgsmål a la: ”Ja ja, det der ved jeg godt, men hvad gør vi så ved det?”.

Oplysning og udvikling

Jeg plejer selv at bruge en ret enkel illustration – som jeg har ”lånt” – til groft at visualisere den udvikling, vi lige nu står i.

drejer-model

Figuren illustrerer en række væsentlige pointer. For det første påpeger den, at det samfundsskifte – som vi i dag bevidner – i vid udstrækning drives af teknologisk forandring; mens politisk forandring (for eksempel skabelsen af mere moderne politiske bevægelser) tilsyneladende ikke har ligeså stor indvirkning. For det andet viser figuren, at den teknologiske udvikling – som for eksempel digitaliseringen af ydelser og produkter, internettet, BIG Data og så videre – vokser eksponentielt. Denne eksponentielle udvikling er vi først lige ved at erkende i disse år; netop fordi det lige nøjagtigt er NU, at den eksponentielle vækst eksploderer mellem hænderne på os. 

For nogen tid siden var jeg ude og holde et foredrag, hvor jeg blandt andet brugte figuren ovenfor. I forbindelse hermed snakkede jeg også om de perioder og bevægelser, der har været med til at skabe ’det moderne Danmark’. Blandt de historiske perioder står oplysningstiden helt klart frem som utrolig afgørende – og ligeledes den efterfølgende skabelse af den folkelige bevægelse i Danmark og den sammenhængende demokratiseringen (fx 1908-grundloven, hvor bønderne fik indflydelse, og 1915- grundloven, hvor kvinderne fik stemmeret. Efter foredraget kom en ung kvinde op til mig og sagde: ”Jeg har forstået budskabet, men hvad gør vi ved det?”   

Mit svar lød: ”Vi bruger de stærke sociale forandringer til at skabe en ny oplysningstid!

En ny oplysningstid?

Måske er du forvirret nu? Måske tænker du: Hvad er sammenhængen mellem den signifikante teknologiske udvikling og en ny mulig oplysningstid? Lad mig forsøge at svare. Jo, det fremhæves ofte, at  oplysningstiden og etableringen af det moderne Danmark historisk set var skabt af ganske få nøgleperson – nogle ville måske kalde dem for ”genier”. Det står på mange måder i kontrast til i dag. For den teknologiske udvikling – og samfundets generelle uddannelsesniveau – har netop gjort det muligt at skabe og sprede information; og på mange måder har det medført, at skabelsen af samfundets samfund er en opgave som påhviler os alle. Hvor Grundtvig i lang tid havde den opfattelse, at folket grundlæggende var for uoplyst til at deltage demokratiet, så mener jeg, at vi i dag – på godt og ondt – har den viden, erfaring og uddannelse, der skal til for at skabe en ny oplysningstid. Af den grund opfordrer jeg nu til, at vi i dag bruger den vedhåndværende teknologi til at ”trække” politiske forandringer igennem, så vi kan få et politisk system, der er tilpasset fremtiden – og ikke fortiden. Det er faktisk vores demokratiske ret! Lad os sammen skabe en ny oplysningstid!

Inden vi begynder, er det måske nærliggende at spørge: Hvad var oplysningstiden egentligt? Den Store Danske definerer det som:

oplysningstiden, periode i europæisk åndshistorie fra ca. 1690 til ca. 1780, der overordnet var præget af en optimistisk tro på den menneskelige fornuft og en overbevisning om det nødvendige i at udbrede kendskab til al menneskelig viden med det formål at frisætte mennesket for traditionens og sædvanens snærende bånd.

Ja, med de ord var det så ikke på tide med en ny oplysningstid?

Nu tænker du måske: ”Det lyder da meget godt, men hvad skal jeg gøre?” Mit svar lyder: Du, jeg og alle andre har faktisk en ret betydelig politisk magt. Via diverse medier (både de digitale og de mere traditionelle) har vi en stemme i den offentlige og politiske debat. Hånden på hjertet; den stemme kan mange af os vist bruge noget bedre!

Personligt tror jeg ikke, at det er tilfældigt, at DR’s nyhedsdirektør Ulrik Haagerup for et par år siden skrev en bog om ”konstruktive nyheder” som et modspil til de traditionelle mediers typiske fokus på ”breaking news” og forfærdelige begivenheder. Og jeg tror heller ikke, at det er tilfældigt, at ALTIVISTEN netop nu springer frem som et nyt medie?

Måske var det på tide at overveje, hvordan både du og jeg kan bidrage til en ny oplysningstid?

Selv skal jeg da være den første til at indrømme, at det er svært. Vi behøver ikke alle sammen sigte så højt som at starte ALTIVISTEN 2.0, og vi behøver ikke alle sammen at melde os ind i Anonymous (hvis man overhovedet kan det). Mindre kan sagtens gøre det. Det vigtigste er, at dine handlinger bidrager positivt til oplysning. Der findes for eksempel gode mennesker, som arbejder med ”strikning og mindfullness” og fortæller om dette på de sociale medier. Og selvom det ikke lige er noget for mig, så kan jeg sagtens se at det at strikke, mens man lærer om mindfullness, kan bidrage til en mere oplyst verden. Og DU – kære læser – har naturligvis også noget at bidrage med! Vi er for eksempel nogle, som mangler opskrifter på god vegetarmad; eller du kunne starte alt fra samtalesaloner til sorggrupper. Der er emner nok at tage fat på.