Danskhed er hyggeligt – ikke helligt

Danskhed er hyggeligt- ikke helligt

Hvordan udvikler vi demokratiet

Zainab Nasrati har fulgt med i debatten om danskhed. I denne artikel forklarer hun, hvordan det at ekskludere muslimer fra det at være dansk, ikke kun er et angreb på den muslimske befolknings rettigheder, men på vores fælles danske rettigheder og retssystem.

Halal eller vegetar? Det er dit valg. Cricket eller håndbold? Det er dit valg. Om du afskyr kongehuset, eller synes det er bedårende. Også dit valg. Dine overbevisninger er dine, din tro er din, dine interesser, præferencer, holdninger og ønsker er alt sammen dine. Du har ret til at bestemme. Du har frihed til at vælge – også hvis du afviger fra stereotypen.

Jeg er glad for den, jeg er, og glad for at det var min skæbne at bo i København. Jeg er glad for at have rødder mange forskellige steder i verden og glad for den sprogberigelse, jeg har med i bagagen. Jeg er ikke nationalstolt, men frydefuld over at jeg er verdensborger i et globalt hjem. Jeg nyder at møde mennesker fra alle klodens kroge. For jeg er nemlig sikker på, at folk også kan lære mig nyt, selvom de bor uden for Danmarks grænser.

Det er vigtigt, at vi anerkender, at Danmark er foranderligt og i dag rummer en forskellighed, der kan blomstre til et stærkt fællesskab. Jo hurtigere vi kommer til den erkendelse, jo hurtigere og mere effektivt kan vi i fællesskab komme i gang med at gøre Danmark og verden til et bedre sted. Så snart vi har gjort det, kan vi tage os af alvorlige ting som klimakrise, krig og globale ressourceulighed. Det er trods alt lidt vigtigere, end hvem vi kan udpege som dansk.

For slap nu af folkens. At være dansk er ikke helligt på trods af, at det er hyggeligt. Det er godt, at vi er dem, vi er. Det er udmærket, at vi har kulturmønstre, der rummer noget, som andre kulturer ikke har. Sådan er vi ”forskellige folk og stammer”, der kan mødes og lære fra hinanden, også jf. quran-verset 49:13 – men i det øjeblik vi begynder at snakke om “os selv”, som værende bedre end resten af verden, bliver det rigtig farligt.

At ekskludere muslimen, fra det at være dansk, er på ingen måde kun et angreb på den muslimske befolknings rettigheder, selvom det er lige præcis det, højrefløjen sigter efter. Det er også, i allerhøjeste grad, et brud på vores alles fælles retssystem. For i det øjeblik vi går på kompromis med de rettigheder, vi har brystet os af siden 1849 for at få ram på nogle enkelte, holder de selvsamme rettigheder op med at have ballast for os alle. De rettigheder, der faktisk er blevet en del af vores værdisæt, bliver således undergravet.

Højrefløjen leger med tanken om at kassere alt fra FN’s menneskerettighedskonventioner til racismeparagraffen. De er jo et juridisk benspænd for alle de tørklæde- bøn- og halal-forbud, som der higes efter at blive indført. Men vi må aldrig glemme historien, og grunden til at netop disse paragraffer og konventioner blev indført.

Tonen i debatten om danskhed er ikke blot blevet frygteligt ubehagelig og endnu en kæmpe-kæp i den fællesskabskrise, vi er i –  den er også ufatteligt banal, uintelligent og ignorant. Danmark er hoppet med på karrusellerne i Pinocchios forbudte legeland, og nu er vi nødt til at finde hjem igen, inden æselørerne vokser ud, og det bliver for sent. Præmissen om at danskhed er en helt særlig ting, med helt bestemte karakteristika, bunder i, at et oligarki vil bestemme dens udseende og gøre den til målestok for alle os andre. Men ingen politikere eller noget manifest skal have lov til at diktere, hvordan vi skal være. Vores personlige interesser, præferencer og holdninger kan aldrig blive nationalt forudbestemte – ikke så længe vi har den mindste strå af selvstændighed og frihedsfølelse tilbage i os.

I handlingerne neden for opfordres til at besøge moskeen ‘DIT’ på kulturnatten d. 14 oktober. Du kan finde tilmeldelse på dette link. Der opfordres også til at læse The Myth of the Muslim Tide” Af Doug Saunders.