, ,

Danmarkskanon: Kønsligestilling

Danmarkskanonen blev præsenteret i december 2016 og består af 10 værdier, traditioner eller bevægelser der former Danmark, og som skal definere Danmark i fremtiden. Netop disse 10 værdier blev bestemt på baggrund af en offentlig online-afstemning igangsat af den daværende kulturminister.
Vi vil over det næste stykke tid dykke ned i den nu et år gamle kanon igennem interviews med udvalgte personer, hvor der sættes fokus på hver enkelt værdi og dens betydning for samfundet.


Kønsligestillingen tages med rette konstant op til et kritisk eftersyn, og Danmark har de sidste 150 år gjort store fremskridt i retning af en øget ligestilling. Derfor er kønsligestilling stemt med som en af de 10 værdier, der bedst definerer Danmark. Spørgsmålet er dog, om vi kan være stolte af en værdi, som vi måske ikke kan se blive praktiseret til fulde?
I den fjerde udgave af vores serie om Danmarkskanonen har vi interviewet forpersonen for LGBT-Danmark, Peder Holk Svendsen. Han kommer her med sit synspunkt på kønsligestillingen i Danmark.

Hvordan vil du beskrive kønsligestillingens tilstand i dagens samfund?

Hvis jeg skal bruge et enkelt ord, vil det nok være ”mangelfuld”. Ikke dermed sagt at der ikke er en række områder, hvor vi er kommet et stykke af vejen mod ligestilling, men ligestillet det er vi altså ikke. Langt fra.

Hvis man kigger på de helt traditionelle og mere målbare parametre som løn, bestyrelses-sammensætninger eller barsel for eksempel, er der jo stadig nogle helt urimelige skævheder. Bredt set er lavtlønsområderne i overvejende grad besat af kvinder, og selv i andre brancher er kvinder generelt stadigvæk dårligere lønnede end mænd. I bestyrelser er det også overvejende mænd, der er repræsenteret. I forhold til barsel er det reglen mere end undtagelsen, at kvinden tager langt størstedelen. Så helt konkret er der strukturelt stadigvæk en klar skævvridning.

Og hvis man kigger på de parametre, der måske kan være lidt mere usikre at måle på, synes det, at der stadig er skævheder. Det er måske en subjektiv oplevelse, men jeg synes stadig, der er en kedelig tendens til at arbejdsfordelingen i hjemmene stadig er lagt efter forholdsvist antikverede mønstre. Kvinderne står i høj grad for det huslige arbejde, når man går til fritidsaktiviteter er der stadig en høj grad af kønnethed i spil, drengene går til fodbold og pigerne til ridning, når du går i Fætter BR, er der en klar opdeling af legetøjet i noget, der er tiltænkt pigerne, og noget der er tiltænkt drengene, drengene får våben og pigerne køkkenudstyr.

Hvorfor er kønsligestilling en vigtig værdi? Hvad giver det os som danskere?

Bort set fra en helt konkret samfundsmæssig og økonomisk gevinst, er det vigtigt simpelthen, fordi vi er lige meget værd. Vi er lige meget værd som mennesker, som venner, som kolleger, som familie, som forældre, som børn eller børnebørn, som vælgere og borgere og som alt andet vi er i vores liv sammen med og for hinanden.

Ligestilling skaber bedre liv og bedre tilværelser og en bedre verden at leve i, hvor vi alle sammen har de samme muligheder for at få lov til at leve de liv, der giver mening for os alle sammen hver især.

Og så fordi diskrimination og mangel på ligestilling slet og ret bare er skide uretfærdigt. Ligestilling giver os rigdom og værdighed.

Hvor er kønsligestillingen i særlig grad udfordret i dag? Ift. det sidste århundrede?

Jeg tror, kultur og tradition versus juridiske og strukturelle forandringer er et problem. Når vi påstår, at alle nu har lige muligheder, eller at det jo faktisk er ulovligt at give forskellig løn for det samme arbejde for lige kvalificerede personer, glemmer vi, at langt de fleste stadig vokser op i en kultur, der kønsdifferentierer gennem legetøj, lege, fritidsaktiviteter og mange andre kulturelle parametre. Grundlæggende er det et problem, hvis vi tror, at lovgivning klarer det hele, hvis vi ikke tager højde for vores kulturelle og traditionelle bagage i spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene og ikke tager et oplyst opgør med de normer for køn, vi er vokset op med.

Hvordan tror du, at kønsligestillingen ser ud om 10 år?

Det er jo kæmpe svært at sige, men jeg håber, at der er sket forbedringer i for eksempel fordelingen af barsel mellem forældre, eller at kløften i pensionsopsparingerne er blevet markant mindre. Jeg håber, at der er flere forældre, der er opmærksomme på, hvordan deres børn vokser op, så det ikke er nedarvede kulturelle vaner, der afgør, om det er en dreng eller pige, de opfostrer, men et hensyn til barnets nysgerrighed og evner i stedet.


Læs mere om Danmarkskanonen her.

(Artiklen er blevet redigeret)