, ,

Danmarkskanon: Frihed

Danmarkskanonen blev præsenteret i december 2016 og består af 10 værdier, traditioner eller bevægelser der former Danmark, og som skal definere Danmark i fremtiden. Netop disse 10 værdier blev bestemt på baggrund af en offentlig online-afstemning igangsat af den daværende kulturminister.
Vi vil over det næste stykke tid dykke ned i den nu et år gamle kanon igennem interviews med udvalgte personer, hvor der sættes fokus på en værdi og dens betydning for samfundet.


Frihed er ifølge danskerne med til at definere deres kultur. Dagens værdi og den tredje i denne serie om Danmarkskanonen indbefatter typer af personlig frihed som ytrings-, tanke-, og trosfrihed men også den mere samfundsmæssige forsamlingsfrihed. Forsamlingsfriheden giver ildsjæle som Zainab Nasrati ret til at udtrykke sig via interesseorganisationer og foreninger og dermed udbrede sit budskab. Zainab er en engageret borger, der har været og er aktiv i mange forskellige initiativer som f.eks. Radio Waih, Ordskælv, Unicef mm., hvor hun bl.a. forsøger at samle mennesker på kryds og tværs.
I dette ét år gamle interview er det for Zainab vigtigt at spørge, hvilken rolle frihed har i samspillet mellem mennesker i Danmark i dag, samt hvorvidt forskellige personlige friheder kan komme i vejen for hinanden.

Hvad ser du som en af de største udfordringer ved vores samfund i dag?

“At forpligte andre ens egen forestilling om frihed uden forståelse for, at selve det at påtvinge egen oplevelse af frihed, i processen eliminerer betydningen af samme.

Frihed er et stort ord, det er alle mands eje og brugt samt misbrugt i så høj en grad, at det er svært at forstå, hvad begrebet praktisk indebærer. I vores samfund er ”frihed” blevet et vakuum, der savner ledsagelse af en forklaring på, hvem friheden er til og fra, hvad den skal opnå, og for hvem den skal gøre sig gældende. Ordet klinger så fint i vores ører og bruges i alt fra reklamer for læbestift til revolutionerende taler. Det klinger så fint, at vi af og til slynger rundt med det uden videre overvejelser omkring dennes afgrænsning. Den er en selvfølge i vores sind uden nødvendigvis at være det i vores daglige liv. En mands absolutte frihed indebærer også en andens begrænsning, hvis denne ikke er ledsaget af empatisk ansvarsfølelse for andre. I vores retssystem er ingen tilladt absolut frihed – vi må, indtil vi ikke må længere, og kan tillade os hvad vi vil, indtil vi ikke kan få lov til mere. Er det frihed? Vores frihed stopper brat, der hvor den gør skade på andre, fordi vi har udviklet os selv et system, hvor vi søger at sikre den enkeltes frihed samtidig med alle andres, selvom de to opgaver kan være modstridende. Her kommer lighed på spil. Alle er født lige og alle med samme muligheder. Det betyder, at alle skal kunne bestemme, alle skal kunne handle, og alle skal kunne tage, hvad de tage vil.”

Hvorfor er frihed en vigtig værdi? Hvordan tror du efterstræbelse af frihed kan være med til at løse ovenstående udfordringer?

“På det personlige plan er friheden, at selvet kan begå sig i sit liv uden dissonans med sit sind. Dvs. at sindet (tanker, ønsker og værdier) harmonerer med ens levevis. Når det, jeg er, det jeg føler, det jeg tror på, harmonerer med det, jeg gør.

Hvis vi mister kontrol over vores egne handlinger, mister vi også vores frihed. Når vi bliver afhængige af nogen eller noget, er det ikke nemt at leve, som man ønsker. Når vi ”følger” strømmen, er det svært ikke bare at være skum på havets bølger, der ikke gør sig egne tanker om egne handlinger, og hvorvidt disse er i overensstemmelse med overbevisninger, tanker og ønsker.”

Hvor er friheden i højeste grad udfordret i dag? Er der brug for at begrebet ændrer sig?

“Mit indtryk er, at den største af udfordringerne ved vores opfattelse af friheden, er den varmblussende insisteren på ret til samme, under forglemmelse af en forklaring på hvad denne indebærer. Det er også en gevaldig udfordring at slynge rundt med begrebet, som om den praktiske betydning var generel. Frihed, tilkommer det enkelte menneske. Derfor er frihed ikke kollektivt, medmindre vores tanker og ønsker harmonere med hinanden.”

Hvordan tror du, samfundet ser ud om 10 år?

“Jeg håber, at samfundet er mere mangfoldigt i sin ånd, og at vi som befolkning med jævne mellemrum tager os nogle menneskebad ude i den store verden, sådan som Kirkegaard ville have sagt det. Jeg håber at dette vil gøre os bedre i stand til at sætte os ind i hinandens situationer med empatisk ansvarsfølelse, hvor vi tager hinanden seriøst, agter den enkeltes frihed og på samme tid er tydelige i mælet, når vi mener, at friheden skal begrænses for sammenhængskraftens bedste.”


Læs mere om Danmarkskanonen her.